Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Hvem skal vi holde øje med i 2015?

Hvem skal vi holde øje med i 2015?

30. december 2014 13:00Foto: Sirotti

Mens vi alle sidder og venter på nytårstorsken, fordriver Feltet.dk ventetiden ved at begynde at se lidt frem mod cykelsæsonen 2015 - hvilke nye talenter springer ud på den største scene, og hvilke mere garvede ryttere råder bod på et skidt 2014?

Artiklen fortsætter efter videoen.

Det er ingen hemmelighed, at ventetiden mellem slutningen af landevejssæsonen og starten på den nye kan føles en kende langsommelig for selv de mest hærdede landevejsfans. Derfor bruger vi her på Feltet.dk tiden til at se frem mod 2015 ved at gøre ligesom sidste år, hvor vi ser nærmere på nogle af de nyprofessionelle talenter og garvede professionelle, som kunne tænkes at imponere på landevejene næste år.

 

Seks nyprofessionelle og fire mere erfarne ryttere tages frem som ryttere, vi skal holde særligt øje med den kommende sæson. Derudover nævner vi en række 'buffere', hvor vi allerede kan afsløre, at en dansker har sneget sig med. I parentes er angivet rytterens hold i 2015.

 

Caleb Ewan (Orica-GreenEDGE)

Det voldsomt hypede australske stortalent var allerede en del af de professionelles felt i Tour of Beijing, hvor han imponerede med en andenplads på første etape, og den australske sprinter får helt sikkert sine chancer på højeste niveau, når han i 2015 kører sin første fulde sæson som professionel på hjemlandets største hold. Caleb Ewans eneste sejr i 2014 kom i hus, da han slog den kommende holdkammerat Magnus Cort med få milimeter på en etape i Tour de l'Avenir, men de mange topplaceringer og den suveræne sejr i spurten om andenpladsen til U23-VM viser, at han er i en klasse for sig. Der er store resultater i vente, og meget skal gå galt, hvis han ikke allerede viser det i 2015, hvor han fra start får chancen i nogle af de mindre løb.

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

Caleb Ewan på podiet efter sølvmedaljen ved U23-VM / Foto: Sirotti

 

Louis Vervaeke (Lotto-Soudal)

21-årige Louis Vervaeke fik faktisk allerede kørt et par måneder i Lotto-Belisol-trøjen i 2014, da han fik plads på holdet i juli måned og blandt andet kørte de canadiske WorldTour-løb, Il Lombardia og Tour of Beijing. 2015 bliver den første rigtige sæson for den unge belgier, og han er om nogen kandidat til at blive den næste store belgiske klassementsrytter. Han blev nummer fem i Tour de l'Avenir, vandt Tour des Pays de Savoie foran flere ryttere, der er ældre end ham, og U23-etapeløbet Ronde de l'Isard. 2015 bliver først og fremmest et læreår, men ved allerede at have snuset til tilværelsen som professionel, er det ikke umuligt, at Vervaeke hiver et stort resultat i hus allerede i den kommende sæson.

 

Dylan Teuns (BMC Racing Team)

Måske et af de navne, der klinger mindst genkendeligt for de knap så nørdede landevejsfans, men Dylan Teuns viste faktisk allerede som staigiare for BMC Racing Team i efteråret, at han bliver en interessant skikkelse at følge de kommende år. Tre top ti-placeringer på etaper i Tour of Britain, sejr i ungdomskonkurrencen i Tour of Utah og masser af sejre og topplaceringer i U23-løbene gennem sæsonen vidner ikke bare om højt topniveau, men også et særdeles stærkt bundniveau. Dylan Teuns kan blive et af de talenter, som brager igennem allerede i sin første sæson, hvis altså BMC giver ham mulighederne - og det ser det ud til, at de gør.

 

Nordmænd

Norge skaber talenter på samlebånd og får i 2015 hele tre nyprofessionelle - Sven Erik Bystrøm (Katusha), Kristoffer Skjerping (Cannondale-Garmin) og Sondre Holst Enger (IAM Cycling). Den 22-årige U23-verdensmester Sven Erik Bystrøm bliver professionel på det russiske hold med læremesteren Alexander Kristoff, og bakkestærke Bystrøm får dermed de bedste forhold at udvikle sig under. Bronzevinderen fra U23-VM, spurtstærke Kristoffer Skjerping, skal kæmpe om chancerne på et ekstremt talentfyldt Cannondale-Garmin, mens endnu en spurtstærk nordmand, femtepladsen fra U23-VM Sondre Holst Enger, allerede snusede til WorldTour-tilværelsen i 2014 og skal følge op på de lovende takter den kommende sæson, hvilket der burde blive plads til på IAM Cycling.

 

Sven Erik Bystrøm og Kristoffer Skjerping på podiet med henholdsvis guld- og bronzemedalje fra U23-VM i hånden / Foto: Sirotti

 

Moreno Moser (Cannondale-Garmin)

Ja, Francesco Mosers nevø er så langt fra nyprofessionel, men hans fjerde sæson på øverste hylde skal være en ny begyndelse for italieneren, som siden den hypede triumf i Strade-Bianche ikke har været på det niveau, som alle forventede. Det nye fusionshold og samarbejdet med Jonathan Vaughters kan måske være det, der skal til for Moreno Moser, som er så talentfuld, at det halve kunne være nok. Moser er stadig kun 24 år, og med Peter Sagan ude af billedet kan han måske få lidt flere chancer for at vise sig frem, og det er næsten uanset terrænet - bakker, korte enkeltstarter, spurter, you name it; 2015 bliver Moreno Mosers år.

 

Sebastian og Sergio Henao (Team Sky)

Fætrene Sebastian og Sergio Henao er begge ekstremt talentfulde klatrere, og begges udvikling bliver utroligt interessant at følge i 2015. Sebastian er blot 21 år og kører i 2015 sin anden professionelle sæson, men gjorde det allerede fremragende i årets Giro d'Italia, hvor han blandt andet blev nummer otte på bjergenkeltstarten og sluttede som nummer 22 samlet i sin første Grand Tour. Han ligner the next big thing fra Colombia, men måske bliver opgaven nærmere at hjælpe fætter Sergio tilbage til sit gamle niveau. Den 27-årige colombianer fik en ufrivillig pause, da han blev undersøgt for uregelmæssige blodværdier af sit hold i foråret, men kom stærkt tilbage i Schweiz Rundt og lignede den sidste plads på Team Skys Tour-hold, inden en påkørsel kort før enkeltstarten satte en stopper for hans sæson. 2015 bliver en ny begyndelse, og måske de to Henao-fætre i forening kan skabe magi. Talenterne kan der i hvert fald ikke sættes spørgsmålstegn ved.

 

Carlos Betancur (Ag2r-La Mondiale)

En af de bedste bjergryttere i verden og en af de ryttere med størst vægtproblemer siden Jan Ullrich. Sagaen om Carlos Betancur og hans forsvinden i Colombia grundet sygdomsproblemer har været en yndet historie i cykelmedierne gennem 2014, men nu ser han og Ag2r endelig ud til at have fundet den samme melodi at spille efter. Betancur bekræftede med sejren i Paris-Nice i foråret, at hans topniveau ikke er faldet, og kan han holde lidt sammen på sig selv under de lange træningsperioder i Colombia, bliver han uhyggelig at have med at gøre i 2015.

 

Carlos Betancur og især hans hold håber at finde vinderbenene igen efter en skandalefyldt 2014-sæson / Foto: Sirotti

 

Læs også
Pogacar før monument: Det er et af mine yndlingsløb

 

Nyprofessionelle buffere:

Som danskere sidder vi naturligvis og kipper med flaget i håber om, at Magnus Cort træder frem som en stor stjerne på Orica-GreenEDGE, og det australske hold har da også tradition for at give plads til talenterne. Desværre er der en fyr, der hedder Caleb Ewan, og han bliver svær at konkurrere med, da de to har nogenlunde samme spidskompetencer - og så har Ewan nationaliteten på sin side.

 

Frankrig kommer med en række nye talenter - blandt andre nummer seks i Arctic Race of Norway og Tour de Normandie, Kevin Ledanois (Bretagne-Séché Environnement); U23-Liège-Bastogne-Liège-vinderen, Anthony Turgis (Cofidis); og vinderen af ZLM Tour foran blandt andre Mads Würtz Schmidt og Sven Erik Bystrøm, Thomas Boudat (Europcar). Hold øje med de tre på den professionelle kontinentalscene.

 

Det vrimler med tyske talenter for tiden, og selvom Phil Bauhaus (Bora-Argon 18) - nummer tre i det tyske mesterskab bag André Greipel og John Degenkolb - bliver professionel i 2015, så er det nok mere Silvio Herklotz, de sidder og venter på. Men han tager et år mere i kontinentalrækken, inden han bliver professionel. De to tempostærke medaljetagere fra U23-VM i enkeltstart, schweizeren Stefan Küng og australske Campbell Flakemore, bliver meget interessant at følge i deres første år på BMC og kan hive kaniner op af hatten på enkeltstarter, som Lasse Norman Hansen gjorde det i Dubai Tour.

 

Derudover bliver Tour de l'Avenir-vinderen Miguel Ángel Lopez (Astana), den ekstremt talentfulde belgier Tiesj Benoot (Lotto-Soudal) samt hollænderne Mike Teunissen og Timo Roosen (begge Lotto NL-Jumbo) helt sikkert værd at følge i 2015. Hold desuden et vågent øje med Iuri Filosi (Nippo-Vini Fantini) i de italienske endagsløb.

 

Garvede buffere:

Richie Porte (Team Sky) havde et forfærdeligt 2014 og skal virkelig rette op på det, hvis man stadig skal tro på hans potentiale. Damien Gaudin (Ag2r La Mondiale) gav sidste år siden løfter om noget stort med femtepladsen i Paris-Roubaix, men siden har der været langt mellem resultaterne, og han kan som 28-årig ikke længere blive regnet som et talent.

 

Den spanske klatrer David de la Cruz (Etixx-QuickStep) bliver meget spændende at følge i sin første sæson på WorldTour-niveau, og det samme gør Jean-Pierre Drucker (BMC). Joe Dombrowski (Cannondale-Garmin), der var på listen sidste år, skal med helbredsproblemerne ude af verden nu have genfundet sit kæmpetalent, mens Luis Leon Sanchez tilbage på WorldTouren og Rein Taaramäe på et ikke-fransk hold begge skal have genstartet deres karriere på Astana. Manuele Boaro (Tinkoff-Saxo) skal også til at have overført motoren til store resultater, og 2015 er sidste chance for den 27-årige italiener.

DEL
INFO
Kommentar
Nyheder
Kristoffer Skjerping
Nyheder Profil Resultater Statistik
Sven Erik Bystrøm
Nyheder Profil Resultater Statistik
Sondre Holst Enger
Nyheder Profil Resultater Statistik
Sergio Luis Henao
Nyheder Profil Resultater Statistik
Carlos Alberto Betancur
Nyheder Profil Resultater Statistik
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?