25304
registrede brugere
« Forrige|Næste »21.02.2012 kl. 21:59 af Simon Knudstrup. Foto: Sirotti
Alejandro Valverde var skuffet efter løbene på Mallorca, men den ærgerlige smag i munden fik han væk i dag, da han vandt anden etape af Vuelta a Andalucia. En sejr, som han dedikerer til sin agents far, der er syg.
Med en etapesejr og samlet andenplads i Tour Down Under samt i dag en etapesejr i Vuelta a Andalucia, har Alejandro Valverde fået et rigtig flot comeback efter at have udstået sin karantæne, og han er nu på vej til igen at køre sig helt op i verdenseliten, hvor han også var, da han fik en karantæne. På dagens etape i Andalucia vandt spanieren foran Denis Menchov og Rein Taaramäe.
”Jeg er enormt glad og vil gerne takke hele holdet, for de var fænomenale fra starten til afslutningen på etapen. De gav mig fuld støtte fra begyndelsen, og jeg kunne give dem tilbage med sejren. For at fortælle sandheden havde vi ikke planlagt etapen med førertrøjen i tankerne. Vi gik bare efter etapesejren, for klassementet var så kompliceret grundet den korte stigning og nogle af vores rivalers forspring,” fortæller Valverde i en pressemeddelelse fra sit hold, Movistar.
”Men jeg følte mig super stærk, og med 400 meter tilbage tøvede jeg ikke, og kørte med alt hvad jeg havde på et stejlt stykke. Jeg så mig ikke tilbage før målstregen, og selvom jeg ikke tænkte på det fik vi endnu en gevinst i form af førertrøjen. Nu er der to hårde etaper. Det bliver svært, men vi har allerede fået en sejr, og alt der kommer derudover vil være et plus.”
”Jeg var en smule skuffet over ikke at have vundet en sejr på Mallorca, men den smag har jeg fået væk her. Dette er en meget vigtig sejr for mig og holdet fordi vi har været oppe i front i alle løb, men ikke har kunne vinde. Jeg vil dedikere dette til alle dem, som altid støtter mig, og specielt til Paco Sanchez Sabater, min agents far, som jeg håber bliver rask snart,” lyder det sympatisk fra den spanske rytter.
Alejandro Valverdes forspring i den samlede stilling er på tre sekunder ned til den nærmeste rytter, Rein Taaramäe. Jerome Coppel er yderligere fem sekunder efter på løbets tredjeplads.
| Løb hurtigt længere 99.00kr. | High Energy bar - Vanilie / Abrikos 30 stk x 45g 360.00kr. |
| Se flere gode tilbud i shoppen » | |
TV: Evaluering af de danske Giro-e...
LYD: Thor Hushovd
LYD: Taylor Phinney
TV: Dan Frost
TV: Anders Lund
LYD: Geraint Thomas
TV: Lars Bak
Feltet.dk
•
Åsvinget 5
•
9800 Hjørring
•
Tlf. 5155 8966
•
info@feltet.dk