DCU sportschef: Tossede, hvis vi afskrev succes-muligheder

Havde DCU sportschef Lars Bonde troet, at han skulle kastes for løverne, da han i weekenden var oplægsholder ved damecykling stormødet, så var det ikke glubske løver, han mødte. Eller også demonstrerede han simpelthen gode evner som løvetæmmer.

I hvert fald var det en sportschef, som efterfølgende, da Feltet.dk talte med ham, var tilfreds med at have fået sine budskaber ud. Tilfreds med den gode tone på mødet, med at de fremmødte talte deres sag og for selv at have kunnet givet svar på tiltalen.

Og så var han tilfreds med, at der trods uenigheder var tilslutning til de forbedringsforslag, han fremlagde.

Derfor var der også flere positive ting, han kunne tage med sig hjem. Først og fremmest en overbevisning om, at der er nogle, som ønsker at kæmpe for damecyklingen. Men også at der måske alligevel ikke er så markant modstand mod det, han og DCU gør, for så ”havde fremmødet i dag nok været større", som han konstaterede. "Så var der nok flere, som havde forberedt kritiske spørgsmål.”

Men faktisk var han lidt skuffet over fremmødet, og han noterede sig, at der ingen ledelsesrepræsentanter var fra damehold som Biketoyz (skifter navn til Team Rytger, red.) eller det nye ABC Ladies. ”Det, synes jeg, er sløvt,” sagde Lars Bonde til Feltet.dk og skærpede tonen i forhold til efterårets mange debattører, som heller ikke var mødt frem for at stå ved deres kritik. Faktisk syntes han, det ”diskvalificerer dem lidt – at det ikke skal tages mere seriøst end som en meningstilkendegivelse”.

Følelserne tager over
Hvad har han så lært af kritikken – eller har der været noget at lære? Muligvis ikke. For DCUs sportslige ledelse, med Lars Bonde i spidsen, føler, at de har dokumentation, der bekræfter antagelserne om damerne; om deres – lidt manglende – seriøsitet. Og dagens lave fremmøde bliver på sin vis endnu en bekræftelse, om end en ærgerlig en af slagsen.

Efterårets til tider hårde angreb har dog vist ham én ting: At tilgangen til problematikken ofte tager udgangspunkt i vidt forskellige udgangspunkter, som også ligger i hver sin skala af følelsesregisteret.

”At de meningstilkendegivelser, der bliver givet, er båret af følelser – af en følelse af afmagt. Og fordi de klubmæssige eller familiære relationer påvirkes af følelser. Sådan er det bare, det er vi vant til – selvom det også er i en grad, hvor det ikke altid holder, når man tager det ned på et nøgternt niveau.”

Er der for mange følelser forbundet med damecykling?

”Nej, det synes jeg egentlig ikke. Som jeg også påpegede på mødet, er der mange reelle hensigter; mange ønsker virkelig at tage det her til et andet niveau. Og den lyst, fik jeg også sagt i dag, har vi jo også. Så i virkeligheden er her jo mange, som vil det samme. Danmarks Cykle Unions trænerteam skal jo også blive bedre til at knække koden, og det er absolut ikke noget, vi ikke har lyst til.”

Ligestilling i medaljesæt
”Som jeg sagde ved mødet, ville vi jo være tossede, hvis vi afskrev den mulighed, der er for succes på det område. Nogle af de ting, vi bliver skudt i skoene er ulogiske, for der er jo ligestilling i medaljesæt på det olympiske område, og der er ligestilling i medaljesæt ved verdensmesterskaber. Så hvorfor i alverden skulle vi ikke ville det?,” spurgte sportschefen retorisk og gav et yderligere indblik i nogle af de analytiske refleksioner, han og trænerteamet gør sig.

”Problemet er bare, at hvis du ser på de danske medaljer, der vindes til OL i Beijing og i London (2008 og 2012, red.), så er der ikke mange af dem, som vindes af kvinder. Det er et generelt problem i Danmark – det er ikke kun i cykelsporten, at vi slider med det – bortset fra i svømning, hvor det er kvinderne, som laver succeserne,” forklarede han og påpegede, hvordan netop svømningen derfor har tjent som en inspirationskilde for DCU, da man skulle komme op med nye idéer.

Svømmesportens elitekultur og system har vist sig at tiltale kvinderne, forklarede han, blandt andet fordi de mange timer, hvor man ligger og stirrer ned i en bassinbund bliver opvejet af en masse socialt.

”Strukturen i svømmetræningen gør, at kvinderne kan få succes,” uddybede DCU sportschefen. Derfor er det ”tiltalende at lave et miljø (på cykelbanen, red.), hvor de få damer, der er, på tværs af niveau og discipliner kan mødes og snakke – være en del af et fællesskab. Det fællesskab mændene har på fx deres kontinentalhold, på landsholdet eller andre steder, men som damerne helt naturligt savner. På landevejen vil niveauforskellen vise sig hurtigt, og i vinterperioden er det koldt at stå og hygge sig og snakke efter træningen.”

Må være benhårde
Men skal der for alvor ske noget, fastslog Lars Bonde endnu engang, må der løftes i flok. DCU står trods alt ikke med uanede ressourcer, og det dilemma må man forstå. ”Og skal vi blive ved med at levere resultater, bliver vi nødt til at være benhårde, skære til og – for at bruge virksomhedsterminologi – finde ud, hvilke produkter, vi skal satse på – og hvilke vi skal lade være. Det kan godt være, det nogle gange skæres for hårdt, men det er nu engang rammen. Og det er de krav, der stilles fra Team Danmark og fra min bestyrelse. Den opgave forsøger vi at løse.”

”Men jeg synes, jeg fik lagt op til, at der stadig er mulighed for at tage et valg og et privat initiativ, hvis man vil op i verdensklassen. Det kan godt være, det kommer til at koste blod, sved og tårer, men det gør det altså også for nogle af drengene,” understregede Lars Bonde, inden han igen, og afslutningsvis, tog de involverede følelser op.

Nej, der er ikke for mange, havde han allerede fastslået, men de findes. Og de kan altså virke hæmmende for udviklingen.

”Får man skåret nogle af de her følelser væk, også af mindreværd – damerne er jo færre i antal, de er mindre prestigemæssigt og i bevågenhed, hvor de danske ryttere og Tour de France jo æder – så tror jeg sagtens, vi kan lave noget sammen. Der er ikke bitterhed – det er ikke det, jeg fornemmer. Snarere at vi vil de samme ting.”
 

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege