Seneste billedgalleri

Giro d'Italia 2012 - 11. etape

1

2

3

4

Klik for at søge på feltet.dk

« Forrige|Næste »17.02.2012 kl. 14:52 af Jørgen Nielsen.

Guesdon godt på vej mod Helvede

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

Den efterhånden 40 år gamle franske rytter Frédéric Guesdon er en meget determineret mand og til trods for en større hofteskade efter et styrt i januar, er han nu godt på vej mod sit sidste møde med brostenene i helvede - Paris-Roubaix - som han vandt i 1997.

Guesdon, der har kørt hele sin karriere på samme hold, nemlig diverse variationer over temaet Francaise des Jeux, vandt overraskende Paris-Roubaix i 1997 og havde for længst bestemt, at det berømte løb også skulle blive hans svanesang på cyklen i april 2012. Men uheldigvis styrtede han og kvæstede hoften i det australske løb Santos Tour Down Under i januar. En flot karriere så ud til at være forbi. Og uden en ordentlig afslutning.

 

Men Guesdon er ikke sådan at slå ud. Efter mange timer på en home trainer og en enkelt tur på landevejen sidste søndag, har han meldt sig klar til start og stiller op i den lille belgiske forårsklassiker Nokere-Koerse onsdag den 14. marts.

 

Efter Nokere Koerse hedder programmet Classic Loire-Atlantique, GP Cholet-Pays de Loire, E3 Prijs Vlaanderen, de Driedaagse van de Panne og Ronde van Vlaanderen, hvorefter han håber at være klar til søndag den 8. april til sit allersidste møde med de berømte brosten i Nordfrankrig.

 

”Hvis jeg ikke er klar, så kører jeg ikke. Men lige nu ser jeg gode muligheder. Jeg vil gøre alt for at være med. Og hvis jeg ikke kan køre Roubaix, så udskyder jeg mit sidste løb med en uge, og slutter i Tro Bro Leon, som er et løb, som jeg også kender godt”, siger Guesdon til Sportwereld.

 

Såfremt Guesdon ikke når frem til ”En forårsdag i helvede”, så er Tro Bro Leon mere end passende. For det første finder løbet sted i Bretagne, hvor Guesdon kommer fra. For det andet kaldes løbet ofte ”det lille Paris-Roubaix”, da det rummer 24 pavéer på sammenlagt 30 kilometer med mudder, grus og brosten. Og endelig har Guesdon faktisk vundet løbet i  2008. 

SENESTE

Vis valgte

ONSDAG

Vis valgte

TIRSDAG

Vis valgte

SEKTION: GIRO D'ITALIA

Vis valgte

SEKTION: TOUR OF CALIFORNIA

Vis valgte

SEKTION: NYT OM TEAM SAXO BANK

Vis valgte

SEKTION: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte

SEKTION: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte

SEKTION: NYT OM DE DANSKE HOLD

Vis valgte

SEKTION: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte

SEKTION: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte

SEKTION: TOUR DE FRANCE

Vis valgte

SEKTION: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte

12345678 Større




 

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk