Horner: Ikke noget bedre at lave end at køre cykelløb

Til Cyclingnews fortæller Chris Horner, at den lungeinfektion, der har plaget ham siden Tour de France 2014, langsomt er i bedring, men at de mange antibiotikakure har haft indflydelse på præstationen på landevejen. Han har imidlertid ingen planer om at stoppe karrieren og nyder stadig at køre cykelløb.

Den 44-årige amerikaner mener selv, at han pådrog sig lungeinfektionen i Frankrig, men der gik halvandet år, inden diagnosen endeligt blev stillet, at han havde en antibiotikaresistent bakteriel infektion i lungerne, og der skulle adskillige behandlinger med stærk medicin til for at behandle infektionen, og først nu ser det ud til, at det virker.

"Medicinen har gjort lungerne bedre, men den har spoleret benene," siger han til Cyclingnews og fortsætter:

Læs også

Lidl-Trek-udbryder trodser favoritterne på målbjerg

"Jeg afsluttede den sidste omgang dagen inden Redlands, men jeg var på en fire uger lang antibiotikakur, og derefter havde jeg fire ugers pause. Det var den 14. kur på to år. Jeg må bare vente og se, om jeg kan trappe ud af medicinen, og benene bliver bedre, eller om det er tid til at stoppe."

Tanken om at stoppe karrieren som cykelrytter har været en langt vanskeligere pille at sluge for Lupus Racing Team-rytteren end det bjerg af piller, han har slugt for at bekæmpe infektionen. Men han håber optimistisk på, at karrieren ikke er slut endnu.

"Jeg har ikke brug for pengene - jeg ejer mit hus, jeg har tjent masser af penge, jeg har alverdens tid til at køre på cykel. Om jeg kører gratis eller endnu bedre, får penge for det," lyder det, idet han også, selvom det skulle vise sig at de gode ben ikke vender tilbage, stadig er tilbageholdende med at erklære karrieren for ovre. Alligevel er han begyndt at indse, at han formentlig ikke kommer tilbage til fordums styrke, som dengang han vandt Vueltaen.

"På et eller andet tidspunkt, så er det måske ikke lungerne eller benene, men simpelthen alderen," siger han og tilføjer, at han tror det ville være lettere at køre i Europa, hvor løbene er længere og derfor mindre eksplosive end i Amerika, hvor rytterne ikke er så trætte i afslutningerne, og hvor de lidt større ryttere også kan sidde med på den stigning, der eventuelt måtte være i et løb, fordi de kun har kørt et par timer hen til foden af stigningen. Men alligevel nægter han at give op, så længe han kan sidde med i den bedste halvdel og nyder at køre.

"Og, det gør jeg … jeg nyder at køre. Så jeg bliver ved. Så længe jeg har det sjovt og sidder med i den forreste gruppe, så bliver jeg ved, indtil der dukker noget bedre op. Men, det er vanskeligt at forestille sig noget bedre end cykelløb."