Seneste billedgalleri

Giro d'Italia 2012 - 11. etape

1

2

3

4

Klik for at søge på feltet.dk

« Forrige|Næste »10.02.2012 kl. 18:01 af Redaktionen.

Feltet.dk næstbedst på svartider

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

Kamp om at være først med sportsnyheder på nettet er hård. Feltet.dk ligger helt i toppen af den skala.

En måling fra Digicure viser, at der er hård kamp om at være hurtigst blandt online sportssider. Vinderen er Bold.dk, der blot er 1,25 sekunder om at vise sin hjemmeside, skarpt forfulgt af Feltet.dk, Indkast.dk og TV2Sport.dk. Tipsbladets online nyheder kommer sidst over målstregen, næsten to sekunder efter vinderen.

 

Det tager mellem et og tre sekunder at komme ind på de ni hjemmesider, som det danske internet- og sikkerhedsfirma Digicure har testet svartider for gennem en måned hen over årsskiftet.

 

Rank Sportsite Svartid (s)
1 Bold.dk 1,25
2 Feltet.dk 1,42
3 Indkast.dk 1,67
4 TV2Sport.dk 1,71
5 Onside.dk 1,97
  Gennemsnit 2,06
6 SPN.dk 2,28
7 Sporten.dk 2,49
8 Loebnu.dk 2,64
9 Tipsbladet.dk 3,10

 
 

Rank Sportsite Tilgængelighed (%)
1 Bold.dk 100,00
2 Feltet.dk 100,00
3 Loebnu.dk 99,98
4 Onside.dk 99,98
5 SPN.dk 99,88
6 TV2Sport.dk 99,88
  Gennemsnit 99,82
7 Indkast.dk 99,70
8 Sporten.dk 99,51
9 Tipsbladet.dk 99,44

 
 

Bold.dk holder en bekvem føring med kun 1,25 sekunder forfulgt af Feltet.dk med 1.42 sekunder. Til gengæld kniber det alvorligt for Tipsbladet – der har skrevet om fodbold næsten siden anden verdenskrig - at holde trit med førerfeltet. Mere end 3 sekunder skal læseren vente, inden browseren har downloadet tipsbladet.dk.
 

Gennemsnitligt tager det 2.06 sekunder at åbne én af de målte hjemmesider, hvilket er rimeligt i sammenligning med andre brancher.
 

”Internetbrugere er aldrig glade for at vente, så hvis man vil være hurtigst på nettet, skal man sørge for at optimere teknikken bag, så siderne kommer hurtigt frem,” siger Digicures direktør Jesper Helbrandt. Han peger på, at et sløvt image kan være svært at vaske væk:
 

”Har en bruger først haft negative erfaringer med en hjemmeside i form af lange ventetider eller lav tilgængelighed, kan det være svært at få den pågældende tilbage, også selvom siden efterfølgende er blevet gjort hurtigere og mere stabil. Derfor er hastighed og tilgængelighed noget, som ledelsen af sportssiderne bør tage meget seriøst.”


Han anbefaler jævnligt at få kigget sin hjemmeside efter i sømmene for at få udryddet flaskehalse og optimere hastigheden af sidevisninger. Man skal koncentrere sig om, hvor godt den bagvedliggende teknik fungerer, så siden ikke bliver unødvendigt sløv og overveje, hvordan billeder og grafik bliver gjort hurtig.


Klar til tjeneste
 

Digicure har også målt, hvor tilgængelige, siderne er. Og her rammer de fleste sportssider inden for skiven med en imponerende oppetid på 99,82 procent i gennemsnit. Det svarer til, at siderne blot er utilgængelige 78 minutter om måneden.

Igen ligger Tipsbladet i bund med en oppetid på 99,44 procent. Det svarer til en nedetid på fire timer om måneden.


Sådan er målingen foretaget


Digicure Performance Index måling er foretaget i perioden 11. december 2011 – 9. januar 2012 fra Digicures server i et hostingcenter med 1 gigabit forbindelse med en applikation, som hver tiende minut går ind og henter forsiderne på de undersøgte hjemmesider. Målingerne er udtryk for, hvor lang tid der går fra serveren har sendt en anmodning om at åbne siden, og til alt indhold på siden er blevet synligt i browseren.


Digicure har således forsøgt at opstille de bedst mulige betingelser for at få så hurtige visninger som muligt, hvorfor almindelige brugere godt kan opleve længere svartider, især første gang de går ind på en hjemmeside. Digicures testprogram gemmer ikke hjemmesideindhold i cachen, så ved gentagne besøg kan brugere opleve kortere svartider end de testede, såfremt en del af hjemmesiden ligger i cachen (mellemlager) på brugerens egen pc.


"Vi er glade for testen og resultatet er også okay. Vi vil selvfølgelig gerne have slået Bold.dk også, men på den anden side, så har vi også valgt at have lidt mere grafik på forsiden af Feltet.dk, og det koster lidt tid at loade. Vores vigtigste fokus er også, at sitet er 100% tilgængeligt, om siden loader på 1,25 sekund eller 1,42 sekund, det tror jeg faktisk ikke betyder så meget for brugerne. De vil blive meget mere irriteret, hvis de ikke kunne komme ind på Feltet.dk," forklarer direktør Jesper Johannesen i JJnet.dk A/S, som ejer Feltet.dk.

SENESTE

Vis valgte

ONSDAG

Vis valgte

TIRSDAG

Vis valgte

SEKTION: GIRO D'ITALIA

Vis valgte

SEKTION: TOUR OF CALIFORNIA

Vis valgte

SEKTION: NYT OM TEAM SAXO BANK

Vis valgte

SEKTION: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte

SEKTION: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte

SEKTION: NYT OM DE DANSKE HOLD

Vis valgte

SEKTION: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte

SEKTION: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte

SEKTION: TOUR DE FRANCE

Vis valgte

SEKTION: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte

12345678 Større




 

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk