Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet.dk mener: Disse danskere er Tour-klar

Feltet.dk mener: Disse danskere er Tour-klar

19. juni 2017 08:40Foto: A.S.O

Om under to uger løber den 104. udgave af verdens største cykelløb Tour de France af stablen. I denne tid kører mange af rytterne i feltet med ekstra fokus i håbet om at opnå en billet til løbet, herunder også danske ryttere. Men hvor mange danske ryttere kan vi forvente i årets udgave? Feltet.dk giver her sit bud på, hvilke danskere vi forhåbentlig kan se i aktion på de franske landeveje 1. juli.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Inden vi laver forudsigelser om fremtiden, starter vi med et lille tilbagekig. Rekorden for flest danskere i Tour de France finder vi tilbage i 1989 og 1992 med otte ryttere. I 2016 stillede syv danskere til start i Le Grande Boucle. Dengang var det Lars Bak, Jakob Fuglsang, Chris Anker Sørensen, Michael Valgren, Michael Mørkøv, Christopher Juul-Jensen og Matti Breschel, som stillede til start for syv forskellige hold. Men hvad så med i år?

 

Hos Feltet.dk tror vi på en gentagelse af sidste års antal, og vi tror derfor, at hele syv danskere står klar med hjelmen spændt og cykelhandskerne på, når feltets 198 ryttere stiller til start i Düsseldorf i Tyskland. Følgende syv danskere er oplagte kandidater til Tour de France:

 

 

Læs også
Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

 

JAKOB FUGLSANG (ASTANA)


Jakob Fuglsangs deltagelse i Tour de France er så godt som sikker. Hvis danskeren holder sig skadefri de næste godt to uger, så er han udset en ledende rolle på det Astana-mandskab, som skal forsøge at skaffe et godt resultat i Touren. Når det kommer til Fuglsang, er spørgsmålet nærmere, hvilken rolle han skal have.

 

Hans italienske holdkammerat og rival Fabio Aru skulle have kørt Giro d’Italia tidligere på året. Han fik dog en betændelse i sit venstre knæ, som satte ham ud af hjemlandets største cykelløb. Efterfølgende blev den sardinske Vuelta-vinder bekræftet til Astanas Tour de France-trup. Indtil da havde meldingerne fra Astana-holdet været, at Fuglsang ville være kaptajn, men med Arus deltagelse må de dog umiddelbart dele denne rolle, er meldingen fra teamledelsen og Fuglsang selv.

 

Fuglsangs to etapesejre samt klassementssejren i Criterium du Dauphiné kan imidlertid ændre det magtforhold. Fuglsang lignede den stærkeste af de to i deres taktiske spil. Om det bliver Aru eller Fuglsang. er den eneste tvivl, som vedrører Fuglsang i forhold til Touren.

 

 

MICHAEL MØRKØV (KATUSHA-ALPECIN)


Ligesom Jakob Fuglsang er også Michael Mørkøv sikker på sin deltagelse i Tour de France. Danskeren har i denne sæson været en afgørende katalysator for en halvsløj Alexander Kristoff, der har været lidt en skygge af sig selv. Danskeren blev hentet til holdet allerede sidste år, og her fik Vuelta-etapevinderen lov til at køre Tour de France.

 

Denne sluttede desværre rigtig ærgerligt, da danskeren styrtede og udgik af løbet på 8. etape. Mørkøv har igen i år af flere omgange ageret vigtig leadout-mand for netop Kristoff, som er Katushas stærkeste kort på de fladere og let kuperede etaper. Danskeren meldte allerede ud tilbage i maj måned, at årets Tour er dedikeret til rollen som hjælperytter.

 

Der er dog ingen tvivl om, at hvis uheldet er ude for Kristoff, vil det være en mulighed for Mørkøv at deltage i udbrud. Mørkøv var som bekendt seks dage i den prikkede bjergtrøje tilbage i 2012 for Tinkoff-Saxo.

 

 

MICHAEL VALGREN (ASTANA)


Michael Valgren var en af de to ryttere, som tog springet fra Tinkoff til Astana op til denne sæson. Den nye danskerkoloni ønskede at skrive under med Valgren grundet hans store talent, men udmeldingen var ligeså klar for Valgren som for Fuglsang. Allerede i vinters fik han at vide fra holdledelsen, at hans store mål i denne sæson skulle være klassikerne og Tour de France.

 

Læs også
Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

 

I sidstnævnte er han udset en rolle som hjælperytter. I første omgang er det for at støtte landsmanden Jakob Fuglsang. Valgren har i denne sæson ikke haft de store muligheder for at køre sin egen chance, men derimod ageret som habil hjælperytter. Efter et Giro d’Italia, som tog hårdt på nogle af holdets normale habile hjælperyttere, har holdet brug for unge og relativt friske kræfter til Touren.

 

Derudover er det vigtigt at nævne, at Valgren også var en del af Astana-truppen, som præsterede Fuglsangs flotte resultater i sidste uge. Valgren er dermed sikker på Tour-deltagelsen i år.

 

 

LARS BAK (LOTTO SOUDAL)


Lars Bak er symbolet på, at alder ikke spiller nogen rolle i forhold til den kraft, som en rytter kan levere. Alderen siger efterhånden 37 år, men den stærke silkeborgenser er stadigvæk troværdig, når det handler om at sætte tempoet.

 

Faktisk har danskeren opnået alle mulige Tour de France-deltagelser hos sit belgiske hold. Ikke én gang har han misset en Tour for dem, så vi skal endda helt tilbage til HTC-dagene i 2010 for at finde en sæson, hvor Lars Bak ikke var en del af Touren. Hans deltagelse i år er ikke officielt bekræftet af holdet endnu, som endnu mangler at offentliggøre deres bruttoliste, men meget taler i Baks retning.

 

André Greipel bliver igen i år kaptajnen hos Lotto Soudal på de flade etaper. Tyskeren er lige blevet færdig i Ster ZLM Toer i Holland som forberedelse til Touren, og her var Lars Bak såmænd med den stærke tysker. En stærk Giro d’Italia som hjælperytter for netop Greipel hjælper på sagerne. Vi betragter Lars Baks deltagelse som relativ sikker.

 

 

CHRISTOPHER JUUL-JENSEN (ORICA-SCOTT)


Christopher Juul-Jensens deltagelse i Tour de France er ikke en officiel udmelding. Indtil nu har holdet meldt ud, at Esteban Chaves og Simon Yates er kaptajner i både Vuelta a España og Tour de France. Det bliver dermed en stjerneparade af unge stjerner, som det australske mandskab stiller til start med.

 

Med to kaptajner er det vigtigt, at man vælger sine ryttere med udpræget omhu. Der er både brug for styrke på stigningerne og en vejkaptajn med overblikket til at føre kaptajnerne igennem flade, tekniske etaper og sidevind. Juul-Jensen har tidligere høstet roser for sine evner i både bjergene og på de flade veje som hjælperytter.

 

Læs også
Optakt: 4. etape af Presidential Tour of Türkiye

 

Danskeren er desuden lige blevet færdig med Tour de Slovenie, hvor han har ageret hjælperytter for den sejrende Luka Mezgec. Han kan blive helt central for de to kaptajner. Vi betragter Juul-Jensens chancer for udtagelse som gode.

 

 

SØREN KRAGH ANDERSEN (TEAM SUNWEB)


Det er under en uge siden, at Team Sunweb offentliggjorde deres 13-mands bruttoliste til Tour de France. Holdets ubestridte kaptajn bliver Michael Matthews, og bruttolisten bærer præg af, at han får brug for et godt leadout tog i jagten på etapesejre.

 

Der skal skæres fire mand af listen, og flere andre ryttere betragtes som relativt sikre, herunder Warren Barguil, Nikias Arndt, Tom Stamsnijder og Ramon Sinkeldam. Søren Kragh har dog vist sig godt frem med en etapesejr i Tour of Oman og senest i Ster ZLM Toer, hvor han blev nummer 5 i klassementet.

 

Derudover har Michael Matthews tidligere udtalt til TV2 Sporten, at han ser Kragh som en super stærk rytter, og at han var imponeret over hans hjælp under Milano-Sanremo blandt andet.

 

Generelt har han vist et højt individuelt niveau over hele sæsonen, og hans gode form kan blive vigtig i det kuperede terræn, hvor Matthews også har sine styrker. Vi betragter Søren Kraghs chancer for udtagelse som relativt gode.

 

 

MAGNUS CORT (ORICA-SCOTT)


Når Magnus Cort er på sit topniveau, er han klart en Tour-deltagelse værdig. Men det helt store spørgsmål er, hvor Magnus Cort står i denne tid. Cort styrtede i Tour de Yorkshire, og det kostede et brækket kraveben og et brækket ribben.

 

Han gjorde comeback i Schweiz Rundt og denne med en anonym tilværelse indtil 8. etape. Her tittede Cort nemlig hovedet frem og tog en fjerdeplads bag hurtige typer som Peter Sagan, Sacha Modolo og Matteo Trentin, men ikke mindst foran Michael Matthews, John Degenkolb og Niccolo Bonifazio. Tempoet fejler ingenting. Han kan dermed gøre det godt på mellemetaperne og i spurten, dette er dog betinget af, at han får chancen.

 

Læs også
Visma-rytter gik imod strømmen: Forstår godt de andres valg

 

Cort har også tidligere bevist sine evner, når det kommer til at være hjælperytter, hvilket må være udgangspunktet for bornholmeren på et ORICA-hold med to kaptajner. Han er dog en joker at have med i en Grand Tour. Tidligere har han erklæret Vueltaen for hans sæsonmål, og det er derfor tvivlsomt, hvad han vil ligge i Touren. Omvendt er han et stærkt kort. Kan hans kvaliteter opveje hans måske manglende form? Vi betragter hans chancer for udtagelse som værende til stede.

OBS: Efter vi bragte denne artikel har Magnus Cort bekræftet over for Feltet.dk, at han ikke skal køre Touren

 

KONKLUSIONEN - 7 DANSKERE TIL TOUREN

Jakob Fuglsang
Michael Mørkøv
Michael Valgren
Lars Bak
Christopher Juul-Jensen
Søren Kragh Andersen
Magnus Cort Nielsen.

 

 

DISSE KOMMER IKKE MED TIL TOUREN

Jesper Hansen (Astana) har haft en glimrende sæson indtil videre for Astana. Hans Giro d’Italia var rigtig stærk, men også hård og opslidende. Senest måtte han udgå af femte etape af Schweiz Rundt, og det ligner, han trænger til en pause.

Det samme gælder for Mads Pedersen (Trek-Segafredo), hvor en flot præstation i Giroen har kostet på kræfterne.

 

Mads Würtz Schmidt (Katusha) har vist flotte takter, men på et stærkt besat Katusha-mandskab, kunne det ligne, at den unge nyprofessionelle skal have kørt flere løb på WorldTouren, før en fremtidig Tour-deltagelse helt sikkert vil komme på tale.

Til slut er der Matti Breschel (Astana). Breschel har kørt den lange forårssæson med deltagelse i Paris-Nice, brostensklassikerne og et lille smut til Californien. Han er udset en klassikerrolle hos Astana og må derfor regnes ude af billedet til Tour de France.

DEL
INFO
Tour de France
Nyheder Profil Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?