Danske forskere vil undersøge vidundermiddel

Beta-alanin. Lyder navnet bekendt? Sandsynligvis ikke. Hvad så med kreatin? Eller koffein? Jo, kreatin har mange af os sikkert hørt om, og koffein ved vi alle, hvad er – eller snarere kan.

Det handler selvfølgelig om optimering af sin sportspræstation, og dermed har vi faktisk introduceret og til dels forklaret beta-alanin. En naturligt forekommende aminosyre, der også findes i og kan udvindes af kød, og som allerede er i brug blandt sportsfolk på topniveau, blandt andet under det netop overståede OL.

Det skyldes stoffets bemærkelsesværdige og gavnlige effekter, når det indtages i større mængder og over længere tid, og idet det er lovligt at bruge for sportsfolk. Beta-alanin øger indholdet af et andet stof, carnosin, i musklerne – et såkaldt buffer-stof med en evne til at optimere musklernes tolerance over for den syre (også kaldet laktat eller mælkesyre), der dannes i musklerne under kortere, højintens udfoldelse, fx sprint-aktiviteter.

Og det er i høj grad interessant for atleter i en lang række idrætsgrene, herunder naturligvis cykling.

Det fortæller Nikolai Nordsborg, som er lektor på Institut på Idræt på Københavns Universitet og leder for et forskningsforsøg, som i efteråret vil undersøge effekterne af beta-alanin og hertil skal bruge veltrænede cykelryttere som forsøgspersoner. Forskningsforsøget vil finde svar på, om PH-balancen i musklerne påvirkes af beta-alanin, og i givet fald hvad det betyder for forskellige former for præstationer – af betydning for både forskere og sportsfolk.

'The next big thing'
Men også i industrien er interessen for beta-alanin voksende. Og når en producent som Nestlé vælger at bruge stoffet i sit sortiment, ved man, at dets kommercielle potentiale er stort. I den forstand er beta-alanin nok 'the next big thing' – og i takt med, at stoffet godkendes til brug i fødevarer i stadigt flere lande, vil det med stor sikkerhed blive stort i fitness-industrien og blandt almindelige motionister. "Ja, interessen for stoffet har været stor i udlandet," medgiver Nikolai Nordsborg. Og det samme vil ske i Danmark, hvor stoffet blev godkendt til markedsføring i januar i år.

Og selvom der er forsket i stoffet i efterhånden et ti-år, og opmærksomheden fra industien har været stor de seneste godt fem år, har beta-alanin en stor grad af nyhedsværdi. At stoffet fortsat er ukendt for mange vil ændre sig, når det slutter sig til rækken af ’vidundermidler’ med påståede store effekter. Sidenhen viser disse sig typisk mest værdifulde for de få, som er med i medaljeræset ved internationale sportsbegivenheder, og hvor marginalerne er på spil, præstationsoptimeringen knivskarp og søgningen efter nye midler konstant.

Højdetræning, koffein, bikarbonat (bagepulver), rødbedesaft og kreatin kan nævnes som midler med tidligere stor nyhedsværdi – og brug – som med tiden er gledet i baggrunden for almindelige sportsfolk og motionister, mens topeliten fastholder brugen.

Mest af alt for eliten
Hvad kan vi så forvente os af beta-alanin – er det det næste vidundermiddel på markedet?

”Vidundermiddel? Ja, det må vi se,” siger Nikolai Nordsborg. ”De præstationseffekter, man indtil videre har set, har være på muskelbuffer-kapaciteten.  Den er helt sikkert påvirket. Spørgsmålet er, om det har noget funktionel betydning. De præstationsmålinger, der har været, har svinget mellem nul og to-tre procents forbedring.”

”Det er trods alt små ændringer – og derfor er beta-alanin igen mest et vidundermiddel for top-eliten, hvor selv så lille en forbedring er interessant. Mit umiddelbare gæt er, at præstationseffekterne for motionister er beskedne,” mener lektoren og tilføjer, at ”man bliver ikke Supermand af at spise det her – sådan er der ingen stoffer, der er.”

Men at stoffet har en fremtid inden for cykelsporten er han ikke i tvivl om, selvom han på dette tidspunkt ikke kender til udbredelsen – udover at det med al sandsynlighed bruges af baneryttere. Det er dog et spørgsmål om tid, før det også anvendes i andre cykeldiscipliner.

”Der er jo momenter i et cykelløb, hvor det er godt at have en høj sprint-kapacitet, og hvor det her stof er interessant. Er man en rytter, der skal slå hullet og have en mulighed for at slippe fri, kan beta-alanin være brugbart,” vurderer Nikolai Nordsborg og fastslår, at det kun gælder dér, hvor man kører i et opskruet tempo, der ikke kan holdes i mere end 4-5 minutter – hvad enten det er på banen, landevejen, mountain bike eller fx sidst på en enkeltstart, hvor der for alvor ’lukkes op’. Det øger ikke evnen til at præstere over længere tid ved jævn, høj belastning.

Det danske forskningsforsøg
Nu skal stoffets egenskaber så undersøges i det danske forskningsforsøg, der samtidig vil isolere effekterne i under- og overkropsmuskulaturen. Forskningsforsøget vil nemlig måle på cykelryttere og svømmere, som er henholdsvis underkrops- og overkropstrænede.

Hertil skal bruges 10 veltrænede og dedikerede cykelryttere, som primært skal deltage for interessens skyld, da forsøget indeholder en del invasive prøver, dvs. muskulbiopsier, blodprøver og indlagte katetre i arme og ben, som stresser dem, der ikke bryder sig om nåle. Forsøgspersoner modtager dog økonomisk kompensation.

For at kunne melde sig som forsøgsperson – og på egen krop få muligheden for at mærke effekter af beta-alanin (med mindre man lander i placebo-gruppen) skal man:

- være en mand i alderen 20-40 år
- have en træningshistorik på et par år
- have en træningsfrekvens på 3-5 gange ugentligt
- være træningsstabil over en årrække
- være underkropstrænet (dvs. ingen ugentlig styrketræning af overkroppen)
- være cykelrytter i ’klassisk’ forstand og ikke fx triatlet
- være ikke-ryger

Da det tager godt to måneder at bygge tilstrækkeligt beta-alanin op i kroppen, skal man som forsøgsperson til indledende prøver og test på Rigshospitalet i København i løbet af september, hvorefter anden test-runde først foregår to måneder senere. Efterfølgende vil man få afgang til både egne data samt forsøgets overordnede resultater.

Interesserede kan henvende sig til Lektor Nikolai Nordsborg på telefon 3532 1612 eller via mailadressen nnordsborg@ifi.ku.dk.

Oktober 2012: Det oplyses, at forsøget også afvikles i hele 2013 - interessede kan derfor fortsat kontakte Lektor Nikolai Nordsborg. 
 

Læs også

Verdensmesteren dropper Tour de France