Læserbrev: Fænomenet Gaviria og kometen Ewan

De fleste, der bare følger lidt med i cykling, har efterhånden stødt ind Fernando Gaviria og Caleb Ewan på et tidspunkt. Begge utroligt hurtige på stregen og unge. Det er formentligt ryttere, som kommer til at tegne fremtidens sprinterscene de næste 10 år, da ingen andre på nuværende tidspunkt i deres aldersgruppe kan nå dem til sokkeholderne. Men her stopper sammenligningerne også imellem de to ryttere, som på trods af deres hurtighed er meget forskellige ryttere.

Jeg tror ikke, der kan være meget tvivl om i cykelkredse, at Gaviria er det største talent af de to. Han har en vanvittig høj topfart, men er også utrolig holdbar taget alder og fart i betragtning, hvilket gør, at han har en ekstra dimension i forhold til Ewan. Allerede sidste år viste den forhenværende banerytter en udholdenhed og holdbarhed, som er ret unik for en ryttertype som ham.

Gaviria var i poleposition til en sejr i ét af cykelsportens monumenter Milano-San-Remo. Man kan så spekulere i, om det var overraskelsen og nervøsiteten over at sidde i finalen, der gjorde, at han i stedet kørte ind i Peter Sagan og forpurrede hans og sine egne chancer. Ugen forinden havde han i øvrigt slået Caleb Ewan i en spurt i Tirreno Adriatico - et opgør, som bliver utroligt spændende at se mere til i år.

Caleb Ewan er en mere traditionel sprinter uden alligevel rigtigt at være det. Ewan kan ikke så meget andet end at spurte - og helst efter et relativt let løb uden større udfordringer. Han skiller sig ud på den måde, at han har en helt unik, aerodynamisk måde at sprinte på. Han var sammen med Richie Porte det helt store samtaleemne under det netop overståede Tour Down Under med sine fire etapesejre ud af fire mulige. Uden at forklejne de sejre kan man sagtens stille spørgsmålstegn ved grundlaget imod et tyndt besat felt og Peter Sagan, som sandsynligvis ikke opererede på mere end halvt blus. Ikke desto mindre var det dog en imponerende opvisning, og det er meget sandsynligt, at han formår at tage mere af den form og selvtillid med til Europa, når der skal køres ”rigtigt” cykelløb, hvilket han ikke rigtigt formåede i 2016.

Fernando Gaviria vinder 1. etape af Vuelta a San Juan (Foto: Foto: Quick-Step Floors Cycling Team/Tim De Waele)

Hvor ender Gavirias karriere?

Kun tiden kan vise præcis hvilken type rytter, Gaviria bliver. Sammenligningen med Sagan er ret åbenlys - en ung og fantastisk hurtig rytter, som også har langt mere end bare sin hurtighed i sit repertoire. Imidlertidig mener jeg alligevel ikke, at han er samme type, da Sagan sandsynligvis er i stand til at klatre bedre, end Gaviria nogensinde kommer til. Gaviria er til gengæld mere powerfuld, mere rå og kan derfor bedst sammenlignes med en ung udgave af hans egen holdkammerat, Tom Boonen eller Thor Hushovd, da han var allerbedst.

Derfor tror jeg, at han vil få det rigtigt svært, når han skal dyste imod en type som Peter Sagan i Flandern Rundt, men til gengæld er den naturlige arvtager til Tom Boonen som kongen af Paris-Roubaix. Spørgsmålet er om Caleb Ewan nogensinde kommer til at overleve Cipressa og Poggio i ‘La Classisissima’, mens spørgsmålet ved Gaviria ikke er, om han nogensinde kommer til at vinde et monument, men hvor mange?

Gavirias gavmildhed er også noget, som jeg har været meget imponeret over. Hvis han kan se, at hans leadout vil tage sejren, er han stor nok til ikke at gå forbi. Det skete ved mindst tre lejligheder i 2016, to gange til den lovende italiener Davide Martinelli og en sidste til Max Richeze under Schweiz Rundt. Det er selvfølgelig noget, som giver store plusser på kontoen hos andre holdkammerater. Ligeledes har man kunne se under San Juan, at han ingen problemer har med at lade andre komme til at få succes, trods han vandt spurterne over Viviani i en let og elegant stil.


Gaviria vinder også 4. etape af Vuelta a San Juan (Foto: Quick-Step Floors Cycling Team/Tim De Waele)

Første rigtige år for Gaviria

Det bliver dog ikke let i Gavirias første rigtige år på Quickstep uden VM og OL i bane, da de har et ufatteligt stærkt hold til netop de løb - og det på samme tid er Tom Boonens sidste år. Det bliver nok derfor i første omgang et år for at lære, selvom han uden tvivl er holdets bedste bud i en smule lettere klassikere som Kuurne-Bruxelles-Kuurne og Gent-Wevelgem allerede nu. Men det helt store spørgsmål er, om han overhovedet bliver udtaget til et løb som Flandern Rundt og Paris-Roubaix, som han har sagt, er de løb han vil vinde i fremtiden.

Jeg er overbevist om, at han vil gøre det fremragende i sidstnævnte løb, men først på dagsordenen må stadig være at revanchere sig i Milano-San-Remo ovenpå sidste års skuffelse, hvor bookmakerne i øvrigt ser ham som den næststørste favorit bag Peter Sagan. Netop den duel ser også rigtigt spændende ud i fremtiden, hvor Gaviria vil være den rytter, som vil kunne true Sagan i kampen om den grønne trøje i Tour de France, da han både har topfarten og holdbarheden.

Caleb Ewan vinder fjerde etape i Tour Down Under (Foto: Sirotti)

Ewans fokus er anderledes
Ewan vil qua sin bygning aldrig kunne gøre sig gældende i de flamske brostensklassikere på samme måde, som colombianeren har talentet til. I første omgang handler det helt sikkert bare om at forsøge at vinde en smule mere i Europa, hvilket dog også skulle være overkommeligt.

Ewan virker uden tvivl bedre end sidste år og er blevet et år ældre, selvom han stadig kun er 22 år gammel, hvilket man har en tendens til at glemme. Her bliver det største rigtige mål efter Tour Down Under nok enten Tirreno-Adriatico eller Paris-Nice, hvor vi allerede kan få duellen mellem de to kometer, og der er allerede lagt i kakkelovnen til deres møde i Giro d’Italia.

Ewan slog aldrig helt igennem sidste år, hvor hans bedste etapeplacering var nummer to, men han har en sejr fra Vuelta a España i 2015, da han ikke var fyldt mere end lige 21. Det virker sandsynligt, at Ewan kan hente en sejr i Italien, men han skal dyste imod mindst Greipel, Viviani og Gaviria, så det bliver ikke nogen nem sag.

Ewan har til gengæld vist, at han kan vinde sine spurter på rigtigt mange måder, både igennem power, snilde og positionering ligesom McEwen kunne det, mens Gaviria umiddelbart virker som en mere klassisk boulevard sprinter, som kan træde ufatteligt mange watt. Spændende bliver det uden tvivl.

Fernando Gaviria vinder 3. etape af Tirreno-Adriatico foran Caleb Ewan (Foto: Sirotti)

Konklusionen

Så på trods af de åbenlyse fællestræk, som de har, er de stadig meget forskellige ryttere. Ewan er den typiske Grand Tour-sprinter, som uden tvivl vil komme til at vinde mange etaper i de første par uger. Typen der kan sættes op med et tog eller freelance, som ikke nødvendigvis behøver så mange ressourcer, men heller ikke kan så meget andet end at være ekstremt hurtig på stregen.

Gaviria er lavet af noget andet stof. Han har af flere gange udtalt sig, at han føler sig halvt belgisk og netop løbene i Belgien og Paris-Roubaix er de største løb for ham. At han så derudover har en topfart, som i mine øjne er et niveau over Ewans, kan godt virke lidt unfair; hvis Ewan skal vinde spurter imod Gaviria, skal det derfor ikke være et klassisk løb, mano-a-mano på en boulevard, men i højere grad på positionering for derfor at skyde forbi ham på de sidste meter.

Jeg kan ikke vente til at følge de to sprintere fremadrettet.

Andreas Riis

Læs også

Lidl-Trek-udbryder trodser favoritterne på målbjerg