Debat: Større kortege i de danske løb?

Søndag brager de syv danske kontinentale hold for første gang i denne sæson sammen på de danske landeveje. Forberedelserne har været store med træningslejre og udenlandske løb, og april måned bliver en af de absolutt vigtigste i Danmark. Først med Post Cup afdelingen i Aalborg på søndag, ugen efter med UCI-løbet GP Herning, inden måneden afsluttes med ”Den Nordvestjyske Cykelweekend”, som består af de tre UCI-løb i Storebededagsferien. 

Imens de kontinentale hold opjusterer, så er der debat i de interne rækker om, hvor mange sportsdirektørbiler der egentlig skal være i kortegen, når rytterne kører et kvalifikationsløb til Post Danmark Rundt. Er vi på vej imod mere professionelle forhold, eller er der ikke nogen grund til at ændre noget i den hjemlige andedam? Feltet.dk har kigget nærmere på dette.

Flere sportsdirektørbiler ind i kortegen
Hos Christina Watches-Onfone efterlyser manager Claus Hembo flere sportsdirektørbiler til løb, som for eksempel Post Cuppen. Arrangørerne bør se på reglerne, lyder budskabet.

”Post Cuppen er et vigtigt løb for os, og vi prioriterer det højt. Vi kommer med 12 stærke ryttere, som er det maksimale, vi må stille til start med, men vi må kun have en sportsdirektørbil med, det forstår jeg simpelthen ikke,” forklarer Claus Hembo overfor Feltet.dk og uddyber:

”Hvis vi gerne vil have professionelle tilstande i dansk cykelsport, så bør løbene også afspejle dette. Det kan ikke være rimeligt, at når vores ryttere går i udbrud, så skal vi sidde og være nervøse for om de punkterer eller får defekt enten i udbruddet eller i feltet. Hvad fanden tror de, at sådan en sportsdirektørbil kan? Vi kan ikke være alle steder.”

”Mere professionelle tilstande”
Hos Concordia Forsikring-Riwal er den tidligere professionelle cykelrytter Allan Johannsen blevet hentet ind som sportsdirektør, og han fik debut bag rattet i sportsdirektørbilen sidste weekend da den danske A-klasse startede. Efter den oplevelse er han enig med Claus Hembo af flere årsager.
 

”Jeg er helt grøn som sportsdirektør, men jeg kunne også godt tænke mig at have to sportsdirektørbiler med, hvor man så trækker lod om hvilken placering man har i kortegen. Jeg kunne godt se, at det var røver og soldater i sidste weekend nede i kortegen,” forklarer Allan Johansen til Feltet.dk.

Allan Johansen bakker altså op om to sportsdirektørbiler i kortegen, men han ser også udfordringer i det.

”Det kræver mere personale, hvilket allerede er svært nok at skaffe i forvejen,” konstaterer Allan Johansen, men fremhæver samtidig de positive ting.

”Det kræver en chauffør og en mekaniker, men det vil også give flere muligheder for, at sponsorer kan komme ud at se cykelløb i bilen sammen med os. Desuden vil det give en længere kortege, hvilket måske er det vigtigste. Som jeg ser det i dag, så kører holdene rytterne helt frem til feltet, når han har været punkteret eller haft defekt. Når først ét hold gør det, så gør alle hold det! Vi skal ikke sige, at vi er bedre end andre på den front."

Blue Water Cyclings sportsdirektør Anders Fialla køber ikke argumentet med sponsorerne: ”Så må holdet lave et VIP arrangement eller noget andet. Det er vigtigt at pleje sponsorerne, det ved jeg godt, men der findes andre muligheder for dette. Når jeg er sportsdirektør, så har jeg kun plads til en ekstra person, så jeg synes, det er begrænset hvor mange flere muligheder det giver med to biler. Det skal ikke være for sponsorernes skyld, at der kommer flere biler i kortegen, men på grund af det sportslige.”

Allan Johansen peger dog også på, at kortegens længde samt graden af erfaring hos sportsdirektørerne er vigtig.

”I Internationale løb er kortegen så lang, at man kan nå at afhjælpe rytterens defekt, og så få rytteren ind bagerst i kortegen, og så kører rytteren selv op mellem bilerne. Det jeg oplevede i weekenden var, at rytterne blev kørt hele vejen igennem kortegen, det er både farligt, og det kræver også erfaring hos de sportsdirektører, som sidder bag rattet.”

Her er Anders Fialla enig, men han mener også, at det nuværende antal af sportsdirektørbiler nemt kan dække det felt, der stiller til start i Post Cuppen.

”Jeg synes, det er nok med en sportsdirektørbil pr. hold. Man skal have tiltro til de neutrale servicevogne, og så kan man jo aftale med et af de andre hold, at de hjælper, hvis man enten kører frem til et udbrud eller tilbage til feltet. Hvor går grænsen så? Skal DCU-holdene også have to biler med? Hvad med en klub, som har tre A-ryttere, skal de have to biler med? Jeg synes, at det er fint, som er det nu, og det dækker det behov, vi har,” tilføjer Anders Fialla.

Er ”Neutral service” nu også neutral?
I et cykelløb er der altid neutrale servicebiler med, som har til formål at hjælpe ryttere, som ikke har mulighed for at få hjælp af deres hold. Hvis en rytters sportsdirektørbil ikke er i nærheden, kan rytteren få hjælp af den neutrale servicevogn. Det er ofte de danske kontinentale hold, som stiller personale og mekanikere til rådighed, når der køres neutrale servicebiler.

Men er det hensigtsmæssigt, og kan der ikke opstå nogen uheldige situationer, hvor en rytter bliver ”overset”? Sidder man lidt ekstra på badsædet i finalen, hvis konkurrentens toprytter eller favoritten punkterer? Er det med andre ord en ønskelig situation, hvor et andet holds integritet og intentioner sættes på spil?

”Jeg kunne aldrig finde på at være langsom eller lignende ved hvis etn af de øvrige holds ryttere skulle have brug for assistance. Det tror jeg heller ikke andre kunne. Tværtimod, så ville jeg gøre alt, hvad jeg kunne for, at sådan nogle ting ikke kunne ske,” fastslår Anders Fialla med stor bestemthed i stemmen.

Holdene kan søge om at få lov til at køre neutrale servicebiler, hvor DCUs distrikter forsøger at dele tjansen ligeligt ud imellem holdene.

”Neutrale servicebiler bliver kørt af holdene og klubberne på skift, hvilket distrikterne styrer. Det er ikke et nyt system, og jeg har personligt aldrig oplevet nogen problemer med det. Systemet virker, og holdene kommer ikke til at have to vogne med. Hvis ikke de vil have hjælp fra neutral service, må de lade være,” slår Danmarks Cykle Unions direktør, Jesper Worre, fast.

”Vi har også søgt om at få to biler med i Post Cuppen i Aalborg,” fastslår Allan Johansen hos Concordia Forsikring-Riwal, men Claus Hembo synes ikke, at det er godt, at nogle hold på den måde kan have to biler med, selvom den ene dermed kører som neutral servicebil.

”Neutral servicebil min bare r.., det fungerer ikke optimalt. Hvorfor ikke have to biler med fra hvert hold? Vi må have professionelle tilstande. Hvis Schumacher punkterer, og han skal have assistance af en neutral servicebil, så risiker vi, at hans carbonhjul bliver erstattet af et aluhjul, eller at det er et andet gearsystem, som sidder på hjulet. Rytterne bliver frustreret, og det kan jeg godt forstå. Det er ikke godt nok, det er for dårligt, og det skriger til himlen,” lyder det skarpt fra Christina Watches-manageren, inden han tilføjer:

”Det er et professionelt cykelhold, det er ikke et garagehold det her, og det nytter ikke noget, at nogen ting skal være professionelle, mens andre ting ikke er det.”

