Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Det engelske WorldTour løb for kvinder OVO Energy Women’s Tour blev i dag skudt i gang med deltagelse af flere danske ryttere. Polske Katarzyna Niewiadoma var den absolut stærkeste og mest suveræne rytter, da hun kørte solo til målstregen.
Annonce
Etapen var ellers relativt stille, og det lignede længe en massespurt til sidst, men da 97 ud af de 147 kilometer var kørt ville Niewiadoma det helt anderledes. Hun angreb hårdt og hurtigt til stor overraskelse for feltet, som gav hende tre minutter. De minutter fik de kun hentet under halvdelen af, og hun kunne dermed køre stille og roligt over stregen med 1 minut og 42 sekunder ned til feltet.
Netop feltet spurtede dog alligevel om de sekundære placeringer, og det var her det danske Team VeloConcept hold kom til at spille en hovedrolle. De kørte danske Christina Siggard frem i spurten, og hun kunne nuppe en sjetteplads på etapen. Hun blev dermed nummer 5 i feltets spurt, som blev vundet af Marianne Vos.
Team manager for VeloConcept Bo Handberg Madsen fortæller, at feltet forregner sig i kampen mod Niewiadoma, og at de dermed måtte bøde for det frem til målstregen.
”Det var en meget hård rute. Hele feltet gik i står, fordi der var feeding, og så kom Niewiadoma bare af sted. Feltet forregner sig, og så er hun ikke til at hente på de veje, da det er op og ned med sving og vind fra alle retninger. Og så sker der et stort styrt også, da de begynder at lukke op for gassen. Alle hold har folk nede, og der fik hun hurtigt et minut ekstra,” siger team manager Bo Handberg Madsen.
Netop styrtet, som Handberg Madsen fortæller om, koster Camilla Møllebro en tur i asfalten. Løbslægen tillod ikke Møllebro at fortsætte. Samtidig med det udgik en anden af holdets ryttere Doris Schweizer med sygdom tidligere på etapen.
”De ryger 10-15-ryttere ned helt oppe foran. ’Chris’ kommer lige nøjagtigt udenom, men den vej, hvor Camilla kommer udenom, er der ikke plads, og så ryger hun bare ned. Ellers var det et fint nok løb. Vi manglede lige en ekstra i lead out’en. Chris blev lige lukket til sidst, for ellers sad hun rigtigt godt,” siger Bo Handberg Madsen.
Foruden VeloConcept er der også dansk deltagelse i løbet i form af danske Cecilie Uttrup Ludwig, som på etapen sluttede som nummer 15 i samme tid som Siggaard.
På 2. etape af OVO Energy Women’s Tour skal rytterne ud på 139 kilometer fra Stoke-on-Trent til Staffordshire.
Annonce
Annonce
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce