Kommentar: Er UCI et uprofessionelt kaos?
21. marts 2017 22:24 af Emil AxelgaardFoto: Photo Gomez Sport

Feltet.dks cykelekspert, Emil Axelgaard, ser nærmere på dagens besynderlige efterspil, som holdtidskørslen i Catalonien Rundt fik. En afgørelse som giver god grund til panderynker flere steder. 

I de kommende uger vil klassikercirkusset rykke til de flamske brosten, der vil være rammen om de næste store slag mellem klassikerspecialisterne. Der vil imidlertid også være betragteligt fokus på Catalonien, hvor Alberto Contador og Chris Froome er samlet til deres første opgør i en sæson, der skal kulminere med en duel i årets Tour de France. Efter dagens holdtidskørsel, hvor de begge tabt masser af tid til Alejandro Valverde, er der udsigt til et forrygende løb, hvor to af sportens største stjerner er nødt til at køre offensivt.

 

Desværre er det efter dagens holdtidskørsel noget helt andet, der har stjålet overskrifterne, og igen er det desværre et administrativt kaos, der præger sporten. Således har debatten om dagens holdløb slet ikke handlet om Movistars forrygende præstation, men om hvorvidt Movistar er blevet straffet korrekt for, at Jose Joaquin Rojas to gange skubbede Andrey Amador og én gang gav Nelson Oliveira et puf under etapen.

 

Regelsættet siger klart, at en sådan manøvre er forbudt, og det er således hævet over enhver tvivl, at Movistar står til en sanktion. Problemet er bare, at reglerne efterlader et kaos, der har givet kommissærerne grå hår i hovedet. I den engelske oversættelse af reglerne fremgår det således, at alle ryttere på holdet skal idømmes en tidsstraf på ét minut, men i den franske version fastslås det, at man kun skal idømme de involverede ryttere en straf på ét minut for en overtrædelse af reglerne.

 

Det har naturligvis givet anledning til forvirring, og kommissærerne har været nødt til at være kreative for at komme med en dom. I løbsbogen står reglerne således på fransk, og det har man brugt som argument for, at det er den franske fortolkning, der skal anvendes. Det betyder, at man har i dømt Rojas en straf på tre minutter for hans tre overtrædelser af reglerne, mens Amador og Oliveira tilsvarende har fået sanktioner på henholdsvis to minutter og et minut.

 

Det er ikke mærkeligt, at det har givet anledning til sure miner hos BMC, der rettelig kan henvise til de engelske regler, efter hvilke det amerikanske mandskab skulle tildeles etapesejren og Brent Bookwalter førertrøjen. Nu ender Movistar reelt uden en sanktion, fordi det er af kosmetisk betydning, at tre hjælperyttere idømmes en straf, mens Alejandro Valverde bibeholder den opnåede tidsgevinst.

 

Det er svært at bebrejde kommissærerne deres beslutning i en situation, hvor reglerne gør det umuligt at træffe en afgørelse, der stiller alle tilfredse, men det kaster igen lys over, at UCI er en organisation, hvor kaos synes at herske. På mange måder har forbundet i de senere år taget mange fremragende initiativer, og i mange henseender bevæger sporten sig i den rigtige retning. Der er imidlertid fortsat alt for mange områder, hvor man har været for tøvende og fanget i interne magtkampe, og hvor man har givet indtryk af at være et uprofessionelt forehavende. Mange af problemerne skyldes ASOs higen om egen magt og kan ikke bebrejdes UCI, men kaosset i Catalonien er et glimrende eksempel på, at der stadig er meget at gøre, inden verdensforbundet fremstår som den strømlinede og professionelle ledelse, som sporten fortjener.

 

Desværre er der udsigt til endnu en understregning i den kommende uge, når de tre store brostensløb helt sikkert igen vil give anledning til debat om den kontroversielle regel, der forbyder anvendelse af cykelstier i de belgiske klassikere. Dermed bliver det endnu en uge, der understreger det store behov for oprydning, der fortsat eksisterer i professionel cykelsport… 


Læs også vores optakt til 3. etape af Volta a Catalunya

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

BMC Racing Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cannondale-Drapac Pro Cycling Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

ORICA-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Floors

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Lotto NL - Jumbo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek - Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »