Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

« Forrige|Næste » Foto: Tinkoff-Saxo

Kommentar: Vi havde forventet mere, Riis og Seier

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

26.02.2016 kl. 13:36 af Jesper Johannesen.

Foråret er på vej, og det kunne man for alvor mærke i går, hvor Bjarne Riis og Lars Seier udsendte en masse varm luft. Der var ikke meget konkret at komme efter på gårdagens pressemøde, men hvad skete der egentlig? Feltet.dks chefredaktør Jesper Johannesen prøver at analysere lidt på gårdagens pressemøde.

I går afholdt den tidligere holdejer Bjarne Riis og rigmanden Lars Seier Christensen et velbesøgt pressemøde på Hotel d’Angleterre. Bjarne Riis deler vandene i dansk cykelsport, men hans popularitet blandt befolkningen og medierne er stor. Derfor får han også stadig masser af medietaletid - også selvom han og Seier ikke kom med det store nyt på gårdagens pressemøde. Man sidder næsten tilbage med et spørgsmål om, hvorfor de overhovedet holdt det pressemøde.

Bjarne Riis er bare Danmarks flagskib, når det kommer til cykelsporten. Det er svært at forestille sig andre danskere, som vil kunne sammensætte et stærkt og velfungerende WorldTour-hold. Derfor var forventningerne til Riis og Seier også meget store i går. Folk havde forventet et nyt WorldTour-projekt var på plads. Flere medier havde også kilder, som pegede i den retning, men luften gik ud af ballonen.

I stedet for blev der præsenteret en motionscykel, en træningsapp, en villa under renovering i Lucca og så videre.  Ja, I kender historien.

Timingen
Pressemødet blev annonceret allerede en lille måned, før det i går gik løs på d’Angleterre. Hvorfor var pressemødet annonceret så tidligt? Det undrer jeg mig over. Normalt er fristen kun et par dage. Jeg føler mig overbevist om, at de to herrer gerne vil have opmærksomhed og i medierne for at skabe opmærksomhed om dem selv og deres projekt. Det fik de!

Spørgsmålet er, om medierne endte med at blive mikrofonholdere for Riis og Seier, som blot kom og fortalte om en varm vision og et projekt, der stadig har lange udsigter. Meget af pressemødet gik på en motionscykel, men den aftale var ikke engang på plads den 27. januar, da Seier offentliggjorde datoen for pressemødet.

Jeg føler mig overbevist om, at hverken Riis og Seier er dumme. De ved godt, at hvis de skal have et WorldTeam i 2017, så skal der ske noget meget snart. Derfor var tidsfristen også så stor forud for pressemødet for at få en masse partnere til at blive interesseret og forhøre sig på deres projekt. Det er mit bud.

Jeg tror også stadig på, at de gerne vil have Tinkov til forhandlingsbordet. Derfor også den bevidste stikpille fra Lars Seier forud for pressemødet: ”Vi har ikke købt Tinkoff.” Imellem linjerne læser jeg: ”Kom nu, Oleg, sælg os nu ruinerne af dit lukningstruede projekt!”

Fordelen for Riis og Seier ved at få Tinkoff tilbage er, at de har en licens, og de dermed kan garantere sponsorerne Tour de France-eksponering, mens rytterne også er sikre på at kunne komme til at gøre de store løb. Denne garanti har de ikke, medmindre de køber et andet hold. UCI har tidligere udtrykt ønske om, at der skulle være færre WorldTour-hold, og hvis Tinkoff helt forsvinder, så har de en åben mulighed for at skære allerede fra 2017. Hvis danskerduoen derimod køber den russiske licens, kan UCI ikke på samme måde sætte stolen for døren. Der er samtidig også flere professionelle kotinentalhold som ONE Pro Cycling, CCC Sprandi Polkowice og Direct Energie, som bejler til en plads på WorldTouren, og hvis Riis og Seier skal til at slås med nogle af dem om den sidste licens, er Riis på grund af sin blakkede fortid ikke umiddelbart i høj kurs hos UCI.

Seier og Riis har travlt
Hele setuppet og strukturen for Riis og Seiers WorldTour-projekt skal være på plads før Tour de France, så de kan gå ud og hyre nogle af de bedste ryttere og det øvrige personale. Riis og Seier har flere gange sagt, at de ikke ønsker at lave et cykelhold, som kører i 2. division. De vil være med på første klasse. I en måned har Riis og Seier fået medieomtale, og det er nu, der skal lukkes aftaler. De er kun få måneder til at få det hele på plads.

Riis og Seier ønskede opmærksomhed, og det fik de. Jeg er sikker på, der sidder mange misunderlige forretningsfolk derude og tænker: ”Hvordan skaffer jeg en sponsor eller en investor?” Riis og Seiers koncept er langt fra unik eller enestående. Bo Hamburger arbejder for eksempel på et lignende projekt, men modsat Hamburger formåede Riis og Seier at få masser af eksponering og presseomtale med deres forretningsplan. Et yderligere faktum er, at Riis og Seier også har nogle økonomiske muskler, som kan sætte skibet i søen. De putter små 40 millioner i projektet selv - her kan man måske undre sig lidt over, at Lars Seier, som skulle være god for flere milliarder, ikke bare betaler hele gildet selv, hvis han tror så meget på projektet.

Riis og Seier trådte i går ind på den store scene og søgte efter investorer og partnere for åben tv-skærm. Det er der kun få, der kan. Det kunne Bjarne Riis og Lars Seier, og derfor tror jeg også stadig på deres WorldTour-konceptet. Jeg fastholder: Hvis der er en dansker, der kan, så er det Bjarne Riis.

Om det bliver Bahrain eller ej, det må tiden vise. Aftalen var tydeligvis ikke på plads, fordi så havde gårdagens pressemødet helt klart handlet om noget andet. Jeg føler mig overbevist om, at Riis og Seier også havde håbet, at de kunne komme med mere i går. Det lykkedes ikke, men de fik eksponeringen, og tiden er inde til at få lukket aftalerne i en fart.

 

Jesper Johannesen

 

 

Indholdet i denne kommentar er skribentens personlige mening og ikke nødvendigvis et udtryk for Feltet.dks holdning.

 

 

SENESTE

Vis valgte

LØRDAG

Vis valgte

FREDAG

Vis valgte

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM TINKOFF-SAXO

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk