De 10 bedste nyprofessionelle i 2018 - del 3

Kriterierne for udvælgelse til listen er, at man i den forløbne sæson har kørt som U23-rytter, og dermed er ældre ryttere, der først sent har fået chancen på højeste niveau udelukket fra at komme i betragtning. Derudover er kravet, at rytterne har skrevet kontrakt med et WorldTour-hold - ryttere på professionelle kontinentalhold er derfor ikke med - ligesom de ikke tidligere må have kørt på et hold i en af sportens to øverste division. Det betyder specielt, at et af de allerstørste talenter, Egan Bernal, der skifter til Sky, ikke er at finde på listen. Den colombianske superklatrer har nemlig nu i to år kørt som professionel hos Androni-mandskabet og har dermed allerede haft adskillige chancer for jævnligt at blande sig med ryttere på højeste niveau, herunder senest med den imponerende top 15-placering i Il Lombardia.

I denne artikel finder du de sidste tre talenter.

Lucas Hamilton til Mitchelton-Scott

Australien har i de senere år for alvor bragt sig selv i rampelyset i grand tour-sammenhæng i kraft af Mitchelton-Scotts (det nye navn for Orica-Scott) imponerende evne til at udvikle nogle af mest lysende etapeløbstalenter. Hidtil er resultaterne imidlertid blevet leveret af ryttere fra andre nationer, og holdet er i dag bygget op om tre klare ledere, Esteban Chaves, Simon og Adam Yates, hvoraf ingen kommer fra holdets hjemland.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Samtidig har holdet imidlertid imponeret stort på U23-scenen også, og det er formentlig blot et spørgsmål om tid, inden landet har en ung rytter, der som Richie Porte i dag og tidligere Cadel Evans kan slås med om de øverste placeringer i de store etapeløb. Jack Haig og Robert Power er begge blevet nr. 2 i talenternes Tour de France, Tour de l’Avenir, og er begge ved at træde deres professionelle barnesko på hjemlandets storhold. Power er desværre blevet sat voldsomt tilbage af en sjælden knoglesygdom, men Haig har i 2017 for alvor fået sit store gennembrud med etapesejren i Tour de Pologne og den fremragende præstation i Vuelta a Espana.

Det næste kuld er allerede klar til at springe ud, og i den forløbne sæson har mandskabets talenthold imponeret stort både i hjemlandets professionelle løb og de største U23-løb i Europa. Med trioen Lucas Hamilton, Michael Storer og Jai Hindley har de tre ryttere, der alle har vist ekstremt lovende takter som fremtidige grand tour-stjerner, og det er næsten umuligt at sige, hvem der har de største muligheder. Alle er de da også blevet fisket op af WorldTour-hold forud for 2018-sæsonen, men måske lidt overraskende er det kun den ene, som er forblevet i GreenEDGE-familien ved at rykke direkte fra talentholdet til hovedmandskabet.

Det drejer sig til gengæld om et af sportens mest lysende talenter. Allerede i 2014 viste Lucas Hamilton sit store potentiale, da han vandt juniortitlerne ved både de australske mesterskaber og de kontinentale mesterskaber i Oceanien, og han blev tillige nummer 2 på enkeltstarten i førstnævnte. To år senere blev han nr. 2 ved de nationale mesterskaber på U23-niveau og kørte sine første løb i den aldersklasse i Europa. Det blev blandt andet til en bjergtrøje i Tour de l’Avenir, hvor han også blev nr. 2 på en stor bjergetape samt en podieplads i det største irske etapeløb, An Post Ras. Han gjorde tillige WorldTour-debut i Tour Down Under, hvor han blev en yderst imponerende nr. 14 på kongeetapen, hvor han endda angreb på målstigningen Willunga Hill.

Det var dog i det forløbne år, at Hamiltons potentiale for alvor blev åbenbaret. En 2. plads i Babygiroen hvor han endda sejrede på den stærkt kuperede enkeltstart, og en 4. plads i Tour de l’Avenir betød, at han var med helt fremme i de to største etapeløb. Derudover blev det til en 3. plads i Liege-Bastogne-Liege, hele tre 2. pladser i store italienske U23-endagsløb samt samlet sejr i Tour Alsace, hvor han var oppe mod professionelle ryttere. Han blev tillige nr. 7 i Herald Sun Tour, hvor modstanderne var navne som Esteban Chaves og Chris Froome, ligesom han vendte tilbage til Tour Down Under, dog med lidt skuffende resultater.

Specielt præstationerne i etapeløbene vidner om, at Hamilton kan blive rigtig stor. Det er kun Pavel Sivakov, Egan Bernal og Bjorg Lambrecht, der har lignende resultater i de største U23-løb i Europa, og da de plejer at være en fremragende indikator på, hvem der har evnerne til at begå sig også på den professionelle scene, peger meget på, at de fire formentlig vil være at finde helt fremme på sportens øverste hylde i de kommende år. Derfor er det heller ikke overraskende, at Mitchelton-Scott var yderst ivrige efter at behold deres unge diamant, og mens de desværre måtte slippe Storer og Hindley, lykkedes det dem at beholde den af de tre, der har leveret de bedste resultater hidtil.

