Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

Fuglsang-manager i kontakt med Quick Step
13. June 2017 af Jørgen Nielsen Foto: Sirotti

Tour de France nærmer sig, og dermed er cykelverdenen også kommet ind i den periode, hvor telefonerne gløder med forhandlinger om kontrakter til næste sæson. Og danske Jakob Fuglsang har efter sin flotte præstation i Dauphiné udsigt til en klækkelig lønforhøjelse.

Fuglsangs kontrakt med Astana udløber med denne sæson, så den danske Dauphiné-vinder kunne stort set ikke have timet sin sejr bedre. Og hans personlige manager Moreno Nicoletti er da også i fuld gang med at smede, mens jernet er varmt. Således har han ifølge Sportwereld været i kontakt med Quick Step Floors holdmanager Patrick Lefevere, der har fået Fuglsang tilbudt som ny etapeløbskaptajn. Men ifølge den belgiske sportsavis har Lefevere takket nej, da han er udmærket tilfreds med sin irske klassementrytter Dan Martin, der endte på nederste trin på podiet i Dauphiné i søndags.

 

Den vestflamske holdmanager har flere forhandlinger i mødekalenderen i denne uge. I forbindelse med Ster ZLM Tour, der starter i morgen, skal Lefevere have et møde med sin supersprinter Marcel Kittel, som rygterne i øjeblikket sender til Katusha-Alpecin i næste sæson.

 

”Vi har aftalt at mødes i denne uge, og Marcel har forsikret mig om, at han endnu ikke har taget nogen afgørende beslutning”, udtaler Lefevere til Sportwereld.

 

To andre rytteres fremtid på Quick Step Floors er også til forhandling i denne uge, hvor Patrick Lefevere mødes med SEG Cycling, der både repræsenterer Dan Martin og den tidligere Paris-Roubaix-vinder Niki Terpstra.

Lampaert: Det er helt vildt
Landevej
20.08 2017
Dennis: Ruten testede alt
Landevej
19.08 2017
BMC vinder Vuelta-åbning
Landevej
19.08 2017

Bretagne Classic - Ouest-FranceWTD 27/08-27/08

Brussels Cycling Classic1.HC 02/09-02/09

Tour de DMZ 20172.NCUP 02/09-05/09

GP de Fourmies / La Voix du Nord1.HC 03/09-03/09

Tour of Britain2.HC 03/09-10/09