Kommentar: Dopingdirektørens omhu for public service

Michael Ask fra Anti Doping-Danmark må selvfølgelig have sin mening både om fortiden i professionel cykling, og om hvem der må sige hvad på landsdækkende TV. Han vil sikkert gerne fremstå som en stærk og handlekraftig direktør, og det kan man vel godt forstå, han har brug for - så jeg nok skal lade være med at kalde ham for den hellige Askepot. 

Alligevel bliver det småkomisk, at Hr. Ask fabler om spild af public service-kroner, når tidligere dopede atleter optræder på TV. Som han gjorde for nylig i Jyllands-Posten.  

Hvis nogen har misbrugt public service, så er det da netop ADD. Mange har sikkert glemt det, men for nylig brugte de et millionbeløb af skatteydernes penge på en dopingrapport, som viser mere om ADD’s egen uduelighed, end den beretter nyt om, hvad der engang foregik i cykelsporten.

Så lad os vende den om: Når Michael Ask efterlyser svar fra Bjarne Riis på, hvad han vil sige til dem, der var skuffede over, at han - og andre - i sin tid var dopede, vil jeg da også gerne høre, hvad Michael Ask har at sige til alle dem, der er skuffede over kvaliteten af en meget dyr, og skatteyderbetalt, dopingrapport der intet nyt har bragt for dagen. 

Der står ikke mere i rapporten, end en gennemsnitsdansker med kontakt til cykelsporten kunne havde fortalt ADD over en kop kaffe en mandag eftermiddag. 

Det kunne man måske allerede have forudsagt, dengang ADD’s tidligere direktør Lone Hansen udtalte ´Jeg er chokeret over, at Lance Armstrong var dopet`. Det største chok i den sag var, at Lone Hansen var chokeret!

Undertegnede havde selv fornøjelsen af at være til interview hos ADD (eller ‘afhøring’ som ADD senere kaldte det), hvor Lone Hansen blandt andet var i tvivl om, hvorvidt kortison var doping eller ej. Her forstod jeg, hvorfor kampen mod doping gik en anelse trægt under den ledelse!

Men jeg fortalte da lidt fra de gode gamle dage til ADD. De lovede at vende tilbage, så jeg kunne blive interviewet/afhørt igen, men desværre hørte jeg aldrig mere fra de rare mennesker.

Michael Ask kan altid slå på tråden eller kigge forbi til en kop kaffe. Så skal han - helt gratis, og uden vi behøver at kalde det for “en afhøring” - få historier, der får dobbeltmordet på Peter Bangsvej til at virke som et børnepuslespil. Og jeg sørger for, at der er tre vidner til hver eneste hændelse, så der ikke skal bruges flere offentlige millioner af kroner på åndsvage undersøgelser. Det er jo spild af penge.  

Jeg gi’r endda kaffen.

Venlig hilsen

Brian Holm

Kommentaren er bragt i samarbejde med Danske Professionelle Cyclisters Club, som er en klub for tidligere professionelle cykelryttere. Både Bjarne Riis og Brian Holm er en del af denne eksklusive klub, som i sidste måned udgav bogen: Sort Kaffe og Hvide Sokker.

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne