Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

« Forrige|Næste » Foto: Unipublic

Landa: Aubisque-etapen den hårdeste

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

09.01.2016 kl. 21:51 af Tobias Munck Sørensen.

I dag blev ruten til årets sidste Grand Tour, Vuelta a España, offentliggjort, og det har afstedkommet reaktioner fra mange mulige hovedrolleindehavere i løbet. Mikel Landa er glad for at løbet kommer forbi Baskerlandet og ser 14. etape til Col d’Aubisque som en stor mundfuld.

Mikel Landa vil ikke bekræfte, at han skal køre Vuelta a España i år, selvom det har været en fast del af hans program siden 2012. Den nyslåede Grand Tour-stjerne har nemlig Giro d’Italia som sit primære mål for sæsonen, og derefter må han vente og se, om han også skal trække i løbstøjet i Spanien til august.

 

”Mit første mål er Giro d’Italia, jeg er nødt til at køre det først. Derefter får vi se,” sagde han til Cyclingnews.com i forbindelse med dagens rutepræsentation af Vueltaen.

 

Da han blev konfronteret med 14. etape af løbet, som slutter på Col d’Aubisque, og hvor rytterne undervejs blandt andet skal over Col de Marie-Blanque og Col de Pierre Saint-Martin, hvor Chris Froome (Landas nuværende holdkammerat) i sidste års Tour udraderede al modstand på 10. etape, var han ikke længe om at tilslutte sig, at det bliver den hårdeste prøvelse i årets løb.

 

”Det bliver den hårdeste enkeltstående etape i løbet. Det er en generelt hård rute, men det er virkelig en svær etape,” lyder det fra rytteren, der tegnede sig for sejren på sidste års hårdeste etape i Andorra. Han udtrykker også begejstring over, at der er hele ti etaper med opadgående finaler, da han mener, at jo flere bjergetaper der er, jo bedre vil det være for ham.

 

Landa, der selv er basker og har en fortid på Euskaltel-Euskadi, er også begejstret for at løbet igen kommer igennem Baskerlandet, efter at man i 33 år ikke havde været der inden 2011 var året, man gjorde comeback til den autonome region.

 

”Vi får den samme afslutning i Bilbao som i 2011, og ethvert løb, der kommer igennem Baskerlandet, er noget specielt for mig,” siger han.

 

Nittende etape byder på en på papiret flad enkeltstart, men Landa håber at profilen er misvisende, da der generelt er forholdsvis kuperet i det område af landet, hvor enkeltstarten skal afholdes. Den helt flade enkeltstart er nemlig ikke baskerens spidskompetence, men ellers mestrer han de fleste af facetterne, der skal til for at nå til tops i et treugersetapeløb.

 

SØNDAG

Vis valgte

LØRDAG

Vis valgte

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM TINKOFF-SAXO

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk