Seneste billedgalleri

Giro d'Italia 2012 - 11. etape

1

2

3

4

Klik for at søge på feltet.dk

« Forrige|Næste »03.02.2012 kl. 10:28 af Jesper Johannesen.

Giro d’Italia på skoleskemaet

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

Nyt undervisningsmateriale skal motivere skole-elever i både Herning, Horsens og hele den midtjyske region til at bruge Giro d’Italia i undervisningen.

Det handler om cykling, om italiensk kontra dansk kultur, om træningsmetoder og teknik. Og så handler det om Giro d’Italia.

 

I anledning af Herning og Horsens’ værtskab for de tre første etaper af Verdens Hårdeste Cykelløb 5.-7. maj, er der netop udgivet et omfattende undervisningsmateriale med Giro d’Italia som fællesnævner. Ambitionen bag materialet er at skolebørn i de to værtskommuner samt eleverne i de kommuner, der lægger asfalt til ruten på 2. og 3. etape, skal sætte Giro d’Italia og cykling på skoleskemaet i løbet af foråret.

 

”Materialet dækker fagspektret bredt. Det er lige til at gå til og der er opgaver til undervisningen i en lang række fag: Dansk, idræt, natur og teknik, trafik og billedkunst, ligesom der er elementer af matematik og et afsnit om italiensk kultur. Vores ambition er, at lærerne ude på skolerne vil tage materialet til sig og sætte Giro d’Italia på skoleskemaet,” siger initiativtager til undervisningsmaterialet, Elo Christensen, Sport Event Manager ved Herning Kommune.

 

Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med nogle af Herning Kommunens lærere, og ud over at integrere cykling og Giro på en lang række områder i undervisningen, håber initiativtagerne også, at det vil inspirere til at lave små og store cykelevents ude på skolerne.

 

”Vi vil gerne engagere eleverne og dermed markere, at det er en meget stor begivenhed, der kommer til vores egn i starten af maj. Alle initiativer er derfor velkomne, og jeg vil også gerne opfordre skolerne til at informere os om de events, de laver. Det kan der jo være gode historier i, som vi i Giro-regi gerne vil ud og fortælle til andre”, siger Elo Christensen videre.

 

Det er Giro-projektet – Giro-start 2012 Herning og Horsens – der har finansieret undervisningsmaterialet. Inspirationen kommer fra U21-EM i juni sidste år, hvor Dansk Boldspil-Union udarbejdede materiale til alle landets skoler med slutrunden i fodbold som rød tråd.

 

”Vi har valgt at distribuere det til de kommuner, der er direkte involveret i Giro-start 2012. Men skulle andre have lyst til at lade sig inspirere, skal de være hjerteligt velkomne. Materialet kan downloades på www.girostart2012.dk og kan bruges af børn i alle landets skoler. Det er også vores håb, at det vil blive brugt i årene fremover, da opgaverne i materialet er tidløse”, siger Elo Christensen.

Gratis penge til at spille for på Casino. Der er 10.000 casino dollars, som blot venter på dig. Vi har også gennemgået top 10 poker og bookmaker hjemmesider. Klik her.

SENESTE

Vis valgte

ONSDAG

Vis valgte

TIRSDAG

Vis valgte

SEKTION: GIRO D'ITALIA

Vis valgte

SEKTION: TOUR OF CALIFORNIA

Vis valgte

SEKTION: NYT OM TEAM SAXO BANK

Vis valgte

SEKTION: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte

SEKTION: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte

SEKTION: NYT OM DE DANSKE HOLD

Vis valgte

SEKTION: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte

SEKTION: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte

SEKTION: TOUR DE FRANCE

Vis valgte

SEKTION: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte

12345678 Større




 

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk