Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

Forhenværende tysk mester: Målet er en etapesejr
30. June 2016 af Jonas Krügermejer Nygaard, Saint Lô & Henriette BrandtFoto: BORA-ARGON 18 / BettiniPhoto

Forventningerne til sidste års tyske mester, Emanuel Buchmann, er tårnhøje fra de tyske fans, men det tager den 23-årige med ophøjet ro.

23-årige Emanuel Buchmann står foran sit andet Tour de France. Når årets udgave af verdens meste prestigefyldte etapeløb flages i gang på lørdag er Bora-Argon 18 rytteren en del af det store set-up, der de næste tre uger snor sig igennem det franske landskab, og den unge tysker glæder sig til udfordringerne.

 

”Jeg har det virkelig godt. Det gik allerede godt i [Critérium du] Dauphiné, og jeg håber formen er endnu bedre nu”, sagde han til Feltet.dks udsendte.

 

De høje forventninger fra de tyske fans tager han i strakt arm.

 

”Jeg ser det ikke som et pres. Jeg er en smule stolt over at så mange mennesker tror, jeg kan blive en god rytter. Jeg ser det som noget positivt”.

 

Bora-Argon 18-rytteren har også planer om at få mest muligt ud af det i det tre uger lange løb.

 

”Målet for det her Tour de France er at vinde en etape, hvis det er muligt - Sandsynligvis fra et udbrud. Og så vil jeg køre efter klassementet og ungdomstrøjen. En top 20-placering samlet er målet”, lyder det.

 

Sidste år var han tæt på at få en etapesejr, da han på Tourens 11. etape krydsede målstregen som nummer tre, og selvom det indledende mål i år også er en etapesejr, så er det klassementet, der på længere sigt har hans topprioritet.

 

”Jeg vil gerne udvikle mig som klassementsrytter. Men vi må se, hvordan det går i år og hvor langt jeg kan nå i klassementet”.

Lampaert: Det er helt vildt
Landevej
20.08 2017
Dennis: Ruten testede alt
Landevej
19.08 2017
BMC vinder Vuelta-åbning
Landevej
19.08 2017

Bretagne Classic - Ouest-FranceWTD 27/08-27/08

Brussels Cycling Classic1.HC 02/09-02/09

Tour de DMZ 20172.NCUP 02/09-05/09

GP de Fourmies / La Voix du Nord1.HC 03/09-03/09

Tour of Britain2.HC 03/09-10/09