Flere gearsystemer komplicerer opgaven for de neutrale servicebiler
I cykelsporten findes der forskellige gearsystemer for eksempel SRAM, Shimano og Campagnolo, men det stopper ikke her, for flere 11 speedskassetter er på vej ind på markedet. Hos Christina Watches-Onfone kører man netop med 11 speed, og det gør, at flere af konkurrenternes hjulsæt ikke passer til Christina Watches-Onfones’ gearsystemer.

”Jeg tror, alle de øvrige hold udover Christina Watches-Onfone enten kører med SRAM eller Shimano. Jeg tror, de er det eneste, så jeg kan godt følge problemet, men på den anden side, så ved de også, at størsteparten kører med 10 speed, så det skulle de måske have overvejet, da de lavede sponsoraftalen. Jeg kan godt se, det er et problem, at de ikke kan dækkes af de andre hold, men så må Christina Watches-Onfone jo prøve at tage deres forholdsregler, som for eksempel at få nogle hjulsæt puttet ind i de neutrale servicebiler,” forklarer Anders Fialla.

Internationale regler
Når de danske kontinentale hold må heller ikke have to sportsdirektørbiler med i de store danske UCI endagsløb. Så det er reelt kun Post Danmark Rundt, at de danske kontinentale hold må have to sportsdirektør med i kortegen. Allan Johansen efterlyser dog klare regler, hvis der skulle ske en regelændring.

”Hvad må bil nummer et, og hvad må bil to foretage sig?” spørger Allan Johansen, inden han kort efter giver svaret selv: ”Ideen er god, at der er så mange med som muligt. Så må det køres efter de internationale regler.”

Uafhængige neutrale servicebiler
Anders Fialla erkender, at det ikke er godt, hvis et holds integritet og intentioner bliver anfægtet af de andre hold. Derfor har han et løsningsforslag.

”Vi er kommet langt frem i dansk cykelsport, men lad os nu holde det ved en sportsdirektørbil pr. hold, som er fint. Det vil også give ligestilling for DCU-holdene. Jeg synes i stedet for, at man skulle overveje tre neutrale servicebiler, som DCU havde, så vidste man, at de havde en hvis kvalitet. Der findes flere klubber, som ikke har A-ryttere,” forklarer Anders Fialla, som peger på Claus Rasmussen fra Cykling Odense.

”Han har kørt service i 100 år, han vil være en god mand, og mon ikke han kunne lokkes? Der kunne gives et lille honorar for det. Dermed vil de neutrale servicebiler blive ligesom Shimano-bilerne i de store løb,” slutter Blue Water sportsdirektøren, imens han påpeger, at han hellere så flere tilskuere til løbene og TV-dækning end sportsdirektørbiler.

DCU vil ikke ændre noget
Hos Danmarks Cykle Union har direktør Jesper Worre svært ved at se problemet og påpeger, at der ikke vil blive ændret på antallet af sportsdirektørbiler i Post Cuppen.

”En enkelt servicevogn er rigeligt. Man skal også huske på, at servicevognene er en kilde til, at holdene kan lave 'numre', blandt andet ved at rytterne får et såkaldt ’håndtag’ (hænger fast i bilen eller når sportsdirektøren giver en dunk, red.), som kommissærerne skal tage sig af, og derfor vil det også kræve, at vi får flere kommissærer, hvis der kommer dobbelt så mange servicevogne,” forklarer Jesper Worre.

Jesper Worre forklarer videre, at holdene kan være hos de ryttere, de mener, er vigtigst, og at der derudover er neutrale servicebiler. DCU direktøren mener desuden, at diskussionen er unødvendig og til dels endda latterlig. Ifølge Worre er der nemlig ingen problemer med en enkelt ledsagebil pr. hold.

Læs også

Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre