Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

« Forrige|Næste » Foto: Feltet.dk

Imponerende andenplads til ungt 4000 meter hold

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

15.01.2016 kl. 12:03 af Philip Tarning-Andersen.

Det blev en imponerende andenplads til det danske 4000 meter-hold i formiddagens kvalifikation ved World Cuppen i Hong Kong. Holdet har dermed muligheden for at nå en guldfinale.

Et ungt og mindre rutineret hold bestående af Casper Pedersen, Niklas Larsen, Rasmus Lund og Frederik Rodenberg skulle her til formiddag repræsentere Danmark ved sæsonens sidste banecykling World Cup i Hong Kong.

 

Målsætningen var blot at komme i top 8, hvilket giver videre avancement til lørdagens første runde og finaler. Men det gik endnu bedre, og med en tid på 4.02,264 blev det til en andenplads.

 

Det danske hold var endda klart hurtigst de første 2000 meter med 1.03,119 og 58,141 for henholdsvis første og anden kilometer. Tredje kilometer blev kørt i fjerdehurtigste tid med 59,030 sekunder, men samlet var danskerne stadig klart hurtigst med 3.00,290 - knap to sekunder foran Australien på andenpladsen.

 

På sidste kilometer kunne det unge hold dog ikke opretholde det vilde tempo, og kilometeren blev kørt i 1.01,974, hvilket kun var 11.-bedst. Danmark holdt dog andenpladsen i selve kvalifikationen.

 

Gentagelse vil give guldfinale

Holdet er dermed klar til første runde i morgen mellem 08.35 og 09.00 dansk tid. Her skal holdet op imod treerne fra dagens kvalifikation, Italien, der var knap 0,3 sekunder langsommere.

 

Vinder det danske hold den duel, kommer de i guldfinalen i morgen eftermiddag. Med et mere jævnt disponeret løb, skulle danskerne have rimelige chancer for det, idet de samme fire danskere skal køre igen i morgen. Italienerne må forventes at skifte U23-VM-sølvvinderen, Simone Consonni, ud, da han kører omnium.

 

Australien og Tyskland kører om den anden plads i guldfinalen. Skulle det lykkes for italienerne at slå danskerne, vil det danske holds tid blive målt op imod de øvrige lande, der ikke er kvalificeret til guldfinalen for at se, om det rækker til en plads i bronzefinalen, finalen om 5.-pladsen eller finalen om 7.-pladsen.

 

Resultat af kvalifikationen

1 Australien 4.00,947

Sam Welsford, Alexander Porter, Miles Scotson, Rohan Wight

2 Danmark 4.02,264

Niklas Larsen, Frederik Rodenberg Madsen, Casper Pedersen, Rasmus Lund Pedersen

3 Italien 4.02,545

Simone Consonni, Michele Scartezzini, Filippo Ganna, Francesco Lamon

4 Tyskland 4.02,687

Henning Bommel, Leif Lampater, Leon R. Rohde, Domenic Weinstein

5 Kina 4.04,144

Hao Liu, Yang Fan, Chen Lu Qin, Pingan Shen

6 Storbritannien 4.05,015

Mark Cavendish, Oliver Wood, Kian Emadi, Christopher Latham

7 Holland 4.05,247

Jenning Huizenga, Roy Pieters, Nick Stöpler, Joost Van Der Burg

8 Rusland 4.05,405

Viktor Manakov, Sergei Shilov, Dmitrii Sokolov, Kirill Sveshnikov

9 New Zealand 4.06,809

Dylan Kennett, Luke Mudgway, Marc Ryan, Thomas Sexton

10 Schweiz 4.07,033

Claudio Imhof, Loic Perizzolo, Martin Schappi, Cyrille Thiery

11 Colombia 4.07,508

Juan Esteban Arango, Arles Castro, Jordan Arley Parra, Weimar Alfonso Roldan

12 Canada 4.07,611

Remi Pelletier-Roy, Sean Mackinnon, Aidan Caves, Adam Jamieson

13 Frankrig 4.07,877

Benjamin Thomas, Clement Barbeau, Aurelien Costeplane, Florian Maitre

14 Spanien 4.09,814

Julio Alberto Amores, Xavier Canellas, Vicente Garcia, Illart Zuazubiskar

15 Ukraine 4.17,130

Vladyslav Kreminskyi, Roman Gladysh, Oleksandr Moshchonskiy, Taras Shevchuk

16 Hong Kong 4.17,163

King Wai Cheung, Siu Wai Ko, Ka Yu Leung, Maximilian Gil Mitchelmore

17 Usbekistan 4.21,121

Ruslan Fedorov, Andrey Izmaylov, Vadim Shaekhov, Roman Shukurov

 

SENESTE

Vis valgte

FREDAG

Vis valgte

TORSDAG

Vis valgte

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM TINKOFF-SAXO

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk