Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet.dk kort - 17. april 2006

Feltet.dk kort - 17. april 2006

17. april 2006 00:190
Artiklen fortsætter efter videoen.


- Fleche Wallone: Voigt får nøglerolle hos CSC
- Fleche Wallone: Schleck klar til følge op på Amstel-sejr
- Michael Rasmussen: Ingen kommentarer til kritik
- Petit Paris - Roubaix: Barry Marcus sejrede igen
- Rund um Köln: Gode takter fra O’Grady og Bak
- Rund um Köln: Flot Milram sejr til Christian Knees
- Danilo Hondo: UCI forhindrede start i Köln
- Amstel Gold Race: Bettini betalte dyrt for angreb
- Amstel Gold Race: Gusev styrtede og forsvandt
- Odense Cyklebane: Kvalitet bag renovering
- GP Nogent sur O’ise: Fjerdeplads til Tronborg
- Bane VM: Commenwealth kostede for Australien
- Spar Nord løbet: Tilfredshed hos Esbjerg
- Amstel Gold Race: Kroon tilfreds med løbet
- Statistik: Danske UCI-point opdateret
- Amstel Gold Race: Ballan prøver igen i næste weekend
- Auktion: Højste bud 5.050 kroner
- Manager: Masser af præmier i Giro d'Italia spillet

De korte nyheder opdateres løbende



Fleche Wallone: Voigt får nøglerolle hos CSC


Jens Voigt skal gøre akkurat som han gjorde under sidste års Fleche Wallone: Angribe! Sådan lyder planen fra team-ejer Bjarne Riis. Sidste år angreb Jens Voigt uimodståeligt i det belgiske Pro Tour løb og det var kun med nød og næppe at feltet til slut fik hentet den stærke tyske rytter før den hårde Huy-stigning, der traditionen tro afslutter løbet.

"Det er min plan, at Jens skal ud at angribe, så vi ikke skal arbejde," siger Riis til TV 2 Sporten.

Holdet skal som i Amstel Gold Race køre for Frank Schleck og Karsten Kroon, mens Ivan Basso og Carlos Sastre, der har tilsluttet sig det danske holds trup, skal agere hjælperyttere.

"Flèche Wallonne er lidt specielt. Det er ikke så langt, og det har en stejl stigning til slut. Det er ikke perfekt for os, så min idé er at køre uden pres og så lade det komme undervejs," siger Riis.




Tilbage til toppen



Fleche Wallone: Schleck klar til følge op på Amstel-sejr


Indtil i søndags var sejren ved de nationale mesterskaber Frank Schleck eneste sejr som professionel og det gik det store luxembourgske talent en hel del på.

”Vi tog en lang snak, fordi han var frustreret og irriteret over, at han ikke kunne vinde cykelløb”, sagde sportsdirektør Kim Andersen med et smil efter det hollandske løb til Ekstra Bladet.

”Det hjalp åbenbart at tale om det. Vi troede alle på ham. Jeg gambler aldrig, men hvis jeg gjorde, ville jeg ikke have tøvet med at spille på Frank Schleck som vinder”, sagde Andersen.

Efter sejren er Schleck da også fuld af selvtillid og håber, som det er sket for sejrherren af Amstel Gold Race de to foregående år, at følge op med en sejr i Fleche Wallone, og måske endda i Liege-Bastogne-Liege.

"Hvorfor ikke? (Davide, red.) Rebellin gjorde det, og (Danilo, red.) di Luca gjorde det næsten sidste år," siger Schleck til TV2.




Tilbage til toppen



Michael Rasmussen: Ingen kommentarer til kritik


Den danske Rabobank-rytter, Michael Rasmussen, har ingen kommentare til den kritik som Team CSCs team-builder B.S. Christiansen har rettet mod ham.

”Jeg kunne sagtens pille hans argumentation fra hinanden, men jeg har ingen interesse i at diskutere med Bjarne Sloth,” siger Michael Rasmussen til Feltet.dk.




Tilbage til toppen



Petit Paris - Roubaix: Barry Marcus sejrede igen


Kristian Haugaard Jensen blev bedst placeret Odder-rytter, da ”Petit Paris - Roubaix des Débutates” i går blev kørt. Kristian kørte ind på 17. pladsen og blev den næstbedst placerede dansker i løbet kun overgået af Samuel Rytter Ravn fra Roskilde, som blev nr. 13. Frederik Odgaard Nielsen lå længe i gruppen lige efter, men kræfterne slap op til sidst, og han kom ind lige efter hovedfeltet, ca. som nr. 50.

Odderrytterne var dog ramt af uheld, da både Søren K. Kristensen og Anders Leick punkterede. Allerede på først omgang måtte Søren udgå med punktering, da han ville undvige et styrt foran i feltet, men kom ud i rabatten og ramte et hul. Anders nåede ikke meget længere, da han måtte udgå på 2. omgang med punktering.

Jacob Keemink kæmpede flot, men blev taget ud af løbet lidt efter halvvejs i løbet. Kasper Rosenberg og Morten Rasmussen blev også pillet ud af løbet, men det var dog først på næstsidste omgang, og selvom de lå godt med i løbet. Sebastian Buchardt fuldførte løbet. Alle rytterne havde en rigtig god weekend og fik rigtig god international erfaring, som de kan bruge til næste år, hvor de alle er 2. års ungdomsryttere.

Petit Paris - Roubaix des Débutates blev vundet af det hollandske stortalent Barry Marcus, som også for nylig vandt det store løb i Klein Sinaii, hvor Odderrytterne også deltog. Der var 146 ryttere til start.

Tilbage til toppen



Rund um Köln: Gode takter fra O’Grady og Bak


Både Lars Bak og Stuart O’Grady har været skadet indenfor de seneste uger, men vente begge tilbage ved endagsløbet Rund um Köln med overraskende hurtighed i benene.

”Både Lars og Stuart kom rigtigt langt, og det skal ses i lyset af, at der blev kørt stærkt fra starten, og at det bestemt ikke var en flad rute. Jeg vil faktisk mene, at det gik væsentligt bedre, end man kunne have forventet, eftersom de begge er på vej tilbage efter et par alvorlige styrt. De fik gode løbskilometer, som helt sikkert er med til at ruste dem godt til de to danske løb sidst på måneden”, sagde Kim Andersen lige efter løbet.

Team CSC’s Luke Roberts blev syver i det 202 kilometer lange Rund um Köln.

”Luke kørte et godt løb, og sad, hvor han skulle, da den første, alvorlige udskilning skete. Han manglede lige det sidste i at kunne køre med, da fire ryttere slap væk til sidst, men fik trods alt en top-10 placering ud af det”, tilføjer Kim Andersen.

Tilbage til toppen



Rund um Köln: Flot Milram sejr til Christian Knees


I dagens Rund um Köln var der langt op til tysk dominans fra de tre tyske ProTour hold, som stillede til start: Gerolsteiner, Milram og T-Mobile. Sidstnævnte fik dog ikke en hovedrolle, da T-Mobile ikke fik en rytter med i det afgørende 4-mandsudbrud, der bestod af Christian Knees (Milram), Kai Reus og Robert Gesink (Rabobank) samt sidste års vinder David Kopp (Gerolsteiner). De fire ryttere fandt ind i et godt samarbejde og øgede stille og roligt deres forspring til feltet. Med små 3 kilometer til mål angreb Christian Knees fra udbrydergruppen, og det lykkedes ikke de resterende udbrydere at hente tyskeren igen.

David Kopp tog sig af anden pladsen, imens Rabobank rytterne måtte slås om den sidste podieplacering, som gik til Kai Reus. Team CSC’s Luke Roberts blev bedste CSC-rytter på en 7. plads.

Resultat
1 KNEES, Christian - Team Milram 04:52:43
2 KOPP, David - Gerolsteiner 00:00:05
3 REUS, Kai - Rabobank 00:00:08
4 GESINK, Robert - Rabobank 00:00:12
5 KORFF, André - T-Mobile 00:01:48
6 GIORDANI, Leonardo - Naturino 00:01:48
7 ROBERTS, Luke - Team CSC 00:01:59
8 VERBIEST, Evert - Chocolade 00:01:59
9 SCHRECK, Stephan - T-Mobile 00:01:59
10 MATZBACHER, Andreas - Team Vorarl 00:01:59

Tilbage til toppen



Danilo Hondo: UCI forhindrede start i Köln


Danilo Hondos planlagte comeback til aktiv tjeneste blev ikke helt som forventet. Efter forgæves at have forsøgt at få kontrakt med et Pro Tour hold skrev han i denne uge under med continental holdet, Lamonta, og det var herefter meningen, at han skulle være startet i Rund um Köln i dag. I går aftes stak UCI imidlertid en kæp i hjulet for den plan.

UCI henviste til at fristen for skiftet ikke var overholdt, og selvom det ikke er uanmindeligt for dispensationer, når det gælder lavere rangerede hold, så har det ifølge UCI ikke været muligt med de mange fridage i forbindelse med Påsken.

Nu håber han i stedet, at det går i orden inden det næste løb. "Vi håber, at jeg nu kan starte i Niedersachsen-Rundfahrt. Vi har ansøgt hos UCI," fortæller Hondo til Eurosport.

Tilbage til toppen



Amstel Gold Race: Bettini betalte dyrt for angreb


Efter at have spillet med kræfterne flere gange undervejs i Amstel Gold Race havde Bettini ikke mere at gøre med, da løbet gik ind i sin afgørende fase.

”Jeg var alene, så jeg foretrak at angribe. Desværre brugte jeg en del kræfter, som jeg betalte dyrt for til sidst,” udtalte Bettini til Eurosport efter løbet i går.


Paolo Bettini styrer feltet i Amstel Gold Race / Foto: Sirotti


Bettini ser nu frem til Fléche Wallonne og Liege-Bastogne-Liege. “Løbet viste, at jeg er i god form, især når vi nu kigger frem mod de næste løb, som virkelig passer mig rigtig godt.”

Til at hjælpe Bettini i de næste to løb har holdet udtaget følgende ryttere, Serge Baguet, Kevin De Weert, Ad Engels, Jose Antonio Garrido, Juan Manuel Garate, Bram Tankink og Cédric Vasseur.

Tilbage til toppen



Amstel Gold Race: Gusev styrtede og forsvandt


Ligesom i sidste uges Paris-Roubaix, havde Discovery Channel ikke heldet på sin side, da Amstel Gold Race i går blev afgjort.

”Vi startede kun med syv ryttere, og da feltet havde sin første store udskilning efter 100 kilometer, havde vi stadigvæk fem ryttere med,” udtaler sportsdirektør Demol til holdets hjemmeside.

Med 45 kilometer til mål, kom både Benoit Joachim og Vladimir Gusev med i et godt udbrud, desværre var Rabobank ikke med, så det hele blev annulleret igen. Det var på dette tidspunkt uheldet skete for Discovery Channel.

”Det var kort efter dette, at Gusev, vores mand for dagen, havde et uheld. Han blev indblandet i et mindre styrt, hvor kæden faldt af og foden røg ud af pedalen. Tempoet var rigtigt hurtigt på dette tidspunkt, så selvom han jagtede det bedste han kunne, kom han kun fra fjerde til tredje gruppe.”

Demol ved ikke om Gusev kunne have kørt en top 10 plads hjem, men han er sikker på, at han ville have siddet i den forreste gruppe uden uheldet.

Tilbage til toppen



Odense Cyklebane: Kvalitet bag renovering


Et ”must” for baneledelsen på Odense Cyklebane i forbindelse med den kommende overdækning og renovering af cyklebanen var, at den internationalt kendte cyklebanekonstruktør Ralph Schürmann skulle konstruere banen.

I den anledning gæster Schürmann Odense Cyklebane onsdag den 19. april, hvor han sammen med arkitekt Jesper Thyge Brøgger, ingeniør Morten Lichtenstein, OHB-Gruppen og danske cyklebanekyndige som ”cykleprofessor” Henrik Elmgreen og Danmarks Cykle Unions Baneudvalgsformand, Claus Rasmussen gennemgår og vurderer projektet.

