Kwiatkowski generobrer Strade Bianche

For første gang i løbets historie var Strade Bianche i år på WorldTouren, og det skulle blive en fantastisk udgave af løbet, der beviste, hvorfor det så hurtigt er strøget op som mange rytteres og tilhængeres yndlingsløb.

Selvom løbets største favorit, Peter Sagan, måtte udgå på grund af sygdom relativt tidligt, blev det et løb, der stod i offensivens tegn, og til sidst lykkedes det Michal Kwiatkowski at sætte sine konkurrenter med et angreb 16 kilometer fra mål.

Dermed kunne han tage en solosejr foran Greg van Avermaet, Tim Wellens og Zdenek Stybar. Christopher Juul leverede sublim kørsel og sluttede på syvendepladsen efter et vanvittigt hårdt, spektakulært og underholdende løb.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Løbsreferat:

175 kilometer med start og mål i Siena ventede der rytterne i dagens Strade Bianche, og for første gang i løbets historie måtte dele af løbet endda køres i regnvåde betingelser, hvilket bestemt ikke gjorde det lettere at navigere på løbets mange grusstrækninger.

Der gik lidt tid, før et udbrud fik etableret sig, men efter at tre grusstykker var passeret, havde Thibaut Pinot (FDJ), José Gonçalves (Team Katusha-Alpecin), Truls Korsæth (Astana), Marco Frapporti (Androni-Giocattoli), Quentin Jauregui (AG2R-La Mondiale) og Simone Andreetta (Bardiani-CSF) skabt sig et forspring.

Kaos på grusvejene

De fik lov til at få et godt hul, og nede i feltet begyndte der at ske ting og sager ganske tidligt. Flere styrt var med til at skabe splittelse, og det forlød, at Peter Sagan (Bora-Hansgrohe) var blevet fanget bag et split i feltet.

Senere forlydender gik dog på, at han var med i en ganske elitær 12-mandsgruppe, men kort efter måtte han opgive sin tilstedeværelse i løbet. Åbenbart var han blevet syg forud for dagen, og denne sygdom kom altså til at koste den videre deltagelse for løbets helt store favorit.

Dermed var 11 mand nu samlet bag udbryderne, og det var en ekstremt stærk gruppe bestående af Ondrej Cink (Bahrain-Merida), Sean de Bie, Tiesj Benoot, Tim Wellens (Lotto Soudal), Christopher Juul, Luke Durbridge (ORICA-Scott), Michal Kwiatkowski (Team Sky), Tom Dumoulin (Team Sunweb), Zdenek Stybar (QuickStep Floors), Greg van Avermaet (BMC Racing Team) og Jasper Stuyven (Trek-Segafredo).

Med tre mand i gruppen var det ikke overraskende Lotto Soudal, der havde fået førertjansen, og de Bie ofrede sig for sine to holdkammerater, der sædvanligvis stortrives i våde betingelser.

Wellens åbner ballet

Frapporti og snart efter Andreetta måtte opgive deres medlemskab i frontgruppen, og så snart forfølgergruppen ramte Monte Sante Marie-sektionen, forcerede Wellens kraftigt, hvilket decimerede gruppen gevaldigt. Dette kostede desværre Juuls deltagelse i fronten af løbet.

Van Avermaet, Stybar og Kwiatkowski gik med Wellens, mens også Durbridge, Benoot og Dumoulin fik kæmpet sig frem. Dette fik Wellens til at forcere endnu engang, og denne gang fik han kun Stybar og van Avermaet med sig. Dumoulin fandt dog ind i sit eget tempo og nåede frem til trioen efter omkring en kilometers jagt.

Den nyprofessionelle Korsæth blev også sat fra frontgruppen, hvorfor Pinot, Jauregui og Gonçalves befandt sig omkring et halvt minut foran den skræmmende firemandsgruppe bagved.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Kwiatkowski havde ikke reageret på Wellens’ forcering, men han fik langsomt kørt sig frem alligevel med Benoot og Durbridge på slæb. Kort efter deres tilslutning kom også Edvald Boasson Hagen (Dimension Data) op til gruppen uden ellers at have været synlig tidligere.

Flere tilslutninger - og nye angreb

Efter den 11,5 kilometer lange Monte Sante Marie-sektion kom Korsæth atter op til fronttrioen, mens en firemandsgruppe fik tilslutning til favoritterne bagved. Og her var der glædeligt nyt, da det var lykkedes for Juul at kæmpe sig tilbage i selskab med Luis León Sánchez (Astana), Scott Thwaites (Dimension Data) og Matteo Trentin (QuickStep Floors).

Snart efter forsøgte Trentin sig med et angreb, som van Avermaet svarede på. Wellens ville igen være med, men det mundede ikke ud i noget konkret, da resten af gruppen også holdt sig til. Herefter forsøgte Kwiatkowski, Stybar, Dumoulin og Boasson Hagen sig, og de fire fik kontakt med frontgruppen. Nede bagved havde van Avermaets holdkammerat, Stefan Küng, fået kontakt til gruppen, og han blev straks sat i arbejde.

Det var en ulige kamp mellem Küng og fire så store kapaciteter, og på en bakke kort efter lavede Wellens en ny forcering, der straks sprængte gruppen i stykker. Samtidig halverede han forspringet, der havde sneget sig helt op på et halvt minut.

Wellens og van Avermaet redder dagen

På de snirklede, kuperede og regnvåde veje var det svært at holde hjul, og det skabte et særdeles underholdende og spektakulært løb. Wellens og van Avermaet fik sat alle undtagen Durbridge, og i flere omgange lykkedes det dem at spurte sig frem til de forreste, hvorefter van Avermaet gav en gedigen skideballe til den foranliggende motorcykel, der da også havde været ganske gavmild med hjælp med føringsarbejdet til frontgruppen.

Da de to stærke belgiere var kommet op, faldt interessen for samarbejde straks i frontgruppen, og de bagvedkørende ryttere var på vej op igen, da Kwiatkowski forsøgte sig med et snigangreb, som Stybar, van Avermaet og Wellens dog lukkede ned for.

Med 23 kilometer til mål ramte rytterne igen et grusstykke, hvor Stybar og en vildt imponerende Gonçalves forsøgte sig med et angreb. Kwiatkowski prøvede med et kontraangreb, men Stybar forsvarede sig flot. Ganske imponerende var det lykkedes Juul at komme helt frem til fronten efter en flot omgang solokørsel, og de var nu kun otte mand forrest.

Wellens forsøger på ny

Kort efter grusstyket forsøgte Wellens sig endnu engang, men Kwiatkowski var over ham. Det lykkedes dog for de to at få skabt et hul sammen med Stybar og van Avermaet, og denne gang lignede det en afgørende udskilning.

Bag de fire sad Dumoulin, Gonçalves, Durbridge og Juul, og det var specielt hollænderen, der sørgede for at holde farten oppe, men forspringet på omkring ti sekunder så farligt ud. På næste stykke lykkedes det dog for Dumoulin at køre alene op til de fire mand i front, mens Durbridge og Juul også fik kæmpet sig op.

Læs også

Formand for DCU trækker sig

Kwiatkowski mener det alvorligt

På stykket mellem de to sidste grusstykker lancerede Kwiatkowski, der som løbet skred frem begyndte at ligne den stærkeste mand, et angreb, som ingen umiddelbart kunne svare på. Det sidste grusstykke overlevede han også, selvom van Avermaet gjorde alt, hvad han kunne for at få gjort indhug på hans forspring.

På toppen var der dog stadig 14 sekunder frem til polakken, og herefter kunne Kwiatkowski blot koncentrere sig om at komme hurtigst muligt til Siena. Van Avermaets forcering havde igen fået hældt Juul, Durbridge og Dumoulin af, men de tre tilbageværende kunne ikke for alvor nærme sig Kwiatkowski.

Polakkens forspring kom op på et halvt minut, hvor det stabiliserede sig. Det var stadig status, da han ramte den sidste rampe inde i Siena, og forspringet var for stort til, at de andre kunne fange ham. Dermed tog Kwiatkowski sin anden sejr i løbet og beviste, at han for alvor er tilbage i verdenstoppen.

Van Avermaet var stærkest i kampen om andenpladsen, hvor han henviste Wellens og Stybar til tredje- og fjerdeepladsen. Dumoulin blev nummer fem, Durbridge nummer seks, mens Juul tog en imponerende syvendeplads foran Benoot, Pinot og Thwaites, der kom dryssende ind i de efterfølgende minutter og besatte resten af placeringerne i top ti efter et helt igennem fantastisk og udmarvende løb.