Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

« Forrige|Næste » Foto: Sirotti

LIVE nu: Kan Nibali forsvare trøjen på kongeetapen?

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

22.04.2017 kl. 15:47 af Emil Axelgaard.

Mens en del af verdens bedste klatrere dyster på de nordeuropæiske landeveje i Ardennerne, er det for Giro d’Italia-favoritterne tid til at afslutte forberedelserne til årets første grand tour. For mange sker det som vanligt i det yderst bjergrige Tour of the Alps (tidligere Giro del Trentino), der har ry for at være den helt store generalprøve forud for Giroen, og det vil igen være tilfældet i år, hvor flere af de store favoritter som Geraint Thomas, Mikel Landa og Thibaut Pinot vil være til start. Vincenzo Nibali tester derimod formen i Tour of Croatia, der har etableret som en konkurrent det italiensk-østrigske etapeløb og køres sideløbende. Fra mandag til søndag kan du følge begge løb på Feltet.dk.

Tidligere var Tour de Romandie kendt som den vigtigste test forud for Giro d’Italia, men den status er nu overtaget af Tour of the Alps, der indtil sidste år var kendt Giro del Trentino. Det italienske løb finder sted i en af de mest bjergrige egne af landet og giver dermed helt perfekte mulighed for at prøve både formen og terrænet af. Derfor tiltrækker løbet oftest nogle af de allerstørste favoritter, hvilket er tilfældet igen i år, hvor Mikel Landa, Geraint Thomas, Thibaut Pinot, Michele Scarponi, Rohan Dennis og Domenico Pozzovivo hører til blandt de Giro d’Italia-kaptajner, der vil være at finde i Trentino og Tyrol i denne uge.

 

Som vanligt bliver udfordret af en meget bjergrig rute, hvor de første tre etaper alle slutter på stigninger. Dernæst gælder det to yderst vanskelige etaper, der ganske vist har flade finaler, men hvor der venter meget svære bjerge i den absolutte finale. Løbet er i år udvidet fra fire til fem etaper og har helt droppet tidskørslerne. Med fem dage i de høje bjerge er der således tale om en sag for de virkelige klatrere.

 

I de seneste tre år har Tour of Croatia langsomt etableret sig som et fornuftigt alternativ til Tour of the Alps, men med en fladere rute har løbet især appelleret til sprinterne, der ikke har haft megen grund til at rejse til hverken Trentino eller Romandiet. I år har det nye løb fået et stort boost, da det udgør sidste forberedelse for Vincenzo Nibali, der således har vendt hjemlandet ryggen i sine bestræbelser på at blive klar til titelforsvaret. Han får mulighed for at teste sig selv på de to store bjergetaper onsdag og lørdag, mens sprintere som Giacomo Nizzolo og Sacha Modolo vil bruge de fire øvrige, fladere etaper til at få tunet topfarten inden det store etapeløb i Italien.

  

Du kan hver dag følge begge løb på www.feltet.d/live. Vi dækker efter følgende plan:

 

Tour of the Alps

Mandag d. 17. april: Start kl. 14.30

Tirsdag d. 18. april: Start kl. 14.30

Onsdag d. 19. april: Start kl. 12.30 (efter etapen går vi direkte over til Fleche Wallonne)

Torsdag d. 20. april: Start kl. 14.30

Fredag d. 21. april: Start kl. 14.30

 

Tour of Croatia

Tirsdag d. 18. april: Efter afslutningen af Tour of the Alps (ca. 15.30)

Onsdag d. 19. april: Efter afslutningen af Fleche Wallonne (ca. 16.30)

Torsdag d. 20. april: Efter afslutningen af Tour of the Alps (ca. 15.30)

Fredag d. 21. april: Efter afslutningen af Tour of the Alps (ca. 15.30)

Lørdag d. 22. april: Start kl. 16.00

Søndag d. 23. april: Ingen live-dækning, da sidste etape slutter tidligt, inden Liege-Bastogne-Liege er færdigt

 

Du kan læse en optakt til Tour of the Alps og til Tour of Croatia. Vi vil tillige have daglige optakter til etaperne.

 

TORSDAG

Vis valgte

ONSDAG

Vis valgte

TIRSDAG

Vis valgte

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM TINKOFF-SAXO

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk