Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Et blik frem mod sæsonen: Forårsklassikerne

Et blik frem mod sæsonen: Forårsklassikerne

24. februar 2016 14:00Foto: Sirotti

I sidste uge blev der kørt løb i Oman, Portugal og Spanien, der hver især gav indikationer på, hvad vi kan forvente os af den kommende sæson. Med udgangspunkt i disse løb, og hvad sæsonen ellers har budt på hidtil, vil Feltet.dk kigge frem mod denne sæson, som tegner ualmindeligt spændende.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Ruta del Sol, Volta ao Algarve og Tour of Oman markerede hver især begyndelsen for en stor sæson for tre af det seneste årtis allerstørste cykelryttere i form af Alejandro Valverde, Alberto Contador og Vincenzo Nibali. En af deres primære konkurrenter i de store etapeløb, Chris Froome, havde allerede spillet med musklerne i Herald Sun Tour for et par uger siden, mens mange andre etapeløbsryttere også har vist gode takter i begyndelsen af sæsonen.

 

I forhold til brostensklassikerne har to ryttere givet indikationer på, at de er på vej tilbage efter et par år under vanligt niveau. Det drejer sig om Edvald Boasson Hagen, der med to etapesejre i Tour of Oman og en knusende overlegen præstation på enkeltstarten i Tour of Qatar har vist langt bedre form end de seneste mange år, og Fabian Cancellara, der på enkeltstarten i Volta ao Algarve slog Tony Martin efter at have stået i skyggen af tyskeren i efterhånden flere år.

 

Disse præstationer, kombineret med en generel forventningens glæde, har inspireret denne skribent til at tage et kig frem mod 2016-sæsonen, der - selvom det lyder voldsomt kliché-befængt - tegner som en af de mest spændende sæsoner i mange år. Denne artikel vil centrere sig om de snarligt forestående forårsklassikere.

 

Læs også
Skjelmose med stærk udmelding inden monument

 

Spartacus’ svanesang tegner særdeles lovende

En af de ryttere, der har været synonym med de belgiske og nordfranske brostensklassikere i det sidste årti, og som har opnået legendestatus i den forbindelse, er Fabian Cancellara. Den schweiziske maestro havde en forfærdelig sæson sidste år, men det skyldtes et styrt, hvor et par brækkede ryghvirvler holdt ham ude af Flandern Rundt og Paris-Roubaix.

 

Han deltog dog i Milano-San Remo, hvor han med en syvendeplads brød sin fuldstændig magiske stime af 12 gennemførte monumenter i træk, der hver havde kastet en podieplacering af sig. Endnu et styrt i Tour de France samt sygdom tidligt i Vuelta a España gjorde endda, at han ikke kunne få chancen for at få sin store drøm om at blive verdensmester i linjeløb opfyldt.

 

Derfor vidste man ikke rigtigt, hvad man skulle forvente sig af hans sidste sæson, men indledningen har givet løfter om en svanesang, der kommer til at give genlyd i cykelsporten. Først imponerede han ved at vinde det hårdeste af de mallorcinske endagsløb i slutningen af januar, men det var hans præstation i sidste uges Volta ao Algarve, der for alvor markerede, at han er tilbage nær fordums styrke.

 

På tredje etapes enkeltstart lykkedes han nemlig med at slå sin onde ånd, Tony Martin, hvilket ellers efterhånden har hørt til sjældenhederne de sidste år. Med et så imponerende resultat kan man næsten ikke undgå at have store forhåbninger til Cancellaras afsluttende klassikersæson. Vi må dog vente lidt med at se ham på det grove underlag, da han har valgt at skippe denne weekends indledende løb.

 

Vil Boasson Hagen endelig indfri forventningerne?

En anden rytter, der i starten af denne sæson har givet løfter om et spring op i niveau i forhold til de senere år, er Edvald Boasson Hagen. Nordmanden imponerede allerede i slutningen af sidste sæson med adskillige flotte præstationer, men i indledningen af denne sæson har han været endnu skarpere, end vi måske overhovedet har set før.

 

Efter et par fine løb på Mallorca drog han til Mellemøsten, hvor han satte verden i brand i både Tour of Qatar og Tour of Oman. I førstnævnte løb leverede han en sjældent set magtdemonstration på enkeltstarten, da han på 11 kilometer kørte hele 25 sekunder fra sin nærmeste modstander. Dagen efter mistede han dog den samlede føring på grund af en uheldigt timet dobbeltpunktering.

 

I Oman viste han, at han også er særdeles velkørende på stigningerne, da han vandt to af de kuperede etaper. I tilgift kørte han i top ti på den rene bjergafslutning på Green Mountain og forsvarede en samlet sjetteplads, så der er ingen tvivl om, at han har løftet sit niveau ganske betragteligt frem mod denne sæson.

 

Det er selvfølgelig behæftet med en vis risiko at nævne Boasson Hagen som et af de varmeste navne i forhold til brostensklassikerne, da han kun har en enkelt top ti-placering i et monument, hvilket var sidste års tiendeplads i Milano-San Remo. Baseret på resultater er nordmanden altså ikke just blandt de fremmeste klassikerryttere, men der er slet ingen tvivl om, at hans potentiale rækker til meget mere end det, han hidtil har vist.

 

Da han brød frem på den professionelle scene, blev der snakket om, at han var et af de største talenter, sporten havde set, og i 2009 syntes intet at kunne stoppe ham. Men så skiftede han til Team Sky, og af en eller anden grund bremsede det hans udvikling fuldstændigt. Han stod i stampe i mange år og leverede kun af og til et opsigtsvækkende resultat.

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

Men nu ser han altså endelig ud til at have ramt et niveau nær det, han blev spået til for efterhånden mange år siden. Og der hersker slet ingen tvivl om, at han kommer til at være enerådende kaptajn på Dimension Datas klassikerhold, så tegnene er der til, at Boasson Hagen endelig kan bryde ind på den største scene. Spørgsmålet er bare, om han endelig vil indfri forventningerne. I lighed med Cancellara undlader han at deltage i denne weekends løb, så vi må vente en måneds tid med at komme nærmere svaret på dette spørgsmål.

 

Gamle kendinge fortsat med store ambitioner

Af ryttere, der skal være med i Omloop Het Nieuwsblad og Kuurne-Brussel-Kuurne, kan nævnes mange af dem, der har været med til at tegne klassikersæsonerne de seneste år. Cancellaras evige rival, Tom Boonen, har ingen intentioner om at stoppe foreløbig, og han melder selv om et niveau, der er sammenligneligt med det, han altid har lagt for dagen.

 

På Etixx-QuickStep flankeres han af den tidligere Paris-Roubaix-vinder, Niki Terpstra, og Stijn Vandenbergh, og de tre skal prøve at revanchere sig fra sidste års finale i Omloop Het Nieuwsblad, hvor de forvaltede en overtalssituation mod Ian Stannard på allerværste vis og blev nummer to til fire. I forårets senere klassikere tilstøder Zdenek Stybar truppen, men også Tony Martin vil for første gang prøve kræfter med brostensklassikerne, og han er også med i weekenden.

 

Den nyslåede verdensmester, Peter Sagan, har hidtil kun kørt løb i Argentina i denne sæson, men hvis han kan holde sit niveau fra sidste sæsons anden del, vil han blive meget svær at have med at gøre for konkurrenterne i denne sæson.

 

Derudover må man aldrig glemme Greg van Avermaet, der har vist et meget højt niveau - om end lige en smule lavere end Boasson Hagen - i de indledende arabiske løb, og tiden kunne også være inde til, at han vil vinde en stor klassiker i denne sæson. Han må dog finde sig i at dele hold med Philippe Gilbert, der vil prøve kræfter med brostensklassikerne efter nogle år på sidelinjen - han skal dog ikke køre Paris-Roubaix. De to har ikke altid haft det mest harmoniske forhold, så det bliver spændende at se, hvorledes BMC griber tingene an.

 

Sidste år lignede Sep Vanmarcke den allerstærkeste i mange af løbene, men en helt urimelig mængde af mekaniske uheld afholdt ham fra at tage en stor sejr. Hvis han kan undgå lignende uheld i år, vil han dog også være en kraftig bejler til mange af løbene, men han venter en måneds tid, før han indleder sin klassikerkampagne.

 

Det samme vil selvfølgelig sidste års vinder af Flandern Rundt, Alexander Kristoff, der, i hvert fald i spurterne, også har fået en imponerende sæsonstart.

 

Degenkolb ude - men nye spændende navne banker på

Til gengæld bliver denne forårssæsons klassikere uden deltagelse af sidste års dominerende skikkelse, John Degenkolb, der jo som bekendt ikke kan deltage som følge af sit holds voldsomme uheld på træningslejren i Spanien.

 

En anden væsentlig rytter, der søger nye udfordringer i år, er Geraint Thomas, der har tænkt sig at omlægge sig til at blive en fuldblodsklassementsrytter. Han tager dog et smut forbi Belgien, når der skal køres Flandern Rundt, men ellers vil han afstå fra at køre på brosten i år. I sidste uge viste han sig ellers glimrende kørende, da han snuppede den samlede sejr i Volta ao Algarve.

 

Læs også
WorldTour-hold henter cross-profil, og giver ham debut i monument

 

To ekstra ryttere skal også inkluderes i ligningen i år, og der er tale om en ung og en gammel af slagsen. Fælles for de to er dog, at de hører til blandt feltets absolut mest alsidige ryttere. Der er tale om Tiesj Benoot, der var forrygende i sidste sæson og blandt andet kørte sig til en femteplads i sin debut i Flandern Rundt, samt Alejandro Valverde, der endelig har tænkt sig at give det et skud i brostensklassikerne, hvor han endda har sat sig Flandern Rundt som et af sine største sæsonmål.

 

Begge ryttere var forrygende kørende i sidste uge, hvor Benoot kørte en top ti-placering hjem på en bjergetape i Volta ao Algarve, mens Valverde var helt suveræn på den afsluttende stigning i Ruta del Sol. Du kan læse endnu mere om forventningerne til hans sæson i en senere artikel, der kommer til at kigge frem mod sæsonens etapeløb.

 

Der er altså mange om buddet i forårets klassikere, og det er således en helt anden historie end for omkring fem år siden, hvor det altid var forventet, at de store løb ville blive en duel mellem Boonen og Cancellara. Nu har de fået selskab af en lang række exceptionelle klassikerryttere, og der er lagt op til et par fantastiske måneder i selskab med disse aktører på de belgiske og nordfranske lande- og markveje i nogle af sæsonens allermest underholdende cykelløb.

KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?