Giro d’Italia: Favoritterne

Efter at løbet i nogle år lå lidt i dvale, har Giro d’Italia gennem de senere år formået at tiltrække flere og flere at sportens bedste etapeløbsryttere og selvom bredden i feltet sagtens kunne være tænkt bedre, så hersker der ikke tvivl om, at der i toppen af hierarkiet er masser af store navne blandt de startende. Det er i hvert fald svært at forestille sig at andre løb henover sæsonen vil være i stand til at præsentere seks tidligere Grand Tours-vindere.

Som sædvanlig vil feltet.dk give stjerner alt efter hvor stor en favorit den pågældende rytter betragtes at være til den samlede titel. Én stjerne gives til de ryttere, hvor det betragtes som meget overraskende, hvis vedkommende skulle vinde, mens de fem stjerner gives til løbets helt store favorit.

Emanuele Sella (Androni Giacattoli) *

Efter i flere år at have markeret sig som et spændende etapeløbstalent, så brød Emanuele Sella igennem lydmuren i 2008, hvor han pludselig ramte topformen i løbet af Giroen og til sidst var helt ustyrlig, hvor han vandt tre etapesejre og tog bjergtrøjen i løbet.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Det viste sig efterfølgende at succesen skyldtes at Sella havde kigget lidt for dybt i dopingkrukken, men i stedet for konsekvent at benægte sin uskyld, valgte Sella at samarbejde med myndighederne med en nedsat karantæne til følge.

Han kunne derfor gøre comeback sidste år og har i dette forår markeret sig stærkt med en samlet sejr i Settimana Coppi e Bartoli og en 2. plads på kongeetapen i Giro del Trentino. I Giroen skal han bygge videre på dette forår og selvom han i første omgang mest er tiltænkt en rolle som angriber i bjergene, må man omvendt også konstatere, at ruten er så bjergrig, at det sagtens kan betyde, at han kommer til at sidde med langt fremme i klassementet.

Domenico Pozzovivo (Colnago-CSF) *

Efter en fremragende indsats i Giro del Trentino blev Pozzovivo sidste år hypet som en mulig podiekandidat i hjemlandets største etapeløb. Den dengang 27-årige italiener havde levet en ellers lidt anonym tilværelse på mindre italienske hold, hvor han godt nok var kendt som en dygtig bjergrytter, men også som en rytter, der tit og ofte manglede det sidste for at blande sig helt i toppen.

Pozzovivo kunne ikke leve op til forventningerne og gik fuldkommen ned i Giroen, hvor han tabte adskillige minutter på de første flade etaper og siden helt udgik af løbet inden de store bjergetaper kom. Han revancherede sig senere ved samlet at vinde etapeløbet Brixia Tour og har i år fulgt op på resultaterne med endnu en glimrende indsats i Giro del Trentino, hvor han samlet sluttede som nummer fire.

På grund af sin statur er Pozzovivo meget udsat i starten af løbet og taber ofte dum tid undervejs, fordi han har svært ved at placere sig ordentligt i feltet og derfor bliver fanget bag styrt og de huller, der opstår, hvis der er megen vind. Skulle det til gengæld ske, at han kommer helskindet frem til den 9. etape på Sicilien, kan vi godt begynde at forvente angreb og så kan det hurtigt gå frem i klassementet som det gjorde i 2008, hvor han samlet sluttede på en 9. plads.

Stefano Garzelli (Acqua & Sapone) *

Det er efterhånden elleve år siden, at den italienske veteran Stefano Garzelli kunne lade sig fejre som vinder af Giro d’Italia og alderen er da også begyndt at spille ind på Garzellis karriere, hvor der bliver længere mellem resultaterne.

Når han alligevel skal nævnes blandt favoritterne, så skyldes det at Giroen har betydet så meget for Garzellis karriere, at han altid lader til at have et ekstra niveau, når løbet først er skudt i gang. Sådan var det sidste år, hvor Garzelli ellers var langt bagud i klassementet, men pludselig satte trumf på og vandt den prestigefyldte bjergenkeltstart til Plan de Corones. Sådan var det også i 2009, hvor han samlet blev nummer seks og sluttede som vinder af bjergtrøjen efter en strålende indsats i bjergene.

Netop i bjergene bliver det spændende at følge Garzelli for udover at han gerne vil slutte så højt i klassementet som muligt, så står en etapesejr endnu højere på listen over ønsker, og selvom der er rigeligt af bjergetaper at satse på, så må man formode at en rytter som Garzelli gerne vil vinde en af de helt store. Etapen til Val di Fassa (15. etape) kunne derfor være dagen, hvor Garzelli satser hele butikken og drager alene på et stort togt.

Thomas Löfkvist (Sky) *

Den nu 27-årige svensker Thomas Löfkvist har haft det meget svært siden skiftet til Team Sky sidste år. Löfkvist rummer ellers hele pakken som etapeløbsrytter, men har de sidste år desværre set ud til ikke blot at stagnere i sin udvikling, men måske endda også tage et skridt tilbage. Han laver således ikke  længere de store resultater i de mindre etapeløb, der tidligere ellers var en af svenskerens specialiteter.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

I Grand Tour-sammenhæng bør man omvendt ikke undervurdere Löfkvist, der i sin sidste deltagelse i Giroen i 2009 sad med helt fremme på den store bjergetape til Alpe di Siusi, hvor han efterfølgende kunne iklæde sig løbets førertrøje som han holdt de næste seks etaper, indtil at bjergene blev for hårde.

Sidste år satsede han på Tour de France med en godkendt 17. plads til følge, men han efterladte stadig det indtryk, at der er noget at arbejde videre, hvilket da også er grunden til at jeg nævner ham blandt løbets favoritter. Det er nemlig svært at komme udenom, at der under Löfkvists resultater ulmer et uforløst talent, der blot venter på at komme frem og det kan meget vel være i årets Giro, at han endelig får det ventede gennembrud. Udebliver det en gang til, er det omvendt måske snart på tide at slå drømmene om de store etapeløb ud af hovedet og så i stedet koncentrere sig om igen at lave resultater i de kortere etapeløb.

David Arroyo (Movistar) **

Der er vel næppe nogen deltager i årets Giro d’Italia, der er omgivet med større spørgsmålstegn end sidste års nummer to, David Arroyo. Han var sidste år om nogen den store overraskelse, en præstation, der kom sig af at han var deltager i det kæmpemæssige udbrud, der fik så stor betydning for Giroen, da omkring 40 ryttere kørte til mål med 12 minutters forspring til løbets store favoritter.

Modsat de øvrige udbrydere holdt Arroyo fast til den bitre ende og kun Ivan Basso nåede forbi ham i klassementet, men historien om Arroyo bliver først skrevet i år. Allerede inden sidste års Giro var han kendt som en meget stabil, men også meget lidt spektakulær etapeløbsrytter, der højest kunne forvente at slutte blandt de ti bedste i de store etapeløb, men som ikke vil være i stand til at blande sig om sejren.

Det er nu derfor han skal bevise det modsatte og en sammenligning med landsmanden Oscar Pereiro er meget nærliggende. Det lykkedes aldrig Pereiro at modbevise påstanden om, at han kun vandt Tour de France som en tilfældig følge efter at have blandet sig i et udbrud, der fik alt for lang snor og det samme kommer Arroyo til at høre for, hvis han ikke kan køre med blandt de bedste i årets udgave. Sæsonoptakten har på vanlig Arroyo-maner været meget begivenhedsløs uden at det egentlig siger noget om, hvor han er henne i forhold til formen.

Roman Kreuziger (Astana) **

Kreuzigers tilstedeværelse i Giroen er meget interessant og man fristes til at tænke to tanker. For det første vil holdet forsøge at få tanket den unge tjekkes selvtillid efter at han i sidste års Tour de France ikke formåede at tage et skridt på trods af ellers at have bygget sæsonen op omkring Touren. Den anden og knap så besnærende tanke er at Kreuzigers må indordne sig i Astanas hierarki, hvor det at give Alexander Vinokourov maksimal støtte i sin sidste optræden i Tour de France til sommer, vurderes vigtigere.

Uanset hvad så kommer Kreuziger til Giroen med løbet som sit store sæsonmål og på trods af at det givetvis betyder mere at støtte VInokourov i Touren, så har Kreuziger et ganske glimrende mandskab til sin rådighed med sidste års nummer ni, Robert Kiserlovski, som sit bedste kort i bjergene.

Som ryttertype kunne Kreuziger sagtens tillade sig fuldstændig at forlade sig på sin normalt fine enkeltstart og så ellers blot forsøge at sidde med på bjergetaperne, men trods en statur der ikke peger i retning af specialiseret bjergrytter, så er han ganske angrebsivrig og sjældent bange for at tage initiativ i bjergene. Han er i øvrigt heller ikke bange for at sprede sin sæson ud med flere delmål undervejs, blandt andet også i klassikerne, hvor han fik en fremragende 4. palds i Liège-Bastogne-Liège. Den indsats kom som opfølgning en flot etapesejr i Giro del Trentino og så må det formodes, at han efterfølgende blot brugte Tour de Romandie som den sidste finpudsning af formen.

