Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

« Forrige|Næste » Foto: Paumer Kare Dhelie Thorstad

Kristoff vil komme stærkt tilbage i morgen

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

27.02.2016 kl. 21:30 af Tobias Munck Sørensen.

En af de største favoritter til dagens Omloop Het Nieuwsblad var Alexander Kristoff, men han var ingen steder at se efter de sværeste brostensstigninger. I morgen håber han dog at kunne gøre sig mere gældende, end tilfældet var i dag.

Med hele fem etapesejre i de forgangne ugers løb på den arabiske halvø havde Alexander Kristoff bevist, at hans sprinterevner i hvert fald ikke fejler noget. I dag skulle han så testes i et noget hårdere løb, da Omloop Het Nieuwsblad løb af stablen, men her fik nordmanden slet ikke tingene til at fungere.

 

Da Luke Rowe, Greg van Avermaet, Peter Sagan og Tiesj Benoot kørte væk på Taaienberg var det svært ud fra tv-billederne at danne sig det store overblik over, hvorledes de øvrige favoritter gebærdede sig. Da røgen havde lagt sig, kunne man dog konstatere at Kristoff ingen steder var at se i forfølgerfeltet. Dette skyldtes ifølge nordmanden selv en blanding af dårlige ben og et skidt timet uheld.

 

”På et tidspunkt tabte jeg Marco Hallers hjul, da vi kørte igennem et sving, men nogle ryttere bag mig opfattede ikke svinget, så de kørte ind i mig og ødelagde mit baghjul. Så der sluttede løbet mere eller mindre for os. Det skal dog siges, at jeg allerede havde tabt noget terræn på det tidspunkt, og det virker ikke realistisk at tro, at jeg ville have kunnet hente Sagan og van Avermaet,” fortæller Kristoff.

 

Dagens undervældende præstation er dog ikke noget, der bekymrer den stærke nordmand alt for meget, og i morgen er han klar til at tage revanche i det forventeligt noget mindre hårde Kuurne-Brussel-Kuurne.

 

”Jeg håbede at føle mig en smule mere velkørende i dag, men jeg får det aldrig rigtigt til at fungere i Omloop. Morgendagens løb ligger mere til sprinterne, og jeg fik sparet mig lidt på de sidste 30 kilometer af dagens løb, hvilket jeg håber vil hjælpe mig i morgen,” afslutter nordmanden, der altså håber at snuppe sæsonens sjette sejr i morgendagens løb, hvor han sluttede på andenpladsen i fjor efter Mark Cavendish, hvis hold ikke er inviteret til årets udgave.

 

SENESTE

Vis valgte

FREDAG

Vis valgte

TORSDAG

Vis valgte

ONSDAG

Vis valgte

TIRSDAG

Vis valgte

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM TINKOFF-SAXO

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet




 

Der er pt. ingen aktive salgsannoncer i vores brugtmarked.

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk