Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

« Forrige|Næste » Foto: Sirotti

LIVE nu: Pedersen er startet på den afgørende enkeltstart?

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

31.03.2016 kl. 16:35 af Emil Axelgaard.

3 Dage ved Panne tilbyder klassikerrytterne en sidste chance for at teste formen forud for Flandern Rundt og præsenterer samtidig traditionelt et af de stærkeste sprinterfelter i hele cykelsæsonen. Fra tirsdag til torsdag kan du på Feltet.dk følge, hvad der tegner til at blive en hård udgave af det korte etapeløb.

Tidligere var 3 Dage ved Panne en uundværlig del af forberedelsen for enhver ambitiøs klassikerrytter, men de tider er ovre. Nu om dage skipper de fleste af favoritterne den korte begivenhed, der er kendt for sine mange styrt, og i stedet er det nu et decideret mål for enkeltstartsspecialister, der har en sjælden chance for at vinde et etapeløb uden at skulle forcere store stigninger. Samtidig er de to sidste flade linjeløbsetaper perfekte for sprinterne, der valfarter til Belgien i hobevis for at sikre sig en stor sejr til generaliebladet.

 

I år er ingen undtagelse, men sprinterne kan ende med at måtte se langt efter deres massespurter. Vejrudsigten for de to første etaper er ikke lovende og byder på masser af sidevind, der kan få løbet til at udvikle sig til en slagmark. Samtidig er den altid hårde første etape blevet gjort endnu hårdere, idet rytterne nu skal forcere den berømte Mur i Geraardsbergen mindre end 20 km fra mål.

 

Det gør det til en perfekt begivenhed for de få Flandern Rundt-favoritter, der har valgt at inkludere løbet i deres program. Lars Boom og Alexander Kristoff vil bege teste formen i det vanskelige terræn, og med sine gode enkeltstartsevner fremstår førstnævnte som et oplagt bud på en samlet vinder. Han får imidlertid hård konkurrence fra specielt Tony Martin, der har valgt at inkludere løbet i sin kalender som del af sit nye eventyr i klassikerne. Dertil kommer, at stærke enkeltstartsryttere som Sylvain Chavanel, Taylor Phinney, Lieuwe Westra og Maciej Bodnar alle jagter en triumf i et løb, der passer dem glimrende. Og mens de kæmper om den samlede sejr, vil en stjerneparade af sprintere anført af Marcel Kittel, André Greipel, Kristoff og Elia Viviani jagte etapesejre i et af sæsonens stærkeste sprinterfeltet.

 

Torsdag fra klokken 10.15 følge den morgenetapen og fra 14.30 følge den afgørende enkeltstart på www.feltet.dk/live.

 

Du kan læse en optakt til løbet samt til etape 3a og 3b.

 

SENESTE

Vis valgte

ONSDAG

Vis valgte

TIRSDAG

Vis valgte

MANDAG

Vis valgte

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM TINKOFF-SAXO

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk