Den største dopingskandale på Alpe d'Huez

"Og nu til det latterlige … Det er hævet over enhver diskussion at når Alpe d’Huez så hurtigt blev forbundet med hollænderne, skyldes det at Michel Pollentier fik frataget etapesejren og den gule førertrøje her i 1978. Belgieren indledte sit langvarige soloudbrud kort før toppen på Luitel da han jagtede point til bjergkonkurrencen. Indehaveren af den gule førertrøje, Jos Bruyère - for hvem stigningen op til Alpe d’Huez ifølge L’Équipes Antoine Blondin “var som en nedstigning til helvede hvor han endte med at blive brændt levende” - var allerede blevet hægtet af førergruppen, og da de to favoritter til trøjen, Zoetemelk og Bernard Hinault, holdt mere øje med hinanden end med belgieren, fik Pollentier hurtigt slået et betragteligt hul.

Pollentier så ikke effektiv ud - Jean-Paul Vespini skrev at Pollentiers “karakteristisk svajende bevægelser fra side til side mindede mere om en skrubtudse end en cykelrytter” - men det var effektivt. “Han lå fladt over sin cykel med krum ryg, albuer og knæ ud til siden, som en leddeløs marionetdukke, fast besluttet på at ryste enhver energiressource ud af knoglerne og tortere sin maskine.”

Ifølge Vespini timede Pollentier sit ryk perfekt. Da dagens regnskab skulle gøres op, førte belgieren med 3 sekunder ned til Zoetemelk og 17 sekunder til Hinault. Senere hævdede Pollentier at han havde presset sig selv så hårdt på stigningen op til Alpe d’Huez at han ikke kunne styre sin blære, og at han derfor havde tisset i sine cykelshorts og ud over cyklen. Dette kunne forklare hvorfor Pollentier efter præmieoverrækkelsen tog hen til holdets hotel for at tage rent tøj på. Ifølge løbsregulativet skulle Pollentier inden for 1 time efter etapens afslutning stille til dopingkontrol, der blev udført i en lille hvid campingvogn ikke langt fra målstregen. Pollentier nåede frem lige inden tidsfristen udløb.

Læs også

Tobias Lund vinder for anden dag i træk

Feltets ryttere vidste altid god besked omkring de procedurer som dopingkontrollanterne fulgte. I de to første uger af Touren i 1978 vidste rytterne også at de læger der udførte dopingkontrollen, ikke holdt sig strengt til forskrifterne. I stedet for, som foreskrevet, at bede rytterne om at tage cykelbukserne af og iagttage dem mens de afleverede prøven, havde lægerne ladet rytterne beholde tøjet på og vendte selv ryggen til, hvilket gjorde det muligt at snyde. Og da Pollentier tilsyneladende frygtede at han ville afgive en positiv urinprøve, besluttede han at omgå dopingkontrollen. Ud over at skifte tøj havde han også benyttet tiden på sit hotelværelse til at udstyre sig selv med en indretning der ville gøre det muligt for ham at aflevere en tredjemands urin. Pollentier havde fastgjort en gummiballon eller et kondom med urin til sin armhule - hans nære ven Maertens har for nylig fortalt at det i virkeligheden var et kondom der var blevet skjult i Pollentiers anus ved hjælp af vaseline. Fra beholderen løb en slange, gjort fast med plaster, ned (eller op) ad ryggen på Pollentier til undersiden af hans penis hvor slangen også var fastgjort. 

Selv om der var tale om lidt af en Georg Gearløs-opfindelse, var anordningen ganske velegnet til at udføre fupnummeret. Det eneste Pollentier skulle koncentrere sig om, var at klemme beholderen i armhulen og så ellers sørge for at ramme rigtigt. I hvert fald i teorien. Ifølge nogle beretninger blev Pollentiers snyderi opdaget da han begyndte “at pumpe den ene arm ind og ud som om han spillede på sækkepibe”, eller da han forsøgte at finde ud af hvorfor urinen ikke løb fra slangen, mens samtidige fremstillinger giver en anden forklaring. I virkelighed skete der ikke andet end at en official overholdt den reglementerede procedure for dopingkontrollen.

Dr. Alain Calvez fra egnen Atlantique-Anjou repræsenterede det franske cykelforbund, og det var hans første dag i Tour de France. Han tog prøver sammen med Renato Sacconi fra det internationale cykelforbund, UCI. De havde allerede taget en rytter i at forsøge at snyde med en “pære”, der var fyldt med urin, og nu insisterede de på at Pollentier skulle følge proceduren ved at tage bukser af og aflevere en reglementeret urinprøve. Det afslørede omgående Pollentiers indretning og hans forsøg på at snyde. Kontrollanterne insisterede på at følge forskrifterne og bad Pollentier om at aflevere en ordentlig prøve, hvilket tog ham næsten to timer. Da Pollentier forlod dopingkontrollen, forsikrede han journalisterne om at alt var som det skulle være, og det blev bekræftet af Flandrias sportsdirektør, Fred De Bruyne. De to mænd tog tilbage til værelse nummer 32 i Hôtel Les Cimes hvor Freddy Maertens, Pollentiers værelseskammerat, havde lagt en flaske Lanson-champagne på køl for at fejre sin vens etapesejr."

De liflige bobler blev der imidlertid ikke brug for på Flandria-mandskabet. Pollentiers skæbne som cykelrytter blev beseglet den dag for 38 år siden på toppen af Tourens kendeste stigning. Dette og meget mere kan du læse om i bogen, som vi her på Feltet.dk kaldte "årets cykelbog" i vores anmeldelse.

Under Touren kan du købe bogen med 20 procents rabat ved at bruge koden "rabat". Du finder bogen i vores webshop.