Joaquin Rodriguez (Katusha) ***

Hvis Joaquin Rodriguez havde brug for en puster efter sidste sæson er det helt forståeligt. Sjældent har en rytter haft så omfangsrig og i øvrigt succesfuld sæson i moderne cykling, et år, der endte med top 10 placeringer i Tour de France og Vuelta a España, hvor han også vandt etaper i begge løb undervejs. Hertil kom den samlede sejr i Volta a Catalunya og podiepladser i Vuelta Pais Vasco, Fleche Wallonne samt pladser i top ti i Tour de Suisse, Paris-Nice og Clasica San Sebastian.

Læs også

Ikonisk navnesponsor skriver langtidskontrakt

Det var intet mindre end en fremragende sæson, men i år har han grebet det anderledes an, hvor fokus ikke har været så meget på det tidligere forår, men derimod på klassikerne og efterfølgende Giro d’Italia. Den første del af den mission lykkedes delvist for selvom det blev til to glimrende andenpladser i Amstel Gold Race og Fleche Wallonne, så vandt han omvendt ingen af løbene som en suveræn Philippe Gilbert satte sig på.

I Giroen skal han jagte sin første podieplads i en Grand Tour og de mange stejle bjerge er en fantastisk fordel for Rodriguez, der bliver bedre og bedre jo stejlere vejen går op. Han har derimod sine problemer på de helt lange stigninger, hvor han løber tør for energi og så har han voldsomme problemer med sin enkeltstart, der nok er den svageste blandt alle de ryttere, der de senere år har kæmpet med om topplaceringerne i de store etapeløb.

Igor Anton (Euskaltel) ***

Det tegnede til at blive den helt store triumf for Igor Anton i sidste års Vuelta a España for han var utvivlsomt feltets stærkeste rytter, da et tilfældigt styrt satte ham ud af spillet på løbets 14. etape. Det må have været voldsomt skuffende for Anton, der endda ikke fik mulighed for at køre skuffelsen ud af kroppen med det samme, idet uheldet skete så sent på sæsonen.

Indsatsen i Vueltaen var kulminationen på en sæson, hvor Igor Anton endelig fik gang i sin karriere efter at have stået lidt stille indtil da. Han har i år bygget videre på de gode takter og blandt andet været med fremme i Vuelta Castilla y Leon og Fleche Wallonne, men det er omvendt endnu ikke blevet til en sejr og de gode placeringer til trods, så begynder de først at give mening ved siden af en sejr eller to.

Der har været stille omkring Igor Antons mission i Giroen, men man har højst sandsynligt delt de store etapeløb op mellem Igor Anton og holdets helt store stjerne, Samuel Sanchez, der som udgangspunkt skal satse på Touren. I Giroen kommer Igor Anton til at være meget på egen hånd, hvor kun sidste års positive overraskelse, Mikel Nieve, kan forventes at yde ordentlig støtte i bjergene og på holdtidskørslen kan det udvikle sig til lidt af en katastrofe for Anton, der hurtigt kan blive sat mere end ét minut bagud i forhold til flere af sine konkurrenter.

Michele Scarponi (Lampre-ISD) ***

I to år efter sin karantæne, der udløb i 2008, måtte Michele Scarponi se sig henvist til en tilværelse på det mindre italienske hold Androni Giacattoli, men inden denne sæson skiftede Scarponi til Lampre-ISD, hvor han nu skal være holdets kaptajn i Giroen sammen med sprinteren Alessandro Petacchi.

Umiddelbart et godt skifte for selvom Scarponi har været fremragende siden sit comeback, så har han i denne sæson haft bedre støtte i mange af de større løb. Om det er det, der har haft en positiv indvirkning på Scarponis resultater skal jeg lade være usagt, men den nu 31-årige har været ustyrlig i foråret, med topplaceringer i Tirreno-Adriatico, Volta a Catalunya og senest sejren i Giro del Trentino, der giver løfter om at formen absolut stadig er i top her inden Giroen.

I sidste års Giro var Scarponi den eneste, der kunne udfordre Liquigas’ dominans, men på trods af mange forsøg endte han uden for podiet, en placering, der primært skyldtes, at man lod David Arroyo slippe af sted i et stort udbrud, et forspring som Scarponi altså ikke nåede at køre ind igen. Scarponi kunne omvendt lade sig glæde over etapesejren på etapen til Aprica, der udviklede sig til løbets bedste med enorme tidsforskelle til følge ned gennem feltet.

Vincenzo Nibali (Liquigas) ****

Onde tunger vil hævde at Vincenzo Nibali først og fremmest vandt Vueltaen sidste år som følge af at Igor Anton styrtede og måtte udgå fra en klar vinderposition. Nu er det bare sådan, at det er et krav at man skal gennemføre for at vinde cykelløb og Nibali fik da også sat trumf på, da han på den store etape til Bola del Mondo kæmpede som en gal og til sidst fik kørt op til Mosquera.

Læs også

WorldTour-hold henter cross-profil, og giver ham debut i monument

Der er tale om et klart stærkere felt som Nibali skal besejre i denne omgang, men på hjemmebane i Italien er det en udfordring Nibali skal tage op, hvis han ikke bare vil være en af de bedste etapeløbsryttere i verden, men derimod en rytter, der naturligt vil være favorit, også i Tour de France. Han har haft en relativt rolig start på sæsonen, men formen virker som om den er bygget fuldkommen op med henblik på et topresultat i Giroen.

Sidste år var det et problem for Nibali at holdkammeraten Ivan Basso var endnu bedre kørende og derfor måtte han til tider trække i arbejdstøjet på det i øvrigt uhyre stærke Liquigas-mandskab, der på papiret ikke ser helt så skarpt ud i år, selvom den stærke polske bjergrytter Sylwester Szmyd bliver en vigtig hjælper. Basso satser i stedet på Touren og Liquigas har således givet fuld tillid til Nibali, der skal skabe resultater i hjemlandets store etapeløb.

Denis Menchov (Geox-TMC) ****

Ingen rytter i det professionelle felt har en så veludviklet evne til at holde sig ude for søgelyset som russiske Denis Menchov, der endnu engang ikke bliver voldsomt omtalt i optakten til Giro d’Italia. Det er en fejl for efter Alberto Contador kan ingen etapeløbsrytter fremvise en så imponerende resultatliste som Menchov, der både har vundet Giro d’Italia og Vuelta a España og så sluttede han sidste år på podiet i Tour de France.

Det hører med til historien om Menchov at han meget sjældent får den helt rette kredit for sine bedrifter, men efterhånden er han også blevet så skarp, at han kun fokusere på de helt store etapeløb, hvorfor resultater i stort set alle andre løb udebliver. Det kan være derfor at han så let ryger i glemmebogen for når først startskuddet har lydt bør ingen være overrasket over Menchovs tilstedeværelse i frontgruppen.

Som rytter er Menchov den fuldendte etapeløbsrytter, hvis eneste mangel er, at han til tider har svært ved at sidde med i skarpe accelerationer fra lidt lettere ryttere. Han bakkes op af et meget stærkt Geox-mandskab, der også har den tidligere Tour-vinder Carlos Sastre med samt en række yngre talenter med gode evner i bjergene, men Menchov kan godt klare sig selv med sin glimrende enkeltstart og sin evne til at følge med i bjergene, hvor han i øvrigt ikke er bange for at tage initiativ.

Alberto Contador (Saxo Bank-SunGard) *****

Da Alberto Contador I foråret bekendtgjorde at han satsede på at deltage I Giro d’Italia blev han også øjeblikkeligt løbets helt store favorit, hvilket på ingen måde har ændret sig siden. Hvorfor skulle det også det, når der er tale om verdens på papiret bedste etapeløbsrytter, der allerede i sin karriere har vundet en af hvert af de store etapeløb, og stået øverst på skamlen i Tour de France hele tre gange.

Contador er på sine bedste dage sublim i bjergene, hvor det lette tråd borger for en fremragende acceleration, der kan sætte hvem som helst og i en Giro spækket med stejle stigninger, giver det Contador en umiddelbar fordel, der er svær at ignorere i forhold til lidt tungere ryttere som Menchov og Nibali. Samtidig kan disse ikke engang satse på at tage tid fra Contador på løbets tidskørsler, både fordi Contadors Saxo Bank-SunGard-mandskab vil klare sig godt i holdtidskørslen, men også fordi Contador selv er fremragende i kampen mod uret, hvor kun de absolutte eksperter som Cancellara og Martin kan sige sig bedre på forhånd.

Modsat de fleste af sine konkurrenter har Contador dog også en anden dagsorden, der hedder Tour de France og skal der findes et spændingsmoment, så er det at Contador måske ikke helt er på toppen i Giroen, fordi han lige vil gemme det sidste til Touren, men selv uden at være på 100 procent, så er Contador bare en stor mundfuld, hvilket blev bevidnet med sejren i 2008, hvor de færreste vil påstå, at Contador var helt på toppen, men alligevel vandt han. Han har i øvrigt et glimrende og meget dedikeret mandskab til sin rådighed og ryttere som Navarro, Hernandez, Gustov og Porte vil være meget toneangivende på løbets bjergetaper.