For enden er regnbuen: Ikke altid i fokus

Feltet.dk er rejst til USA for at følge Danmarks absolut bedste ryttere og største talenter i deres jagt på den berømte regnbuetrøje. Dagligt vil vi komme med et blogindlæg, der gerne skal bringe læserne helt tæt på det store arrangement.

Endelig lykkedes det Linda Villumsen at blive verdensmester, men hvis hun havde håbet på '15 minutes of fame', så måtte hun være slemt skuffet. Iført en - alt for stor - regnbuetrøje mødte Linda Villumsen op til pressemødet. Ja, faktisk lige efter, at hun var blevet interviewet af DR Sporten og Feltet.dk.

Af nysgerrighed måtte Feltet.dks udsendte også lige overvære pressemødet, det kunne jo være, at der dukkede noget spændende op. Det blev dog lidt af et bizart pressemøde, hvor Linda Villumsens ikke var meget i fokus. Tværtimod var det den hollandske sølvvinder Anna van der Breggen og den tyske bronzevinder Lisa Brennauer, som blev bormbarderet med spørgsmål fra de få fremmødte journalister. I midten sad Linda Villumsen tålmodigt og så på.

De hollandske journalister var meget interesserede i at høre Anna van der Breggen om, hvorvidt det var et stort resultat eller ej? Var hun mon skuffet eller ej? Modsat de tyske journalister, som spurgte Lisa Brennauer om de klassiske spørgsmål, når en regerende verdensmester mistede sin titel.

Brennauer forsøgte at glatte nederlaget lidt ud. Hun var selvfølgelig pisseærgerlig over, at hun ikke vandt guldet, men svarede pænt: ”Jeg forventede en hård kamp om titlen, der er mange gode ryttere til start.”

Jeg tog mig selv i et lille gab, mens Lisa Brennauer fortsatte: ”Jeg vidste ikke helt, hvem der vil være i god form. Vi er mange gode ryttere, der kunne vinde. Det er kun godt med konkurrence.”

Hun fik det næsten til at lyde postivt, at hun havde smidt regnbuetrøjen af sted til New Zealand.

”Skrig mig ikke ind i øjet!”
Brennauer blev også spurgt til radiokommunikationen, da hun åbenbart i et tidligere interview havde udtalt, at hun helst ikke ville have personerne i følgebilerne råber af hende på enkeltstarter.

”Jeg ønsker kun tider og facts,” lød det halvt stramt fra den store tyske tempomaskine.

”Jeg ønsker ikke, at de skriger mig ind i øjet, men jeg kunne godt mærke, at jo tættere vi kom på målstregen, havde de lidt svært ved det. Lyden blev højere og højere hen imod afslutningen,” forklarer Brennauer, som blev slået med sølle fem sekunder.

Pludselig stak pressemødet i en ny retning. En lokal rapporter fra Richmond ville nu høre rytterne om, hvordan de oplevede byen Richmond. Sådan fortsatte pressemødet. Alt i mens Linda blot sad stille og så på. 

Pludselig kom 'dronningen'
Et lille øjeblik tænkte man, at nu var pressemødet måske ved at være slut, men pludselig røg mine sidemakker op af stolen. Jeg havde ellers mistænkt ham for at være faldet i søvn - men åbenbart ikke. Normalt ved sådan nogle pressemøder skal man lige række hånden op og vente på, at man får en mikrofon i hånden, så både ryttere og de øvrige journalister kan høre, hvad der bliver sagt. Men nu var min sidemakker virkelig i stødet og spørgsmålene væltede frem.

”Hvor er Marianne Vos?!?!”, lød det højt og tydeligt, trods han ikke engang havde fået en mikrofon. Folk kiggede på ham, og der blev helt stille. Hvem skulle gribe spørgsmålet og svare. Det var ligesom et spørgsmål, der var uden adresse.

Linda Villumsen kiggede rundt, var det nu, hun skulle slå til, men da hendes blik faldt på Anna van der Breggen, følte hollænderen sig nødaget til at svare på hendes landsmand vegne. 

”Eehmmm,” sagde hun og tilføjede: ”Hun er stoppet.”

”Hvem kører I så for i linjeløbet?”, ville journalisten vide, som havde glemt alt om, at Anna van der Breggen for få minutter siden havde tabt VM-enkeltstarten med sølle to sekunder.

Nu lyder jeg måske også hård, fordi før pressemødet havde jeg selv grebet chancen, da jeg fik muligheden for at få verdens - i mine øjne - bedste cykelrytter Anna van der Breggen på tomandshånd. Her indvilligede det hollandske stortalent i at svare på et par spørgsmål om Amalie Dideriksen. Ja, så jeg var måske i samme båd som min sidemand ved pressemødet. 

Nå, tilbage til det famøse pressemøde. 

"Jamen, hvad nu?!"
”Det er ikke noget nyt for os, så vi er ved at være lidt vant til det,” lød det lidt arrigt fra Anna van der Breggen om dronningen i international kvindecykling gennem de seneste år.

Journalisten var tydeligt sent til tælling. Han havde fået en mavepuster. Man fik næsten en fornemmelse af, at han måske var rejst til VM for at dække den obligatoriske VM-medalje, som Marianne Vos har været garant for i mange år. Måske han havde misset, at dronningen sidste år blev kørt bagud af dansen og kun kørt et par cykelløb i foråret.

”Jamen, hvad er taktikken så nu!?”, lød det skuffet fra journalisten, som stadig ikke havde fået en mikrofon - og stadig ikke gad at række hånden op, når han følte trang til at stille et spørgsmål.

”Taktikken må være lidt anderledes på lørdag. Marianne havde en god spurt, og det kan vi ikke helt vente på til linjeløbet. Vi bliver nødt til at køre anderledes,” afslørede Anna van der Breggen og fik pænt tilføjet, at hun faktisk selv godt kunne finde ud af at køre på cykel.

”Jeg har en VM-bronze og sølvmedalje. På lørdag er der en ny chance, og jeg håber på, at jeg kan være med fremme. Regnbuetrøjen er den smukkeste trøje i verden.”

Herefter var pressemødet slut og Linda Villumsen fik altså ikke mange 'minutes of fame', da det endelig lykkedes hende at hente det første verdensmesterskab nogensinde - hendes sjette VM-medalje i syv forsøg.

Læs også

Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre