Kommentar: Hvorfor angriber de ikke?

Så er der kun finalen i alperne tilbage til at skabe den bjergunderholdning, som bortset fra de groteske og tragikomiske Ventouxscener har været aldeles fraværende.

Man må konstatere, at Skys team er et - indtil nu - uigennemtrængeligt bolværk, som gør det særdeles vanskeligt at udføre aktioner, der fører til et resultat i klassementsammenhæng. Når Poels bare sidder og drikker vand, samtidig med at han haler Aru og Valverde ind, mens de er i fuldt angreb. Så er det særdeles demoraliserende og går også helt faktuelt så stærkt, at selv de bedste ryttere er i rødt bare ved at sidde på hjul.

Kedeligt er det at skue, men selvom det er mange år siden, jeg selv har siddet der, kan jeg godt huske, hvordan man har det, når man hænge på med det yderste af neglene. Så er det i hvert fald ikke angreb, man overvejer.

Jo, stærkere Sky’s dominans er, desto mere vil de offensive tanker, opponenterne havde hjemmefra, blive omvendt til defensive tanker. Når man begynder ikke selv at tro på muligheden for at vinde, vil man naturligt nok begynde at kigge på, hvad man kan få med hjem i stedet.

Mollema er sikkert - og forståeligt - mere end glad, hvis han kan forsvare sin nuværende andenplads. Movistar virker som nogle, der har det ene øje på holdkonkurrencen, og som ikke disponerer over en superstærk Quintana. BMC har jeg lidt sværere ved at greje. Jeg synes, det er på høje tid, at Tejay van Garderen stiller sig 100% til rådighed for Richie Porte.
 

Team Sky’s lammende dominans, sammen med den omstændighed at de ikke har sat en fod forkert, er én årsag til kedsommeligheden. En anden er, at favoritterne på alle bjergetaper lader et udbrud køre så langt væk, at der ikke engang er spænding om, hvorvidt det bliver hentet. Var der dog så bare en etapesejr i spil blandt de bedste ryttere på et bjerg….men det er der ikke!

Ydermere bevirker disse kæmpe udbrud, at de fleste af de sidste stigningskilometer, man har ventet en halv dag på at se, går med at se sekundære udbrudsryttere komme i mål, så man dårligt får set de sparsomme bataljer, der kunne være at glæde sig over blandt klassementfolkene.

Når vi sidder der foran kassen, er vi jo som forkælede børn og bliver sure, når vi ikke får det, vi vil have. Derfor er vi sure nu.

Men det uforudsigelige i cykelsportens væsen får os til at sidde der en uge mere.

Per Bausager

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx