Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gudnitz slog favoritterne i vanvittigt Zwift-løb

Gudnitz slog favoritterne i vanvittigt Zwift-løb

27. maj 2020 09:00Foto: Jesper Skovbølle

Joshua Gudnitz besejrede flere af verdens absolut bedste Zwift-ryttere, da den danske U19-mester på landevej tirsdag aften snuppede 4. afdeling af Uno-X Cup powered by DCU og Feltet.dk. Teenageren var hurtigste mand fra en gruppe på otte ryttere, som havde skilt sig ud på de kuperede veje i Zwifts New York-univers. Nicklas Amdi Pedersen blev toer foran Samuel Brännlund, og danskeren fører dermed fortsat samlet. Uno-X Cup fortsætter på tirsdag med 5. afdeling, som vi livestreamer fra klokken 20.00.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Se den sidste kilometer af A-løbet i ovenstående video

Joshua Gudnitz vandt i går aftes den hidtil hårdeste afdeling af Uno-X Cup, da den danske U19-mester slog holdkammeraten Nicklas Amdi Pedersen og Sveriges bedste Zwift-rytter Samuel Brännlund på målstregen.

 

Sejren kom i hus på den særdeles kuperede Everything Bagel-rute, hvor kombinationen af utallige bakker og en vanvittig fart betød, at blot otte ryttere til sidst spurtede om sejren.

 

Her var Gudnitz bedst, efter at danskeren også havde vundet hele tre af de fire indlagte spurter undervejs.

 

Læs også
Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

 

I den samlede stilling har teenageren derfor reduceret den førende Pedersens forspring fra 25 til 13 point.

 

15-årige Gustav Heby Pedersen imponerede endnu en gang med en femteplads, og den unge dansker er nu oppe som samlet treer foran Anders Foldager.

 

I holdkonkurrencen udnytter PO Auto Gudnitz og Pedersens flotte placeringer til at øge forspringet til Team Swedish Zwifters. Fusion Development er rykket forbi Fusion ECT og Forza Racing og er nu på tredjepladsen.

 

Uno-X Cup fortsætter på tirsdag den 2. juni med 5. afdeling (tilmeld dig her), og vi livestreamer igen fra klokken 20.00 med løbsstart et kvarter senere.

 

Etapereferat

171 A-ryttere var trods det gode danske forårsvejr klar til en ny omgang e-cykling, da 4. afdeling af Uno-X Cup blev skudt i gang.

 

Foran rytterne ventede godt 34,5 kilometer yderst kuperet terræn i Zwifts New York-verden, hvor særligt to passager af bakken New York KOM, fra to forskellige sider, skulle skille fårene fra bukkene.

 

Første tur op ad bakken på 1,8 kilometer á 5,8 % var på menuen efter blot tre kilometer, og derfor var positionskampen intens fra start.

 

Helt som ventet blev feltet nemlig splittet i atomer på bakken, som PO Auto heller ikke overraskende dominerede.

 

Holdets BHS-ryttere Jeppe Hanssing, Marcus Sander Hansen, Mads Rahbek og Frederik Muff lagde pres på, og bagved blev ryttere én efter én sat af.

 

Læs også
Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

 

Andre unge danskere som Christian Gorm (PO Auto), Bjørn Andreassen (Forza Racing) og Sebastian Ryttersgaard (Fusion Dev) samt forhåndsfavoritterne danske Nicklas Amdi Pedersen (PO Auto) og svenske Samuel Brännlund (SZ) var også blandt de forreste.

 

Spurten på toppen blev et rent skandinavisk opgør. Kjetil Farup (Vikings) åbnede, men Joshua Gudnitz (PO Auto) kørte forbi og snuppede de fem point foran nordmanden og svenske Johan Norén (SZ).

 

På nedkørslen fortsatte rytterne på en lang linje med små huller i mellem sig, og spørgsmålet var udelukkende, hvor feltet ville knække.

 

Indlagt spurt, samling og danskerangreb

I alt samledes 25 ryttere i front, mens en forfølgergruppe fulgte 10-15 sekunder efter, da rytterne var nået ned fra nedkørslen. I forfølgergruppen sad blandt andre adskillige Fusion Development-ryttere, heriblandt Torkil Veyhe, samt Martin Mortensen (DBR).

 

Forfølgerne stod dog overfor en svær udfordring, da PO Auto holdt tempoet højt i front. Dermed tegnede det til, at kampen om sejren allerede var reduceret til et opgør mellem under en sjettedel af de startende.

 

Først skulle de forreste imidlertid fordele pointene i den indlagte spurt efter 13,6 kilometer, og den snuppede Benjamin Hertz (PO Auto) foran Brännlund, Norén, Gustav Heby Pedersen (Fusion Dev) og Gudnitz. Den tidligere kontinentalrytter Michael Cuming blev omvendt sat i forbindelse med spurten.

 

Bagved havde forfølgerne endnu ikke opgivet, og efter spurten lykkedes det for de i alt 23 ryttere at komme tilbage.

 

Således var 47 ryttere samlet, da det var blevet tid til rutens næste alvorlige bakke over den karakteristiske glasbro efter 19 kilometer.

 

Her angreb Rahbek og Muff, og PO Auto-duoen slog med det samme et hul. De to danskere rundede toppen med syv sekunder til feltet, som blev ledt an af Norén, den stærke polak Andrzej Poczopko (ZTPL) og verdens pt. fjerdebedste Zwift-rytter Stefan Kirchmair (Kirchmair e-Cycling).

 

Læs også
Optakt: 5. etape af Presidential Tour of Türkiye

 

Et par kilometer senere var udbrudsforsøget dog slut. Jimmy Bodin (SZ) lukkede hullet som den første, og kort efter kom også resten af feltet op til Rahbek og Muff.

 

Voldsom udskilning på afgørende bakke

Scenen var dermed sat til en vild og voldsom opkørsel af New York KOM for anden gang med ti kilometer til mål.

 

Spanske Pep Tatche (BikeTraining) lagde fra land fra bunden, og han fik Hanssing, Heby samt den tidligere kontinentalrytter Ali Slater (Clancy Briggs) med sig.

 

De fire blev dog lukket ned, og i stedet var det igen en velkørende Gudnitz, som tog de fem point på toppen foran holdkammeraten Pedersen, Brännlund, Tatche og Kirchmair.

 

Bakken havde splittet feltet i atomer med de fem ovenstående, Slater og Heby havende et lille hul til den næste gruppe, som blandt andre inkluderede den samlede nummer tre Anders Foldager (Forza Racing), Muff, Hertz, Norén, Dennis Lock (Fusion ECT), den tidligere professionelle Romain Gioux (USPI) og vinderen af 1. afdeling Christian Moxon (CChasers).

 

På nedkørslen kørte Norén solo op til frontgruppen, hvorfor otte mand skulle spurte om de sidste indlagte point med seks kilometer igen. Her snød Gudnitz igen Pedersen for de fem point ved at vinde sin tredje spurt. Heby blev treer.

 

Forfølgerne var kun ti sekunder efter, men med blot fire kilometer resterende, var der ikke meget tid til at få skabt samling. Portugisiske Daniel Ricardo (PTzPro Racing) forsøgte forgæves at lukke hullet solo, og således skulle det afgøres mellem de otte forreste.

 

Kirchmair angreb med to kilometer igen, men Tatche og Norén kørte østrigeren ind med de fem øvrige på hjul.

 

Dermed fik spurtevnerne det sidste ord, og her åbnede Slater med Brännlund på hjul, men det endte igen, igen med at blive et opgør mellem de danske holdkammerater Gudnitz og Pedersen.

 

De to danskere trak sig forbi Slater og Brännlund med 150 meter igen, og selvom Pedersen sluttede hurtigst, så var det Gudnitz, som tog sejren efter en særdeles fremragende præstation.


Ifølge Strava var løbet det hurtigste nogensinde kørt på Everything Bagel-ruten (de to øverste tider værende henholdsvis en fejlkalibrering og en udelukket rytter), som mere end i alt 126.000 ryttere har kørt.

Samtlige resultater fra 4. afdeling af Uno-X Cup kan læses her.

De respektive klassementer i Uno-X Cup finder du lige her.

Resultater af 4. afdeling af Uno-X Cup (A-klassen)

1. Joshua Gudnitz 44.20
2. Nicklas Pedersen st.
3. Samuel Brännlund  
4. Pep Tatche  
5. Gustav Heby Pedersen 
6. Johan Norén  
7. Ali Slater   
8. Christian Moxon + 20
9. Anders Foldager st.
10. Kjetil Farup  

Stefan Kirchmair kom over stregen som nummer otte, men figurerer ikke på resultatlisten på Zwiftpower.com. Ifølge østrigeren skyldes det et dropout kort før målstregen.

Samlet stilling

1. Nicklas Pedersen 157 p
2. Joshua Gudnitz 144
3. Gustav Heby Pedersen102
4. Anders Foldager 94
5. Christian Moxon 84
5. Benjamin Hertz 84
7. Kjetil Farup 78
8. Martin Mortensen 66
9. Marcus Sander Hansen60
10. Mattias Lundqvist 57


Holdkonkurrencen

1. Team PO Auto 393 p
2. Team Swedish Zwifters235
3. Fusion Development 166
4. Team Forza Racing 138
5. Fusion ECT 126
6. Bolt Race Team 102
7. DanishBikeRiders 83
8. Vikings  83
9. Uno-X Norwegian Development Team64
10. Clancy Briggs 54


Uno-X Cup er lavet i samarbejde med Feltet.dk og Danmarks Cykle Union samt sponsorerne EliteZakoboFusionSISTissotAmaton og Garmin.

DEL
INFO
Joshua Amos Gudnitz
Nyheder
Nicklas Amdi Pedersen
Nyheder
E-cykling
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?