Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Dom over de danske Danmark Rundt-hold

Dom over de danske Danmark Rundt-hold

02. august 2016 12:15Foto: DCU / Mads Hansen

Danmarks største sportsbegivenhed er nået til vejs ende, og det er tid til at gøre status. I denne artikel ser Feltet.dk derfor nærmere på de danske holds indsats i PostNord Danmark Rundt.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Den 26. udgave af Danmark Rundt og den første med PostNord som navnesponsor er nu slut. Det var også den første udgave i mange år med kun fem etaper, da man havde droppet den upopulære halvetape og lavet en længere enkeltstart.

 

Nu er vi nået ud på den anden side, og derfor er det tid til at gøre status over, hvordan de danske hold har klaret sig i årets største danske cykelløb. Generelt var det set med danske øjne en af de bedste udgaver i lang tid, og et podie kun med danskere er kun sket én gang før, helt tilbage i 1987.

 

Bedømmelserne foretages på 7-trinsskalaen (12-skalaen), og i bedømmelserne vil selve præstationen såvel som taktiske overvejelser spille ind som det primære, men der tages også højde for, hvilke forventninger man med al rimelighed ville kunne tillade sig at have haft inden løbet.

 

I artiklen ser vi på de hold, som er registreret med dansk licens, hvilket vil sige de fire danske kontinentalhold og landsholdet. Stölting Service Group og Tinkoff bliver derfor trods den fornemme danske repræsentation ikke bedømt i denne artikel.

 

Læs også
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

 

coloQuick-CULT - 02

Antal etapesejre: 0

Antal top ti-placeringer: 0

Bedste placering i klassementet: Aske Louring Vorre (43)

 

coloQuick-CULT fik masser af opmærksomhed under dette års PostNord Danmark Rundt - måske bare ikke helt af de rette årsager.

 

For Alex Rasmussens stunt på Kammerslusen på 1. etape skabte masser af ravage, men derudover var det ikke det helt store, som holdet kunne tilbyde løbet. Rasmussen havde planer om at revanchere sig på enkeltstarten, som passede ham glimrende, og en 17.-plads, et minut efter etapevinderen, må i den henseende være en skuffelse.

 

Rune Almindsø ramte udbruddet på førstedagen og var tæt på bakketrøjen, men det døde ud for holdet, som ikke kunne holde et højt niveau løbet igennem. Det ender med en 43.-plads til Aske Vorre i klassementet, en 38.-plads i pointkonkurrencen, en 10.-plads i bakkekonkurrencen og en 14.-plads i holdkonkurrencen som næstdårligste kontinentalhold - det fortæller meget godt, at coloQuick-CULT var til stede, men absolut ikke satte verden i brand.

 

Deres angrebsivrige kørsel på sidste etape trækker op, da det lykkedes at få Jonas Vingegaard med i det stærke syvmandsudbrud, som fik hovedrollen en stor del af dagen. Men det er kun med til at trække dem over bestået, for de startede løbet med negativ opmærksomhed.

 

Riwal Platform Cycling Team - 7

Antal etapesejre: 0

Antal top ti-placeringer: 1

Bedste placering i klassementet: Rasmus Mygind (16)

Nicolai Brøchner to dage i bakketrøjen og nummer to i bakkekonkurrencen.

 

Skulle Riwal Platform Cycling Team være blevet bedømt i går, havde de fået et rigtig stort 10-tal. Nicolai Brøchner sikrede sig nemlig bakketrøjen på løbets kongeetape med et stærkt angreb og masser af point. Men på Frederiksberg smuldrede det hele for dem, da Brøchner missede udbruddet, mens Aime De Gendt skovlede de resterende bakkepoint op og vandt trøjen. Riwal Platform kæmpede i feltet, men på falderebet tabte de det, som det hele handler om for de danske kontinentalhold: synlighed på podiet.

 

Det blev en lidt ærgerligt udgang på et ellers fint løb for holdet. De ramte udbruddet på 1. og 3. etape, mens 2. etape blev lidt af en fuser, idet Nicolai Brøchner lå alene og forgæves kæmpede for at komme op. 5. etape endte som nævnt i den totale nedtur, hvor holdet brugte mange kræfter på at jagte og ikke kunne hjælpe i finalen, hvor Brøchner blev nummer 21.

 

Til gengæld hentede Rasmus Mygind et aldeles fremragende - og for mange nok ret overraskende - resultat på kongeetapen, hvor han blev nummer fire og tog tid på mange store konkurrenter, inklusiv Magnus Cort og Rasmus Guldhammer. Med et stort tidstab på enkeltstarten blev en samlet femteplads desværre byttet ud med en placering som nummer 16, men han endte stadig som løbets næstbedste kontinentalrytter. Holdkammeraten Troels Vinther blev tredjebedste kontinentalrytter som nummer 24.

 

Læs også
Betryggende melding om Skjelmose efter kuldechok

 

Alt i alt et flot løb, hvor man sidder lidt med en fornemmelse af, at det kunne være blevet til noget rigtig stort, hvis marginalerne havde været med dem.

 

 

Nicolai Brøchner på podiet for at modtage bakketrøjen efter enkeltstarten. Foto: Feltet.dk / Henriette Brandt

 

Team Almeborg-Bornholm - 4

Antal etapesejre: 0

Antal top ti-placeringer: 1

Bedste placering i klassementet: Jannik Hyldtoft Hansen (39)

 

Team Almeborg-Bornholm har kørt en glimrende sæson både i Danmark og i udlandet, så forventningerne var skruet lidt mere op end de foregående år, og det bornholmske hold formåede kun lige at leve op til det.

 

Det blev ikke til mange store resultater, og der var generelt mangel på deltagelse i udbruddene. På kongeetapen var de til gengæld synlige i finalen, da Jesper Schultz angreb på sidste omgang. I bagklogskabens lys kan man mene, at det var spild af energi, for han viste sig stærk på Kiddesvej og endte som nummer 17 og næstbedste kontinentalrytter på etapen.

 

Dagen efter gjaldt det enkeltstarten, som er holdets store force, og her viste Martin Toft Madsen, hvorfor han blev danmarksmester i juni. Ruten var ikke ideel, men han hjemtog en forrygende tredjeplads foran en lang række store navne. Han ville endda nok have taget andenpladsen, hvis ikke han have tabt kæden undervejs.

 

Hele holdet var dog ude af klassementet på det tidspunkt, så her ender de langt nede, de bliver næstsidst i holdkonkurrencen, og de hentede ikke ét eneste point i bakkekonkurrencen. Det er skuffende, men danmarksmesterens resultat holder dem på trods alt på et fint 4-tal.

 

Team PostNord Danmark - 12

Antal etapesejre: 1

Antal top ti-placeringer: 5

Bedste placering i klassementet: Magnus Cort Nielsen (2)

Torkil Veyhe kåret til dagens fighter på 3. etape.

 

Landsholdet var det stærkeste nogensinde, og derfor var forventninger også høje til Magnus Cort og Kragh-brødrene Asbjørn og Søren. Og man må sige, at de leverede varen.

 

For første gang nogensinde tog landsholdet nemlig en etapesejr i Danmark Rundt, da Cort kørte en fantastisk spurt op til Dybbøl Mølle og lige nøjagtig sneg sig forbi løbets på papiret to bedste sprintere, Daniele Bennati og Moreno Hofland. Forventningerne til Cort på kongeetapen var ikke store, men han viste, hvad halvandet år på WorldTouren kan gøre, da han tog en stærk femteplads og holdt sig inde i klassementet.

 

Læs også
Optakt: 4. etape af Tour of the Alps

 

Det var forventet, at han så ville tabe podiepladsen på enkeltstarten, men her kom det måske mest overraskende resultat hele ugen fra Cort, da han blev nummer seks og begrænsede tidstabet til Michael Valgren til syv sekunder. Dermed ender han løbet som nummer to, kun ti sekunder fra vinderen, hvilket må siges at være et helt igennem suverænt resultat for landsholdet.

 

Oven i det var de med i udbruddene både på 1. og 3. etape, og på sidstnævnte leverede Torkil Veyhe lidt af en mandfolkeindsats og sikrede sig selv hæder på podiet i form af fighterprisen og det røde rygnummer, som han fik lov at bære på Frederiksberg. Team WeBike-CK Aarhus kan tillade sig at være meget glade for deres to rytteres indsats i løbet.

 

Derudover var landsholdet kollektivt velkørende, da særligt Asbjørn Kragh Andersen og Emil Vinjebo støttede Cort rigtig godt i finalerne. Man kan måske synes, at Søren Kragh Andersen skuffede på kongeetapen, men han ofrede alt for Cort og kørte til gengæld en fin enkeltstart dagen efter.

 

To af løbets store profiler, Magnus Cort og Mads Würtz Schmidt, side om side på 2. etape, som Cort vandt. Foto: DCU / Mads Hansen

 

Team Virtu Pro-Veloconcept - 12

Antal etapesejre: 1 (Mads Würtz Schmidt)

Antal top ti-placeringer: 3

Bedste placering i klassementet: Mads Würtz Schmidt (3)

Mads Würtz Schmidt vinder ungdomskonkurrencen. Mads Würtz Schmidt tre dage i ungdomstrøjen og én dag i pointtrøjen.

 

Som tv-seer kan det være, man ikke fik øje på vildt mange Team Virtu Pro-Veloconcept-ryttere i løbet af PostNord Danmark Rundt, men teamet havde sat alle sejl ind på at køre for én mand, og holdets benhårde - og for seerne måske usynlige - arbejde bar frugt.

 

Mads Würtz Schmidt viste allerede på førstedagen, at han var mere end klar til at køre med om de sjove placeringer, da han snuppede 13 sekunder på resten af feltet i selskab med Daniele Bennati. En meget imponerende præstation at starte PostNord Danmark Rundt ud med som kontinentalrytter, og det var blot et forvarsel om det, der kom. Dagen efter blev han nummer seks på den stigende afslutning ved Dybbøl Mølle, og pludselig så det rigtig fornuftigt ud for den unge dansker.

 

På kongeetapen viste hans holdkammerater på fornem vis, at de kan køre som hold, da Würtz var i store vanskeligheder. Han blev nummer 36 og tabte et minut og 14 sekunder, men det ville være blevet til meget mere, hvis ikke Niklas Eg, Daniel Foder og Mads Rahbek havde været ved hans side på de sidste omgange.

 

Sidste år vandt Würtz enkeltstarten, og derfor var der et kæmpe pres på ham forud for den afgørende 4. etape. Oven i købet skulle han rejse sig oven på det store nederlag dagen før, og trods en svær start formåede han at vinde en sikker etapesejr og køre op på podiet samlet. En kæmpe psykisk og fysisk sejr, der lover godt for hans WorldTour-karriere, der efter alt at dømme begynder i 2017.

 

Det var et fremragende første løb for den nye navnesponsor, da Team Virtu Pro-Veloconcept virkelig fik meget tv- og podietid i løbet af ugen. Holdet kørte 100 procent for Würtz, og han levede til fulde op til ansvaret og kørte et af de bedste Danmark Rundt, en dansk kontinentalrytter nogensinde har kørt.

DEL
INFO
PostNord Danmark Rundt
Nyheder Profil Resultater
Leopard TOGT Pro Cycling
Nyheder Profil Ryttere Resultater
BHS - PL Beton Bornholm
Nyheder Profil Ryttere Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?