Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Johim Ariesen (Metec - TKH) vandt Rent Liv Løbet Skive, og tog dermed sin anden sejr i denne weekend, efter han i går vandt GP Viborg. Erik Lahm (Almeborg-Bornholm) blev løbets bedste dansker med en andenplads.
Annonce
En spændende weekends cykelløb i Danmark blev i dag rundet af med Rent Liv Løbet Skive, som blev vundet af Johim Ariesen. Hollænderen var i går både taktisk klog og hurtig på stregen, da han vandt GP Viborg, og den kombination er tydeligvis en nøgle til succes i de danske UCI-løb. Bag ham sluttede Erik Lahm fra Almeborg Bornholm, mens Mads Würtz Schmidt rundede podiet af efter at have siddet dårligt placeret inden spurten.
Løbsreferat
Et af løbets største momenter kom meget tidligt, da Morten Høberg (Soigneur), Mads Meyer (Vejle CK) og Dominic Wienstein (Rad-Net Rose Team) udgjorde morgenudbruddet. Forspringet steg stødt, og efter 80 kilometers kørsel havde de 10.30 til feltet.
Situationen var tilsyneladende ufarlig, hvilket feltet tydeligvis også mente. De tog det i hvert fald fuldstændigt roligt, og det var tydeligvis ikke nogen god idé. Forspringet var i hvert fald længe om at falde igen, og med 40 kilometer til mål havde de stadigvæk et pænt forspring - næsten seks minutter lød det på.
Efter snart 140 kilometer i udbrud begyndte Høberg, Calmann og Wienstein dog at se godt trætte ud, og nede bagved var man stille og roligt begyndt at opfatte situationens alvor. Feltet fik arbejdshandskerne på og skruede op for farten.
Uro i udbruddet
Når feltet skruede op for farten var udbruddet også nødt til at gøre det, hvilket kostede for Meyer, der måtte slippe og lade sig falde tilbage til feltet. Høberg og Wienstein kæmpede videre, men et evigt skrumpende forspring til feltet gjorde, at der begyndte at komme angreb nede bagfra.
Den idé var der flere, der havde fået, men der var kun én, der for alvor kunne føre den ud i livet. Den stærke temporytter Mathias Dam Westergaard (Almeborg - Bornholm) slap væk fra feltet med små 14 kilometer til mål, og da han kort efter kom frem til udbruddet var der ikke noget med at vente på de andre.
Mens Høberg og Wienstein stille og roligt faldt tilbage og blev opslugt af feltet kørte Westergaard ufortrødent videre, men han havde svært ved at få bygget videre på de 10 sekunders forspring, han på det tidspunkt havde. Da han kørte ind på sidste omgang, og altså havde syv kilometer til mål, var forspringet på kun otte sekunder, og det begyndte dermed at ligne en massespurt blandt de små 80 mand, der fortsat sad med.
Samling i front
Med fire kilometer til mål var det slut for Westergaard, der blev hentet af det Coop-Østerhus-anførte felt. En Riwal-rytter forsøgte at slå kontra, men nordmændene havde fuldstændigt styr på sagerne og hentede ham hurtigt ind igen.
Tempoet var så højt, at der slet ikke kom flere angreb, og dermed var der ingen tvivl om, at der skulle spurtes om sejren. Det blev der også i går i GP Viborg, hvor Johim Ariesen (Metec - TKH) tog sejren, og den sejr har tydeligvis givet hollænderen en hel masse selvtillid.
Også i dag var han nemlig den hurtigste, efter han placerede sig perfekt bag Coop-Østerhus-toget og ventede på sin chance. Rune Almindsø (coloQuick-CULT) åbnede spurten tidligt og var lige ved at få skabt et hul, men Ariesen sad klistret til danskerens hjul og accelererede forbi ham på de sidste 20 meter.
ColoQuick-CULT-rytteren gik da også død til sidst og sluttede på femtepladsen, mens anden-, tredje- og fjerdepladsen gik til henholdsvis Erik Lahm (Almeborg-Bornholm), Mads Würtz Schmidt (Team TREFOR) og Jonas Aaen (Riwal Platform).
Annonce
Annonce
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce