Leder: Hvilken glæde har cykelsporten af globalisering?

Flere cykelløb lyder umiddelbart godt, men hvis det kommer til at ske på bekostning af kvaliteten og med logistiske problemer for hold og ryttere, så kan glæden være lige så kort, som at tisse i bukserne for at få varmen.

Det koster kassen at sende ryttere om på den anden side af jordkloden, for rytterne betyder det lange rejser, og det er som oftest ikke de største stjerner, der får tjansen med at globalisere sporten. Spørgsmålet er dermed også, hvilken sportslig værdi et kinesisk eller afrikansk løb vil have, og om det overhovedet vil øge interessen for cykelsporten i det pågældende land.

Cykling er en dyr sportsgren, og det er en uomtvistelig kendsgerning, at det selv i det etablerede cykelsportsmekka, Europa, er vanskeligt at sikre fremtiden for diverse løb. Her kunne man lidt frækt spørge, hvor mange cykelløb UCI er villige til at ofre i Europa på globaliseringens alter?

Man kan ikke både puste og have mel i munden, og med det nuværende antal hold i den bedste række er der en grænse for antallet af løb på WorldTouren og også en grænse for antallet af ryttere på disse hold. Med tanke på økonomien, der har betydet kaotiske tilstande for flere ryttere, som i fusioner og lukninger pludselig står uden kontrakt og løb, der ikke kan gennemføres på grund af manglende finansiering, kan det undre, at man fra UCI’s side ikke tænker i konsolidering og finansiel sikring af eksisterende løb og hold.

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne

Når man taler om globalisering er sportsfolk vel i forvejen nogle af de mest globale borgere. De rejser mange af årets dage, og i løbet af året bliver det til adskillige besøg på flere kontinenter.

Der er i denne sæson 29 løb på WorldTouren fordelt på Australien, Europa, Nordamerika og Kina, og der er ingen tvivl om, at det er økonomien og ikke mindst prestigen, der bestemmer, hvilken satsning holdene gør på de forskellige løb. Prestigemæssigt og dermed sportsligt er der heller ingen tvivl om, hvilke løb rytterne helst vil køre eller for den sags skyld vinde. Det er alt andet lige større at vinde en belgisk forårsklassiker eller en af de tre Grand Tours, end at stå øverst på skamlen i Kina, og det kan hverken pointsystem eller UCIs globaliseringsprojekt ændre.

Sportsligt set bliver der stadig primært satset på de europæiske løb, og derfor vil holdopstillingerne generelt også afspejle denne satsning, uanset om det gælder ProTeams eller Pro Continental Teams.

Antallet af løb på de kontinentale Toure afspejler meget godt interessen for cykelsporten. Der er flest løb på Europa Touren og eksempelvis kun 22 på Afrika Touren og 32 på Asien Touren. Vel er det dejligt at kunne køre i varmen i de Arabiske Emirater, når sne og kulde gør vejene på den nordlige halvkugle til en blandet fornøjelse og få løbskilometer i benene forud for de tidlige forårsklassikere, men det er spørgsmålet, om et kinesisk ProTour løb i slutningen af sæsonen har nogen sportslig værdi overhovedet.

Landevejsløb i Kina, Sydamerika eller Afrika vil fortsat være en nichesport, og selvom UCIs præsident har erklæret, at der specielt i de såkaldte BRIC-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) er stærkt voksende økonomier med enorme sponsor- og talentpotentiale, hvor der også er stort potentiale for holdene til at promovere sig, så har investorer ikke ligefrem stået i kø, og Tour of Beijing bliver eksempelvis arrangeret af UCI selv, mens Tour of Hangzhou blev aflyst. Det samme gælder desuden flere Brasilianske løb. Rusland har med Katusha et hold i den bedste række, og der er desuden flere andre hold på niveauerne under, men hvor er cykelløbene?

Som kontrasten står Nordamerika, som ikke hører til BRIC-landene, men hvor det går fremad. Der er de seneste år kommet større og også gode cykelløb i USA, hvor Tour of California går forrest, men også flere større endagsløb og etapeløb er på vej. I Canada er der også sket en større udvikling, hvor de to World Tour løb, GP Quebec og GP Montereal, sammen med nogen mindre løb i USA er blevet et alternativ til Vueltaen som VM-opvarmning. Alt i alt sker der en god udvikling rent cykelsportsmæssigt i Nordamerika, hvis man da lige ser bort fra den kæmpe skandale om Lance Armstrong, som ruller i øjeblikket. Her er den ukendte faktor, hvilke konsekvenser sagen får for udviklingen af cykelsporten ’overthere’, og om resultatet bliver nye aflysninger og sponsorflugt.

I cyklingens vugge, Europa, bløder både hold og løb, og kigger man kalenderen igennem er antallet af aflyste løb ret betragteligt. Et af de førende lande, Tyskland, har de seneste år lukket alle deres store hold ned, og flere cykelløb er enten helt droppet eller er lagt i mølpose, mens man venter og håber på bedre tider.

Cykelsporten er en utrolig publikumsvenlig sport. Det koster ikke noget at komme tæt på stjernerne, og det er let og ganske gratis at følge heltene langs ruten. Spørgsmålet er bare, om man rent faktisk også får heltene at se. Der er grænser for, hvor meget man kan piske Mark Cavendish, Fabian Cancellara eller Tour-kaptajnerne rundt, hvis det da ikke bare er for, at folk kan ’se giraffen’, for sportsligt er det vanskeligt at argumentere for det fornuftige i en sådan promovering. Alberto Contador var oprindelig sat til at køre Tour of Beijing, men da han ikke kunne score point, så valgte Bjarne Riis og Team Saxo Bank-Tinkoff Bank naturligt nok at lade den spanske stjerne gå i vinterhi efter en ellers ekstrem kort sæson på bare 32 løbsdage på grund af karantænen.

Og, når nu talen falder på tilskuerne, så er det jo ikke, fordi der er kø på vejen forud for et løb som Tour of Beijing, fordi folk skal ud og se cykelløb. Faktisk var det beskæmmende at se, at der stort set ikke er et øje at se langs ruten, og selv cykelløb i den hjemlige A-klasse trækker groft sagt flere folk end det højt profilerede løb på den anden side af kloden.

Med tanke på den sag, der lige nu fylder det meste af cykelsportens spalter i medierne ville det måske være klogere at bruge pengene på at støtte kampen mod doping. Alternativt kunne man se på, hvorfor et solidt hold som SpiderTech powered by C10 på dette tidspunkt vælger at suspendere sig selv for den kommende sæson for at konsolidere og forbedre økonomien.

Alle alarmklokker burde ringe i toppen af UCI.