25304
registrede brugere
Den 22-årige Vegard Stake Laengen kom godt hjem i Tour du Haut Var i sit blot andet professionelle løb for det specielle Team Type 1 med fem med sukkersyge og et mål om at skabe håb for folk med sukkersyge
Kun omkring halvdelen af de godt 200 ryttere i Tour du Haut Var kom i mål på den anden barske etape. Mellem dem var den blot 22-årige nordmand Vegard Stake Laengen, der med en samlet plads som nummer 49 beviste, at Team Type 2-Sanofi gjorde ret i at ændre holdet og sætte ham på til sin blot anden professionelle start.
”Vegard Stake Laengen kørte flot i sin første start. Han har det rigtige i sig, men med sin højde kunne han sikkert også have klaret sig i basket ball, griner pressetalsmanden på det amerikanske team, Chris Baldwin.
Selv er Vegard Laengen glad for den modtagelse, han har fået på holdet. Det passer ham godt, at det er et specielt team, hvor alt ikke drejer sig om cykelløb, men også kæmpe for sundheden og skabe håb for folk, der er ramt af sukkersyge. Fem af rytterne på Team Type 2-Sanofi har sukkersyge. En sund levevis er derfor et alfa og omega for holdet.
”Det kan være meget godt, at vi ikke kun tænker på cykelløb hele tiden, men er opmærksomme på, at der også er andet i livet,” siger Vegard Stake Laengen.
Vil være tophold
Foreløbig kan holdet dog fejre, at det blev til en samlet 2. plads til holdets Julien El Farès, der kørte et aggressivt løb både lørdag og søndag og kom stærkt på den afsluttende bakke, efter Julien Simon (Saur Sojasun) havde taget afstand ved bunden af bakken. Dermed var der point til holdet, og de er velkomne. Team Type 1-Sanofi håber at komme med i Tour de France næste år og at få licens til WorldTouren året efter. Samtidig vil holdet fortsætte med at skabe opmærksomhed om sukkersyge og hjælpe unge sportsfolk, der har sygdommen, med at komme frem.
Holdet er delt, så der er et, der satser på løb i USA, og et med udgangspunkt i Europa. Vegard Stake Laengen, der var i lære på et hold sidste år, satser på det europæiske og har klare mål.
”Jeg håber at komme med i nogle af de store løb. Mit mål er at gøre en god figur for holdet og satse, hvor der er muligheder for det”, siger Vegard Stake Laengen.
Han frygtede ikke på forhånd de store stigninger i det sydlige Frankrig.
”Jeg er normalt ganske god i bakkerne, men det er selvfølgelig noget andet, når man er ude med de store navne”.
Idolet er Edvald Boasson Hagen
Vegard Stake Laengen betegner Edvald Boasson Hagen som den rytter, han ser mest op til i dag. De har kørt på samme hold før den professionelle karriere, og han kender sin landsmand godt.
”Selvfølgelig er der langt op til ham lige nu. Han er utrolig stærk, men jeg håber jo at følge i sporet”.
Som også Hagen peger Laengen på den norske evne til at træne hårdt og skiløb fra barnsben af som en af grundene til, at nordmænd for tiden klarer sig godt i landevejscykling. Skiene er dog lagt langt væk. Den kommende tid står på cykelløb i Belgien, hvor Team Type 1-Sanofi igen satser på resultater.
| World Cycling Game - Version 2.0 (1 spil) | Debutantens dagbog |
| Se flere gode tilbud i shoppen » | |
TV: Evaluering af de danske Giro-e...
LYD: Thor Hushovd
LYD: Taylor Phinney
TV: Dan Frost
TV: Anders Lund
LYD: Geraint Thomas
TV: Lars Bak
Feltet.dk
•
Åsvinget 5
•
9800 Hjørring
•
Tlf. 5155 8966
•
info@feltet.dk