Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Ikke færre end fem af kontinentalholdet coloQuicks danske ryttere bliver fra nytår professionelle på det norske Uno-X Norwegian Developent Team, der til den tid vil være at finde på cykelsportens næsthøjeste hylde som prokontinentalhold.
Annonce
Frederik Rodenberg Madsen, Jacob Hindsgaul Madsen, Niklas Larsen, Julius Johansen og Casper von Folsach har alle underskrevet kontrakter med det norske hold for de næste to sæsoner.
Det norske hold søger fra næste sæson licens som prokontinentalhold, og allerede tilbage i starten af april meldte de ud, at de ville satse på norske og danske talenter.
”Den danske kvintet har det meste af deres seniorkarriere været tilknyttet coloQuicks udviklingssystem. Vi beundrer coloQuicks kultur og struktur for unge ambitiøse cykelryttere, og vi tager hatten af for det arbejde som Brian Pedersen som holdejer, Christian Andersen som sportsdirektør og det øvrige coloQuick-team udfører,” lyder det fra det norske hold.
Fire af de fem kommende professionelle Uno-X-ryttere, Frederik Rodenberg, Niklas Larsen, Julius Johansen og Casper von Folsach, har ved siden af karrieren som landevejsryttere hos coloQuick også haft stor succes som baneryttere, hvor det er blevet til adskillige VM-medaljer og World Cup-sejre. Og de har sammen med Danmarks Cycle Union store ambitioner om at hente medaljer ved OL i Tokyo 2020.
Rytternes kommende arbejdsgiver, Uno-X, tilkendegiver, at man fra holdet vil yde størst mulig støtte til alle ryttere, og nordmændene håber, at de kan give deres bidrag til OL-medaljer til det danske banelandshold - en vigtig faktor i holdskiftet.
”Det var ikke noget svært valg, og især ikke da Uno-X lovede at bakke 100 procent op om de planer, flere af hos har omkring banen. Det her er superfedt. Jeg opfatter nærmest Uno-X som en overbygning på coloQuick, og efter de meget positive erfaringer jeg har fra coloQuick, kan jeg næsten ikke vente," siger den tidligere juniorverdensmester Julius Johansen.
På det Skive-baserede coloQuick-mandskab er de stolte over at kunne bringe rytterne videre i deres karriere, og selvom sportsdirektør Christian Andersen nu får lidt af et hul i sin rytterliste fra nytår, kan det ikke overskygge glæden.
"Vores vigtigste mission for de unge ryttere, der kommer til os, er at klæde dem på og sende dem videre i deres karriere, og vi glæder os allerede nu til at sende flere afsted. Vores værdigrundlag og formål som udviklingshold går hånd i hånd med den profil, som Uno-X har, og derfor er jeg ikke i tvivl om, at vores ryttere kommer til at trives på det norske hold," siger Christian Andersen.
Energiselskabet Uno-X blev i februar sponsor for coloQuick-holdet, ligesom de også er storsponsor og samarbejdspartner hos Danmarks Cykle Union, men umiddelbart er der ikke yderligere forbindelser de to hold imellem end blot gode relationer.
Annonce
Annonce
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce