Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet.dk korte - 24. august 2006

Feltet.dk korte - 24. august 2006

24. august 2006 00:520
Artiklen fortsætter efter videoen.


- Unibet.com: Forhandler med Lelangue
- GP Industria & Artigianato: Piil viser storform
- Bjarne Riis: Vil stoppe Damsgaards kritik
- Servais Knaven: Skifter til T-Mobile
- GP Nobili: Longo vandt - Schleck nr. 13
- Eneco Tour: Discovery føler sig berøvet
- Film: Gyllenhaal spiller Armstrong
- Team CSC: Damsgaard vil stille krav
- Jan Ullrich: Flere interesserede hold
- Danilo Hondo: Slap heldigt fra styrt
- Auktion: Køb en cykel til 10.000 kr - spar 1.995 kr!
- Shoppen: Historien om Team CSC (Ny udgave)!
- Manager: Vuelta spillet starter om 2 dage!

De korte nyheder opdateres løbende


Unibet.com: Forhandler med Lelangue


Det belgisk-svenske Unibet.com mandskab skulle forhandle med den nuværende team-manager John Lelangue. Det skriver Het Nieuwsblad.

Lelangue blev ansat som team-manager på Phonak efter, at tre af holdets stjerner Tyler Hamilton, Santiago Perez og Oscar Camenzind blev testet positiv for brug af doping i løbet af 2003-sæsonen. Siden fyrede Lelangue bl.a. Santos Gonzalez midt under Vuelta a Espana i 2005 alene ud fra testresultater foretaget af holdet selv. Lelangue var også den første til at suspendere José Enrigue Gutierrez og Santiago Botero, da det kom frem, at de to ryttere formentlig samarbejdede med den dopingmistænkte spanske læge Eufemiano Fuentes. Men han kunne ikke forhindre, at Tour de France-vinderen Floyd Landis blev testet positiv for brug af testosteron under det franske etapeløb og så var det slut for det schweiziske mandskab. Alligevel ser Lelangue altså ikke ud til at have opgivet cykelsporten.

Tilbage til toppen



GP Industria & Artigianato: Piil viser storform


Det italienske endagsløb, GP Industria & Artigianato, blev i dag kørt. Og bare få dage efter, at Jakob Piil blev vraget til Team CSCs hold til Vueltaen, viste den danske rytter tegn på storform, da han blev nummer to efter Felix Cardenas.

Piil var en del af en udbryder gruppe på ni ryttere som skulle afgøre løbet imellem sig, og selvom Piil er superfarlig i disse afgørelser, kunne han ikke gøre noget ved Cardenas, som vandt meget suverænt.


Resultat af GP Industria & Artigianato
1Felix Cardenas -Barloworld ---
2Jakob Piil -Team CSC0' 01"
3Kanstantin Siutsou -Acqua e Sapone0' 07"
4Sergio Marinangeli -Naturino-Sapore di Mare0' 09"
5Dainius Kairelis -Amore e Vitas.t
6Daniele Callegarin -3C Casalinghi-Androni Giocattolis.t
7Manuele Spadi -Ceramica Flaminias.t
8Niklas Axelsson -Selle Italias.t
9Roman Kreuziger -Liquigass.t
10Andy Schleck -Team CSC1' 28"

Tilbage til toppen



Bjarne Riis: Vil stoppe Damsgaards kritik


Da Team CSC’s danske ejer, Bjarne Riis, i går aftes deltog i Profilen på DR1, indrømmede den tidligere Tour-vinder, at når han ønsker at ansætte dopingforskeren Rasmus Damsgaard, er det blandt andet for at fjerne hans kritik fra det offentlige rum.

”For det første er det jo træls, at en som ham skal gå på TV og få masser af TV-tid og sige nogle ting, der ikke er rigtige i forhold til, hvordan vi arbejder. Vi er ordentlige og gør tingene rigtigt, og det vil jeg gerne invitere ham ind og se,” siger Riis.

På spørgsmålet om tilbuddet til Damsgaard er for at lukke munden på ham, lyder Riis’ svar:
”Ja, lidt!”

CSC-bossen ser dog også muligheder i et muligt samarbejde med Damsgaard.

”Men samtidigt kan det være interessant, for cykelsporten har jo brug for hjælp. Manden (Damsgaard, red.) har nogle erfaringer indenfor det, han har med at gøre, som forhåbentlig kan gavne os. Vi vil jo også gerne se nogle resultater og blive bedre, men på en ordentlig måde,” forklarer Bjarne Riis.

Tilbage til toppen



Servais Knaven: Skifter til T-Mobile


Den 35-årige hollandske veteran Servais Knaven skifter fra næste sæson til tyske T-Mobile på en to-årig kontrakt, fortæller den belgiske avis Het Laatste Nieuws her til morgen.

Knaven har de sidste fire år kørt for Quick Step, men det har ikke været nogen hemmelighed, at han i længere tid har ønsket luftforandring. Også det franske Cofidis hold har været interesserede i Knaven, der i lang tid åbenbart har været tæt på en kontrakt med netop dette mandskab.

Det blev en telefonsamtale med den nye team-chef hos T-Mobile, Rolf Aldag, der fik hollænderen til at skifte mening: ”Jeg har kendt Rolf lige siden min tid hos TVM. Han ved, hvad jeg kan, og hvad jeg står for”, siger Knaven.

Servais Knaven debuterede i 1994 for TVM og kører således nu sin 13. sæson. Hans største sejre er Paris-Roubaix i 2001 og 17. etape i Tour de France i 2003. Han vandt også Post Danmark Rundt i 1997.

Tilbage til toppen



GP Nobili: Longo vandt - Schleck nr. 13


Ceramica Flaminias Paolo Longo Borghini vandt det italienske endagsløb GP Nobili ved at slå Luis Felipe Laverde Jimenez (Ceramica Panaria-Navigare), Ruslan Pidgornyy (Team Tenax Salmilano) og Kanstantsin Siutsou (Acqua e Sapone) i spurten.

Team CSCs Frank Schleck kom i mål i en gruppe fem sekunder efter Longo og sluttede på løbets 13. plads. Jakob Piil kom i mål 4.20 min. efter og sluttede på løbets 34. plads.


Resultat
1 Paolo Longo Borghini (Ita) Ceramica Flaminia 4.31.05 (39.84 km/h)
2 Luis Felipe Laverde Jimenez (Col) Ceramica Panaria-Navigare
3 Ruslan Pidgornyy (Ukr) Team Tenax Salmilano
4 Kanstantsin Siutsou (Blr) Acqua e Sapone
5 Franco Pellizotti (Ita) Liquigas 0.05
6 Raffaele Illiano (Ita) Selle Italia-Serramenti Diquigiovanni
7 Devis Miorin (Ita) Team Endeka
8 Fabio Gilioli (Ita) Team Universal Caffe'-C.B. Immobiliare
9 Dainius Kairelis LTN Amore & Vita-McDonald's
10 Antonio Quadranti (Ita) Naturino-Sapore Di Mare

Tilbage til toppen



Eneco Tour: Discovery føler sig berøvet


Discovery Channel er absolut ikke tilfredse efter gårsdagens kontroversielle afgørelse på Eneco Tour, hvor et svaj fra Stefan Schumacher betød, at den førende George Hincapie styrtede med bare 100 meter til mål. Derved kunne Schumacher med en tredjeplads tage fire bonussekunder, der betød, at han vandt løbet med bare et enkelt sekundt ned til Hincapie.

Schumacher forklarede efter løbet, at en tilskuer fik ham til at svaje og den samme konklusion kom løbskommissærerne frem til og derved blev Schumacher ikke deklasseret. Den beslutning var sportsdirektør hos Discovery Channel, Dirk Demol, ikke tilfreds med.

”Det var uretfærdigt, hvad der er sket for ham (Hincapie, red.), siger han til Velonews.

”Det er helt klart Schumacher som kører ind i George. Normalt når en rytter gør det bliver han deklasseret eller diskvalificeret. Hincapie var chanceløs.”

”De siger at Schumacher ikke gjorde det med vilje og at de kunne gøre noget,” lyder det fra en skuffet Demol, der kaldte hele situationen for latterlig. ”Det var som om de var glade for deres valg.”

Tilbage til toppen



Film: Gyllenhaal spiller Armstrong


Først var det Matt Damon, siden var det Matthew McConaughey, men nu tyder meget på, at det bliver Jake Gyllenhaal, der skal spille Lance Armstrong i en filmindspilning af den syvdobbelte Tour de France vinders liv. Det skriver New York Daily News.

Gyllenhaal var nomineret til en filmprisen ’Oscar’ for sin rolle i ’Brokeback Mountain’.

Tilbage til toppen



Team CSC: Damsgaard vil stille krav


Rasmus Damsgaard har sat hele sit netværk i gang med at komme med råd til, hvordan han bedst muligt samarbejder med Team CSC i fremtiden. Han ved godt at Bjarne Riis tilbyder ham dette samarbejde fordi han tænker på signalværdien overfor sponsorerne, men han mener samtidig, at Bjarne Riis har et ærligt ønske om at komme dopingproblemerne til livs.

Den danske dopingforsker er meget fokuseret på, at kunne bevare sin integritet på trods af samarbejdet og derfor vil Damsgaard bl.a. stille krav om, at holdet skal være villige til at gribe ind, hvis han får mistanke om et dopingmisbrug hos en af holdets ryttere, siger han til Jyllands-Posten.

”Fra mit forskningsmæssige virke ved jeg, hvad der sker med ryttere, der tør bruge ting, som vi endnu ikke kan teste for. Jeg kender de fysiologiske og objektive ændringer, så måske skjuler de sig på værelserne og laver deres fuskerier dér, men jeg kan se, hvad der sker med kroppen, når jeg undersøger dem,” forklarer Rasmus Damsgaard, der understreger, at et dopingmisbrug er dødsensfarligt og at det er den største motivation for at gå ind i dette samarbejde.

”Alle statistikker viser samtidig, at brugere af for eksempel testosteron har en levetid langt under gennemsnittet og endda er meget syge de sidste leveår. Med det i baghovedet er der behov for at tænke alternativt, og når nu der er en åbning for at komme ind i miljøet og påvirke personerne på en helt ny måde, må jeg tage udfordringen op,” fastslår Damsgaard.

Tilbage til toppen



Jan Ullrich: Flere interesserede hold


Direktøren i det schweiziske cykelforbund, Lorenz Schläfli, venter stadig på underskrevne dokumenter fra Guardia Civil i sagen omkring Jan Ullrichs påståede forbindelse med Operacion Puerto. "Vi har henvendt os til UCI, som skal forsyne os med de underskrevede dokumenter fra Guardi Civil," siger Schläfli til Radsport aktiv.

Meget tyder dog på, at det kan have lange udsigter. "Der sker sikkert ikke mere før engang i september." Ifølge Schläfli er der også en årsag til dette: "I Spanien er der tale om civilretslig sag om misbrug af medicin, men hos os er det i sagen om Ullrich sportsdomstolen, der er ansvarlig. Og det er øjensynligt her, at problemet ligger."

Tager det helt roligt. "Så længe man endnu ikke har underskrevne dokumenter, spekulerer vi ikke over det. Men vi har heller ikke noget liggende med underskrift."

I mellemtiden træner Jan Ullrich ifølge sin manager fortsat flittigt, for i tilfælde af en frifindelse straks at kunne genoptage karrieren. "Vi er allerede i kontakt med andre hold," lyder det fra Strohband til den tyske hjemmeside.

Tilbage til toppen



Danilo Hondo: Slap heldigt fra styrt


Team Lamontas Danilo Hondo var impliceret i et styrt 300 meter før mål i det belgiske løb, Druivenkoers-Oberijse, som blev kørt i går på en 194,7 km lang rute.

Team Lamonta sad med fire rytter i en 30 mand stor frontgruppe, og efter det sidste sving ville Björn Glasner, Erik Hoffmann og Steffen Weigold køre spurten for Danilo Hondo, men så langt kom det slet ikke. Ved et helleanløg ramte Hondo kantstenen og styrtede som følge af et knækket styr. Heldigvis slap den tyske rytter dog heldigt fra sit møde med asfalten.

Björn Glasner og Erik Hoffmann, som sad på hjul af Hondo måtte foretage en hård opbremsning, og dermed var spurten kørt for deres vedkommende. Det var kun Steffen Weigold, som stadig sad med til sidst, og han kørte sig i mål på en femteplads.

”Ærgerligt, for vi havde helt klart styr på det,“ lød det ærgerligt fra Björn Glasner, som dog kunne glæde sig over, at ingen af holdets ryttere trods styrtet kom alvorligt til skade.

Tilbage til toppen



Auktion: Køb en cykel til 10.000 kr - spar 1.995 kr!


Feltet.dk åbner hermed dørene op for en ny version af "Recycling". Brugerne har nu mulighed for at købe og sælge alt indenfor cykelsporten på denne side. Desuden har de mulighed for at byde på auktioner, som vil køre løbende på denne side.

Feltet.dk håber, at brugerne vil tage godt i mod det nye initiativ, som vi har sat i gang her. Hvis man har spørgsmål, kommentarer eller ideer til videreudvikling er I velkommen til at kontakte os på recycling@feltet.dk

Er du forhandler eller grossist, og er du interesseret i at få en auktion på Feltet.dk, så kan du kontakte os på ovenstående mailadresse eller pr. telefon 51558966. Vi har allerede aftaler med nogle af Danmarks største grossister!


Den første auktion allerede igen
Nu har du mulighed for at blive ejer af en lækker Cannondale Caad 7, som Per P. Cykler (www.perponline.dk) har sat på auktion.

Cannondale Caad 7 cyklen har en værdi af 11.995 kroner, du kan købe cyklen for 10.000, hvis du slår til nu. Klik på "Køb nu" til højre på auktionssiden, så er cyklen din! Tilmed har du sparet næsten 20% (1.995,-)


Facts om cyklen
- Cannondale Caad 7 (2005 model)
- R700 27 Shimano 105 gear
- 56 cm (58,5 midt top)
- Shimano 550 hjul
- FSA alu garniture
- Saffron Metallic
- Vejledende udsalgspris 11.995,-


Du finder handelsstedet på www.feltet.dk/auktion

Tilbage til toppen



Shoppen: Historien om Team CSC (Ny udgave)!


Drømmeholdet - historien om CSC kommer nu i en ny, revideret udgave med tre helt helt nye kapitler. Historien om den danske cykel-succes føres helt up to date med blandt andet vurderinger af Ivan Basso's imponerende sejr i Giro d'Italia 2006 og et kig på de forandrede økonomiske vinde, der blæser over Team CSC nu.

Historien om Team CSC er i høj grad historien om Bjarne Riis’ kamp for anerkendelse og succes. Det er beretningen om en mand, der ville være den bedste, uanset hvad han gav sig i kast med, og uanset hvilke omkostninger det måtte have.

Historien om Team CSC er også historien om venskaber, der gik fløjten. Om forretningsaftaler, der ikke holdt vand, og om sjov, der blev til alvor. Og det er et billede på, hvordan dansk idræt har udviklet sig fra fyraftens-professionalisme til globaliseret topidræt, hvor alle midler gælder.

I dag står Bjarne Riis som eneejer, idémand og ildsjæl i et projekt, der på mange måder stadig minder om humlebien - den flyver, selvom den ikke kan.

Læs om de roller, de store stjerner på holdet har spillet. Om de folk, der måtte ofres undervejs, og få et indblik i den stålsatte vilje, der har bragt Bjarne Riis' projekt frem til en position som verdens bedste cykelhold.


Bogen koster KUN 99,- + Porto, BESTIL HER

Tilbage til toppen



Manager: Vuelta spillet starter om 2 dage!


Holdene skulle nu stortset være på plads i managerspillet, så det er nu noget nemmere at sætte sit Vuelta hold. Startlisten kan dog blive ændret, men du vil modtage en mail, hvis du har valgt nogle ryttere, som du skal have udskiftet før starten.

Der er præmier for omkring 40.000 kroner i spillet, så skynd dig at tilmelde dig, før det er forsent!!

DELTAG HER

Tilbage til toppen

Læs også
Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation
DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?