Som udgangspunkt er Hamilton ren klatrer, og det er i de bjergrige løb, han har leveret sine bedste resultater. Enkeltstarten hører ikke til hans styrker, og der er rum for forbedring. Selvom der var tale om en meget kuperet rute, vidner sejren i tidskørslen i Babygiroen imidlertid om, at han ikke er uden potentiale, og det gør ham endnu mere interessant i grand tour-sammenhæng. Samtidig vidner hans fire podiepladser i store endagsløb også om, at han ikke er uden evner i kuperede endagsløb, og dermed burde han kunne gøre sig gældende i et bredt spektrum af løb, dog med hovedfokus på grand tours og bjergrige etapeløb.

Hamilton er formentlig havnet på den rette hylde. Mitchelton-Scott har bevist, at de er i stand til at udvikle unge etapeløbsryttere i det rette tempo, men om vi allerede kommer til at se noget til den unge australier i den kommende sæson er uvist. Haig og Power opnåede meget få resultater i deres første år på højeste niveau, men Chaves og Yates-brødrene viste sig alle frem i deres første sæson hos australierne. I dag er holdet mere hierarkisk opbygget, og derfor er chancerne for, at Hamilton ofte vil ende som hjælperytter, store. I sit første år hos holdet var Haig dog alligevel på podiet i Tour de Slovenie, så mon ikke han vil vise sig frem i et mindre etapeløb eller to i løbet af året? Under alle omstændigheder ligger vejen til storhed åbe for det australske talent, og hvis Mitchelton-Scott som vanligt rammer rigtig i deres talentudvikling, er her måske tale om den næste grand tour-vinder fra holdets australske hjemland.

Michael Storer til Sunweb

Hvor Hamilton har udmærket sig i kraft af sine klatreevner, forholder det sig anderledes med australiernes andet store etapeløbstalent. Faktisk var det efter en enkeltstart, at den internationale cykelverden første gang fik øjnene op for Michael Storer. Det skete, da han ved juniorverdensmesterskaberne i Ponferrada blev nr. 3 i tidskørslen efter tidligere på året at have sejret i samme disciplin ved de kontinentale mesterskaber i Oceanien, en titel, han forsvarede året efter. I den sæson leverede han også flere topresultater i juniorenkeltstarter i Europa, og derfor blev mange ledt til at tro, at der her var tale om en ny stor temporytter med fuldt fokus på tidskørslerne.

Storer er imidlertid meget mere alsidig. Det blev klart i 2016, hans første år som U23-rytter. I tillæg til den ventede stribe af topresultater på enkeltstarter, overraskede han nemlig mange ved trods sin unge alder at blive nr. 7 i sit første Tour de l’Avenir. Forud for det var gået en sejr i et stort italiensk endagsløb, og dermed blev det pludselig klart, at Storer besad hele den pakke, der skaber en god grand tour-rytter. Det skabte kolossale forventninger forud for 2017-sæsonen, og dem levede han i den grad op til.

Læs også

Pogacar før monument: Det er et af mine yndlingsløb

Det hele startede med en flot 15. plads i hans WorldTour-debut i Tour Down Under, hvorefter han blev nr. 5 i Herald Sun Tour foran navne som Chris Froome og Esteban Chaves. I Europa blev han herefter nr. 3 i Giro Valle d’Aosta, et af de største og sværeste U23-løb, samt nr. 9 i Tour de l’Avenir. Det blev også til en 1. og en 2. plads i to svære italienske endagsløb samt en stribe andre lovende resultater - alt sammen i blot hans anden sæson i U23-klassen.

Ikke overraskende betød det, at mange WorldTour-hold viste interesse, men modsat Hamilton, der tog det naturlige skrift fra Mitchelton-Scotts talenthold til WorldTour-mandskabet, skrev han sammen med landsmanden og holdkammeraten Jai Hindley i stedet under på en kontrakt med Sunweb. Valget har næppe været let. Netop de to hold har nemlig de bedste ry som det ideelle udviklingssted for unge ryttere, og derfor har Storer været igennem svære overvejelser. I sidste ende har han valgt den utraditionelle vej, og det betyder i hvert fald som minimum, at han vil være under lidt mindre pres i hjemlandet.

Modsat Hamilton og Hindley er Storer som sagt en mere alsidig rytter, der til gengæld måske mangler den sidste skarphed i bjergene i forhold til sine landsmænd. I etapeløbssammenhæng er det imidlertid næppe nogen ulempe, specielt fordi enkeltstarterne spiller en meget vigtig rolle i de fleste ugelange etapeløb på WorldTouren. Skiftet til Sunweb er i den sammenhæng også logisk, da holdet med navne som Tom Dumoulin og Wilco Kelderman har erfaring med at udvikle etapeløbsryttere, hvis speciale først og fremmest er enkeltstarten.

Sam Oomen er det seneste etapeløbstalent, der har trådt sine professionelle barnesko hos Sunweb, og hans sejr i sidste sæsons Tour de l’Ain viser, at man sagtens kan få egne chancer på det tyske hold allerede i den første sæson. Derfor kan vi vente os at se Storer fremme mindst én gang i 2018, men formentlig vil det første år primært handle om at lære, også fordi Sunweb efterhånden har så mange etapeløbsryttere, at der som regel er en kaptajn til start. På sigt har Storer dog vist potentialet til både at begå sig som etapeløbs- og temporytter, og der vil næppe gå mange år, inden vi ser ham fremme på den store scene også.

Jai Hindley til Sunweb

Rækken af lovende australiere rundes af med Jai Hindley, der måske ikke helt har trukket de samme overskrifter som sine to landsmænd. Måske står han også nederst i hierarkiet, men det betyder ikke, at det ikke er værd at holde øje med den klatrestærke australier. Sammen med Storer har han nemlig skrevet kontrakt med Sunweb-mandskabet forud for den kommende sæson, og da det tyske hold som bekendt har et glimrende blik for talenter, er det alene en ganske god indikation på, at også han har store muligheder.

Hvor Hamilton og Storer hurtigt udviste evner, der tiltrak interesse, gik det lidt langsommere for Hindley. Trods fine resultater ved de australske mesterskaber og de kontinentale mesterskaber i Oceanien gennem flere år skulle han helt frem til 2016, før han slog sit navn fast i Europa. Det skete, da han efter en 2. plads i An Post Ras og sejr i et italiensk endagsløb blev en lidt overraskende nr. 5 i Tour de l’Avenir, hvor han dermed gjorde det bedre end både Storer og Hamilton. Således blev talentgruppen i Australien med et udvidet fra to til tre.

Resultaterne i 2017 var endnu bedre. Mest imponerende var det, at han blev nr. 2 bag Damien Howson i Herald Sun Tour, hvor han igen slog sine tog landsmænd samt store navne som Chris Froome og Esteban Chaves. I Europa blev han nr. 3 i Babygiroen, hvor han endda vandt sidste etape, nr. 4 i det bjergrige Rhone-Alpes Isere Tour og nr. 9 Tour Alsace, hvor modstanderne var professionelle ryttere, og slutteligt nr. 10 i Tour de l’Avenir. På vej hjem på ferie i hjemlandet slog han et smut forbi Kina, hvor han vandt 2.1-løbet Tour of Fuzhou efter sejr på kongeetapen og dermed endnu en gang viste, at han er i stand til at tage kampen om mod professionelle, når blot terrænet er tilstrækkeligt hårdt.

Som sagt er Storer en yderst alsidig rytter, der både kan køre enkeltstart og klatrer, mens Hamilton primært er klatrer med visse evner i tidskørsler også. Hindley er imidlertid helt ren klatrer, og hans resultater på enkeltstarter er mildt sagt ikke imponerende. Han har heller ikke de samme resultater i endagsløb som sine to landsmænd og synes umiddelbart at være en mere specialiseret rytter, der formentlig vil vinde mindre end sine to nuværende holdkammerater.

Det betyder imidlertid ikke, at han ikke kan blive den bedste af de tre. Hans klatreevner er yderst imponerende, og i professionelle løb har han de bedste resultater. Der er næppe tvivl om, at han skal specialiser sig i grand tours, og at det er i de lange etapeløb, at han vil opnå sine bedste resultater. Sammen med Storer er han på Sunweb kommet til et hold, der bedre end de fleste formår at udvikle talenter i et roligt tempo, og han har dermed fået de ideelle betingelser, også til at forbedre sin enkeltstart. Som det er tilfældet for Storer vil vi måske allerede kunne se ham få en chance eller to i den kommende sæson, men det er først og fremmest det langsigtede perspektiv i de tre uger lange etapeløb, der giver Hindley plads på denne liste. Husk du kan også spille hos Unibet på forskellige cyklresultater.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Boblere

Det er som altid svært at begrænse en liste til blot 10 navne, og der er mange andre, der meget let kunne være endt på listen. Det gælder klatrerne Nicklas Eg, Matteo Fabbro, Pascal Eenkhoorn, Mark Padun, Harm Vanhoucke, Valentin Madous, James Knox, Sepp Kuss og Stef Cras, sprintererne Chris Lawless og Alvaro Hodeg og klassikerrytterne Alexandr Riabushenko og Jhonatan Narvaez, der alle har vist et yderst lovende potentiale i deres foretrukne terræn.