Ralf Schürmann er tredje generation i ”Schürmann-dynastiet” der siden 1920érne har forestået opførsel af over 100 cyklebaner verden over - herunder i ”nyere tid” de fleste OL-baner, samt bl.a. også banen i Ballerup. (tagkonstruktionen havde Schürmann ikke med i sin entreprise)

Mere om Schürmann kan ses på www.velodromes.com

Tilbage til toppen



GP Nogent sur O’ise: Fjerdeplads til Tronborg


Det franske løb, GP Nogent sur O’ise, som er et UCI 1.2 løb, blev i går kørt og den danske rytter, Michael Tronborg fra Team C.C.I Differdange holdet, fik en flot fjerdeplads.

”Team C.C.I Differdange stillede op med store forventninger til løbet, da vi havde kørt godt i den forudgående uge i Italien,” skriver Tronborg til Feltet.dk

”158 km skulle tilbagelægges, på en 24 kilometer lang rute, som skulle gennemkøres 7 gange. Der blev lagt nervøst ud, hvilket da også viste sig, da der kom et styrt allerede på 1 omgang. Men en 10 mands gruppe slap væk på 1 omgang hvor C.C.I var repræsenteret med de to svenske rytter Frederik Johanson og Håkon Nilson.”

”De lå længe der ude og havde 1-1,30 min. til feltet. Der var mange små angreb i feltet, men ikke noget som rigtig blev afgørende. Men da der mangler 4 omgange kommer en godt kørende jeg af sted med en Polak fra CCC Polska og en franskmand. Vi får hurtigt hul til feltet, da de går i stå, og vi kører op til udbruddet, hvor Differdange nu er i overtal men tre mand.”

”Da vi kører ud på 2 sidste omgang, var taktikken, at vi ville prøve at splitte udbruddet og det lykkes også på den eneste stigning der var. Jeg og Frederik kommer væk med en hollænder og CCC Polska manden, og vi får hurtig oparbejdet et hul på et lille minut.”

”Da vi kører ud på sidste omgang, er feltet ved at være tæt på, men vi fire holder det væk. Frederik kommer væk med hollænderen da der mangler 3 kilometer, men bliver slået men et halvt hjul på stregen og jeg må se sig slået af polakken. En stærk kørende Morten Knudsen får kørt Håkon i stilling, så han vinder feltet spurt,” slutter Tronbrog af med.

Søren Nissen bliver nummer 20, mens Morten Knudsen bliver nummer 42.

Tilbage til toppen



Bane VM: Commenwealth kostede for Australien


Et guld, to sølv og to bronzemedaljer, det var hvad Australien fik ud af Bane VM i Bordeaux. Samlet placerer det Australien på en sjetteplads på nationsranglisten, som havde Holland som nummer et med hele tre guldmedaljer.

Årsagen til det lave antal medaljer til Australien, tror chefen Martin Barras skyldes at VM kommer så tæt efter Commenwealth Games.

”Det var svært, og vi så det samme med briterne, hvor de i nogle discipliner ikke leverede det, som de havde forventet. Ligesom deres ryttere havde vores det svært med at få det mentale med. Det vigtigste er dog, at vores mål var Melbourne, og der lykkedes vi.”

Selvom rytterne altså ikke havde det mentale med i Frankrig, mener Barras stadigvæk at de leverede et topniveau enkelte gange.

”Vi havde nogle fremragende resultater, specielt i holdforfølgelse og Anna Meares sølv på 500 meter. Katie Mectier viste, hvilken stor mester hun er i individuel forfølgelse, og kom tilbage fra et dårligt kvalifikations løb, og kørte det hurtigste løb, da hun vandt bronze.”

Som en stor banenation ser Australien allerede nu frem mod OL i Beijing i 2008.

”Vi ved nu, hvor vi skal sætte ind, og hvor resten af verden er ved at indhente os, og det vil hjælpe os i forberedelserne til Beijing.”

Tilbage til toppen



Spar Nord løbet: Tilfredshed hos Esbjerg


Mere end 700 ryttere var samlet til cykelløb i påsken, hvor cykelklubberne i Holstebro og Herning stod som arrangører af et stort 3 dages etapeløb for alle klasser. Esbjerg var godt repræsenteret i de fleste klasser, og kunne vende meget tilfredse hjem til Esbjerg sent lørdag eftermiddag.

For pigernes vedkommende gik det rigtig godt, ikke mindst da Maria G Petersen i Ældste pigeklassen kunne gøre rent bord med 3 etape sejre, og vandt overbevisende det samlede klassement. Efterfølgende blev Maria G Petersen udtaget til distriktsholdet, der skal deltage i et landevejsløb i det sydlige Tyskland.

Også på seniorsiden samlede pigerne på gode resultater, idet de 3 dame A ryttere klarede sig over al forventning, da Karina H Nielsen sluttede sammenlagt på en 4 plads, og Henriette Frederiksen på en samlet 11 plads. I Dame Junior var det Heidi Christiansen der gjorde det rigtig flot på de enkelte etaper, men på grund af uheld på 1 første etape kunne Heidi ikke nå toppen i de samlede klassement. Også Henriette Frederiksen blev efter løbet udtaget til Distriktsholdet til en tur til Tyskland.

På drengeside så det derimod meget anderledes ud for Ungdomsrytteren Jeppe Lykke Nielsen der efter hård kamp kunne bestige sejrskamlen på sidste dagen i Vildbjerg som samlet vinder af Ungdom 2 klassen, med Kasper G Pedersen på en lige så flot 11 plads.

I Ældste drenge klassen var Esbjergs ryttere godt repræsenteret i det samlede klassement, men Mads Lillelund Christiansen på en 5 plads, Jonas Lykke Nielsen på en 6 plads og endelig Jesper H Petersen på en meget flot 9 plads.

I ECR lejren var der stor tilfredshed med påskens arrangement, og ikke mindst stor tilfredshed med Esbjerg rytternes præstationer gennem de 3 dagen i det midtjyske, og nu kan rytterne forberede sig på næste opgave når det søndag går løs i Odder.

Tilbage til toppen



Amstel Gold Race: Kroon tilfreds med løbet


”Fränk var måske den stærkeste i dag (red. i går). Da han angreb, behøvede jeg ikke at arbejde, men kunne i stedet lave noget blokerings arbejde for ham. Vi startede som lige mænd i dag, og vi ville arbejde for hinanden. At se ham vinde gav mig en dejlig følelse. Jeg er glad at jeg kunne vise publikum mine evner, og i næste uge håber jeg at være i finalen igen,” udtalte Kroon efter løbet til Cyclingnews.com

Kroon havde kramper på Keutenberg, men kunne alligevel køre en flot fjerdeplads hjem. Og som Kroon sluttede af med, ”Sejren blev på holdet, og det var det vigtigste af alt.”

Tilbage til toppen



Statistik: Danske UCI-point opdateret


Feltet.dks statusliste over UCI point indkørt af Team CSCs ryttere samt øvrige danske ryttere er nu blevet opdateret. Denne gang indeholder listen opdateringer efter blandt andet ProTour løbene Paris - Roubaix og Amstel Gold Race, hvor det i begge tilfælde blev til sejr for Team CSC ved henholdsvis Fabian Cancellara og Fränk Schleck. Derudover bør det nævnes at Jakob Moe Rasmussen har hentet en del point i det franske kat. 2.2 løb Tour du Loir-et-Cher hvor det undervejs blev til 3 etapesejre i træk samlet en samlet sejr.

Se listen over danske UCI-point her, du kan også finde den ved at klikke på "Statistik" og "Danske UCI-point".

Tilbage til toppen



Amstel Gold Race: Ballan prøver igen i næste weekend


Oprindeligt skulle Lampre-Fondital rytteren, Alessandro Ballan, have holdt pause nu, men grundet hans gode placering i ProTouren har han forlænget sin forårssæson.

Desværre var gårsdagens 11. plads i Amstel Gold Race lige akkurat uden for pointene. Alligevel var sportsdirektør Bontempi tilfreds.

”Jeg er tilfreds, selvom vi kunne have opnået mere. Ballans form er stadigvæk god, så derfor stiller han også til start i Liege-Bastogne-Liege, i håb om at score nogle ProTour point.”

Tilbage til toppen



Auktion: Højste bud 5.050 kroner


Feltet.dk åbner hermed for endnu en auktion på hjemmesiden. Denne auktion er i samarbejde med Per P. Cykler, hvor du har mulighed for at vinde en lækker Cannondale 2004 Ironmann 800 med 26” hjul.

Auktionspakken indeholder:

Cannondale 2004 Ironmann 800 26” hjul
56 cm midt midt
62 cm midt top
53 cm overrør.

Shimano Ultegra 9 speed 18 gear
Cannondale bremser
Truvativ garniture
Mavic CXP 33 fælge

Førpris 13.999,-

Budhistorik:
- Jan Hofman (5050 kroner)
- Bjørn B. Andersen (5000 kroner)
- Finn Caspersen (4900 kroner)
- Werner Krog-Jensen (4050 kroner)
- Jan Hofman (4000 kroner)
- Thomas Poulsen (3500 kroner)
- Michael Hassenkam (3200 kroner)
- Jeppe Krogh Poulsen (2700 kroner)
- Thomas Poulsen (2500 kroner)
- Morten Sverinsen (1500 kroner)
- Louis Gravert (1100 kroner)
- Brian Christensen (550 kroner)
- Henrik Thomsen (500 kroner)

Auktionens regler:
- Auktionen starter fra 1 krone
- Det er muligt at byde på pakken ved at sende et bud til auktion@feltet.dk
- Navn, Adresse, Postnummer, By og telefonnummer skal medsendes for at et bud kan accepteres
- Hvert bud skal hæves med minimum 50 kroner

Bemærk hvis man ønsker at give et anonym bud, så er der også mulighed for det, så skal det blot fremgå af mailen til Feltet.dk. Man skal dog stadig oplyse navn, adresse, postnr., by og telefonnummer til redaktionen.

Det førende bud vil altid være oplyst her på siden og i de korte nyheder.

Auktionen løber frem til den 29. april kl. 12.00.

Er du cykelforhandler og skal din auktion være den næste?
Hvis du er cykelforhandler og ønsker omtale eller ønsker at få nogle produkter sat på auktion her på Feltet.dk, så kan du kontakte Feltet.dk på auktion@feltet.dk eller 51 55 89 66 for at høre nærmere om auktioner her på siden.

Tilbage til toppen



Manager: Masser af præmier i Giro d'Italia spillet


Dette års Giro d’Italia står for døren. Feltet.dk byder dermed op til årets andet managerspil her på siden. Denne gang er du blevet den heldige sportsdirektør for et Giro d’Italia hold. Din manager har derfor bedt dig om at stille dit hold til løbet. Du skal sætte et hold bestående af 9 ryttere, som vælges fra listen over de 20 ProTour hold plus de to professionelle kontinentale hold Selle Italia - Serramenti Diquigiovanni og Ceramica Panaria - Navigare, som begge har fået et Wild Card til løbet. Du må max. have tre ryttere fra samme hold.

Din manager har kæmpet for at skaffe nye sponsorer til dit hold, men det er desværre ikke lykkedes, og derfor må du "nøjes" med et budget på 12 mio. kroner. Dermed kan du heller ikke forvente, at du får et af de dominerende Giro d’Italia hold, men måske kan du alligevel overraske Riis, Saiz m.fl.? Måske har du luret nogle ryttere, som ingen andre har opdaget?

Præmier til de 50 bedste samlet og etapevinderne!
Der vil være præmier til de 50 bedste placerede hold sammenlagt ved afslutningen af løbet samt etapepræmie til det bedste hold på hver enkelt etape. Præmierne vil blive offentliggjort løbende op til Giro d'Italia starten, men lad os allerede nu fastslå at vinderpræmien har en værdi af 17.999 kroner.

Hvert hold i Giro d'Italia spillet kan kun vinde en etapepræmie. En bruger, der har oprettet flere hold, kan dog godt vinde flere præmier, blot ikke med det samme hold.

Du finder spillet her

Tilbage til toppen

Læs også
Tobias Lund vinder for anden dag i træk
DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?