Kommentar: 5 tiltag, der ville fremme dansk kvindecykling

Danmarks Cykle Union (DCU) og Team Danmark har indkaldt til pressemøde, som finder sted i dag. Her vil et nyt, storstilet projekt for dansk kvindecykling blive offentliggjort. ”Et nyt stort og banebrydende projekt,” skriver DCU selv i invitationen. Store ord, som kalder på store forventninger og store drømme - lad os ikke håbe, at forventningens glæde bliver den største.

Tillad os derfor lidt af den slags drømmeri, der kan blive til virkelighed, hvis ambitionerne virkelig er til det.

For en udmelding, som den DCU (og Team Danmark) lægger for dagen, er naturligvis særdeles spændende. Her på Feltet.dk, Danmarks førende online cykelmedie, hilser vi den velkommen. Særligt da, hvis der viser sig at være handling bag ordene.

Hvad er det så, Danmarks Cykle Union og co. melder? Ja, det ved vi jo ikke helt præcist. Men ét kan vi være sikre på: At der er tale om en elitesatsning ellers havde Team Danmark ikke været med til pressemødet.

På Feltet.dk har vi, i stedet for at gætte på pressemødets indhold, først drøftet og siden formuleret fem punkter, som vil fremme dansk kvindecykling. Disse fem tiltag, såfremt de iværksættes, vil bringe dansk kvindecykling langt frem på den internationale scene. Nogle af tiltagene er så åbenlyse, at de allerede burde eksistere, andre er mere krævende, men hverken urealistiske eller uladsiggørlige.

I dag, ved pressemødet, vil det vise sig, hvor mange - og om nogen - af disse tiltag er en del af det ”banebrydende projekt”, som vi og andre med interesse i og ambitioner for dansk kvindecykling får præsenteret.
 

1. Handleplan med klare mål

Først og fremmest er det naturligvis glædeligt, at Danmarks Cykle Union og Team Danmark afholder et selvstændigt pressemøde med fokus på kvindecyklingen. Bedre sent end aldrig. Spørgsmålet er så, om pressen møder op? Det må vi håbe. Feltet.dk skal nok indfinde sig!

På pressemødet bør der fremlægges en fremsynet, visionær og ambitiøs plan for kvindecyklingens fremtid i Danmark. Hvad er målet, hvad vil man opnå - og hvordan? Der skal være en plan på kort-, mellemlang- og lang sigt, som meldes ud offentligt. Det bør være en plan minimum frem til OL i 2020. Planen skal være konkret og målbar.

Og måske vigtigst af alt: Det skal være en plan, som de to organisationer, navnlig Danmarks Cykle Union, tager ansvar for, med vilje og tro på projektet. Med en helt fundamental forvisning om, at de kvinderyttere, som bliver del af en sådan plan, har, hvad der skal til for at lykkes. Tidligere tiders forestillinger om, at kvinderne faktisk ikke ’vil det nok’, eller i hvert fald ikke så meget med herrerne og ikke er seriøse nok, må - skal! - udskiftes med tiltro til kvinderne.

Allerede nu - samt tidligere og i fremtiden - findes kvinderyttere, for hvem cyklingen er en dyb passion. De lægger tid, seriøsitet, energi, ambition og identitet i cyklingen. At tage det seriøst fra Danmarks Cykle Unions side er også at melde klart ud, at: vi tror på jer, og vi er klar til at tage ansvar, også når det ikke lykkes. At stå på mål for de klare målsætninger, som fremlægges.

Kvinderytterne skal ikke fritages fra at tage ansvar, bestemt ikke, men det er altafgørende, at en gennemtænkt plan for kvindecyklingen ikke i sit udgangspunkt snarere lægger op til selvopfyldende profetier end til succes for alle parter.

2. Ansæt en landstræner

Der skal ansættes en person, som varetager kvindecyklingens interesser - f.eks. en landstræner. Personen skal være tovholder indenfor dansk kvindecykling, hvilket der i særdeleshed mangler i dag. Landstræneren skal desuden udtage en bruttolandholdstrup og fastsætte kravene for deltagelse i internationale mesterskaber som EM, VM og OL.

Landstræneren skal jævnligt være i dialog med rytterne, teams, trænere og løbsarrangører, så kvinderne får forbedret forhold. Der skal arrangeres landholdssamlinger flere gange årligt. Landstræneren skal ligeledes stå for at lave en plan over landholdsture, og denne plan skal ligge fast før sæsonstarten, så de danske kvindehold og ryttere kan planlægge og strukturere deres sæson efter turene.

Danmarks Cykle Union og Team Danmark har i en længere årrække satset på banecykling, men det har primært været hos herrerne. En udvidet satsning - anført af en kvindelandstræner og i samråd med banelandstræneren - kunne indebære kvinderne. Danmark har netop fået en ny cykelbane i Odense, som gør træningsmulighederne bedre. Banelandsholdet skulle indgå i en langsigtet plan frem imod OL i 2020.

3. Flere løb (på højere niveau)

De danske kvindeløb skal nytænkes. Der skal laves flere løb, hvor kvaliteten er bedre end i dag. Det har haltet i flere år, hvor Danmarks Cykle Unions egen Dame Cup alt for ofte har været kørt i baggrunden - udenfor pressens, sponsorernes og offentlighedens søgelys. Løbene er eksempelvis ikke blevet afviklet sammen med herrernes Junior Cup og Post Cup.

Dame Cuppen er blandt de største kvindelandevejsløb herhjemme, og det bør sikres, at de bedste danske ryttere og teams stiller til start. Danmark har i 2015 tre professionelle ryttere på internationale hold i form af Julie Leth (Hitec Products), Christina Siggaard (Matrix) og Amalie Dideriksen (Boels Dolmans), og det skal tilstræbes, at de danske kvinder kommer hjem og kører de største danske løb - gerne med deres nuværende teams.

Når de bedste danske kvinderyttere er til start, så bliver der nemlig også kørt gode og seværdige cykelløb. Det så vi i 2014 ved de danske mesterskaber.

Desuden skal Dame Cuppens termin være offentligt kendt forud for sæsonen, og der skal ikke tilføjes en ekstra afdeling sidst i sæsonen. Det skete i 2014, hvor Amalie Dideriksen førte Dame Cuppen, men DCU valgte at lave endnu en afdeling, hvor Dideriksen ikke kunne deltage, da hun kørte VM i Ponferrada, og dermed vandt hun ikke Cuppen, da hun ikke havde deltaget i alle afdelinger ...
 
DCU bør desuden bruge egne arrangementer til at promovere kvindecyklingen f.eks. med et kvindeetapeløb i forbindelse med Post Danmark Rundt. I starten behøver det ikke at være alle etaperne, men blot 3-4 etaper. Afspærringerne, politi, tilskuerne, podiet m.m. er der jo allerede i forvejen.

Der bør arbejdes for flere etapeløb for kvinderne, hvor rytterne kører flere dage på et højt niveau og ikke har langt til løbene. Det gør også, at der forhåbentligt kan tiltrækkes flere ryttere fra udlandet - f.eks. fra Tyskland, Norge og Sverige. Etapeløbsstrategien vil gøre det mere fleksibelt for de danske teams og ryttere at deltage, da de afvikles over en kortere periode. 

Det vil sætte helt nye standarder for kvindecyklingen, hvis de blev taget med i nogle af de store danske cykelarrangementer, som alligevel bliver arrangeret. Her peger vi altså også på Post Danmark Rundt.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

4. Flere ryttere - talentmassen skal sikres

Hvis Danmark ikke har nogle kvinderyttere at tage af, så hjælper det ikke noget at have kvalitetsløb, landstrænere eller andet. I dag er talentmassen og antallet af kvinderyttere i dansk kvindecykling begrænset. De talenter, som vi har, er dog blandt verdens bedste!

Der skal flere talenter og eliteryttere til. De nuværende talenter i sporten skal støttes, så de ikke forlader sporten i utide. I en årrække er de danske supertalenter indenfor kvindecyklingen gået tabt, der skal udarbejdes en plan for, at det sker i en mindre grad. Det er her tovholderen/landstræneren kommer ind i billedet.

Et samarbejde med DGI vil også være kærkommen. DGI meldte i november 2014 ud, at de vil have 12.000 flere til at dyrke motionscykling indenfor tre år, hvor de 4.000 af motionisterne skulle være en del af en cykelklub. Nordea Fonden støtter projektet med 4,6 millioner, og et af de store mål i denne satsning er kvinderne. Et samarbejde imellem DCU og DGI om at fremme kvindecyklingen bør være en fælles interesse. Der er selvfølgelig et skridt fra at være motionist til at blive eliteryttere, men alt skal jo starte et sted.

En måde at få flere kvindeteams på i de kommende år vil også være at fjerne afgiften til DCU. Det er ikke noget stort beløb, men for et lille kvindeteam med fire ryttere kan det hurtigt udgøre 20-30% af budgettet. Penge, de kan bruge på at køre løb og få fodfæste i cykelsporten. 

5. Image og markedsføring

Kommunikationen om kvindecyklingen skal løftes, og ”varen” sælges bedre. De danske talenter, 'internationale navne' og medaljedeltagere i store mesterskaber skal hædres og bruges som rollemodeller for kvindecyklingen. Danskerne skal lære dem at kende. Og det skal ske på en koordineret og gennemtænkt måde - og naturligvis i samspil med landets store medier, hvor herrecyklingen løber med al opmærksomheden. Kvindecyklingens image skal løftes, så den kan konkurrere med andre sportsgrene.

Økonomi er en vigtig ting i cykelsporten, og det er vigtigt, at dansk kvindecykling får skabt en platform, som er attraktiv for sponsorer og medier. Platformen skal en landstræner bruge for at udføre sin plan, og det kræver gode ryttere og løb. 

Der bør simpelthen hyres folk med de rette kompetencer til at kommunikere den interessante vare, som kvindecyklingen er. Kapitalen skal søge kvindecyklingen, i stedet for at kvindecyklingen jagter kapitalen. Det skal selvfølgelig ske ved at markedføre kvindecyklingen langt bedre, og i langt højere grad end nu.

Det har i sidste ende til formål at ændre hele det sløje image, der er omkring den kvindelige del af cykelsporten i dag. Der er alt for mange, der ikke tager sporten seriøst, hvilket afholder alle - sponsorer, medier, interessenter, ryttere og fans - fra at deltage aktivt i cykelsporten.

Facts om pressemødet
Pressemødet afvikles i dag klokken 14.00, hvor blandt andre Danmarks Cykle Unions sportschef Lars Bonde, Danmarks Cykle Unions formand Niels Sørensen, Team Danmarks konsulent for cykling Martin Elleberg samt en række repræsentanter fra danske kvindeteams og andre relevante personer omkring projektet vil være til stede.