​Løbsberetning: Cyclassic Hamborg

Arrangøren Velothon.com står for en række arrangementer i forskellige europæiske storbyer og andre eksotisk lydende steder i verden. Det er stednavne som Berlin i juni måned, Cardiff i Wales og Queensland i Australien i løbet af juli, Hamborg i august, ikke mindre end Edmonton i Canada og sidst men ikke mindst Stockholm i september. København kommer også snart, forlyder det.

En ganske imponerende UCI-styret løbsserie, hvor motionisterne har mulighed for at agere i yderst professionelle omgivelser, netop dagen før de professionelle bliver sluppet løs på selv samme rute. Og lad mig bare slå det fast - det er en fuldstændig anderledes oplevelse end noget andet "motionsløb".

Der er 110% styr på tingene. Ruterne er på helt lukkede veje, der er hjælpebiler i forbindelse defekt og sundhedspersonel ved uheld ude på ruten, og expo-/målområdet er stort og velorganiseret.

Læs også

Verdensmesteren dropper Tour de France

Ruten er planlagt til at gå ned forbi Hamborgs erhvervshavn, som unægtelig tager sig pænere ud herfra end oppe fra motorvej A7

Hamborg er absolut et spændende alternativ på vores breddegrader i forhold til de sædvanlige kendte løb i Sydeuropa, som ofte indebærer en del flere højdemeter. I Hamborg er der til gengæld mulighed for masser af fart, fordi det store cykelfelt nærmest suger rytterne med sig.

Der skrives i medierne, at arrangementet i Hamborg havde mere end 1000 frivillige hjælpere, cirka 650.000 tilskuere og mere end 16.000 cykelryttere som gennemførte, der køres tre distancer på henholdsvis 60, 120 og 180 kilometer. Ikke så underligt, at man følte at det summerede af aktivitet i hele byen.

Jeg har ikke tidligere stiftet bekendtskab med løbet i Hamborg, men igennem mit PREMIUM medlemskab hos Team Motionsfeltet.dk kom muligheden pludselig, da to billetter blev udloddet. Der var 9 medlemmer om udbuddet og jeg vandt heldigvis den ene af de to billetter. En venlig tanke blev sendt afsted til Team Motionsfeltet.dk.

Jeg har hørt en del omkring løbet og kendte derfor lidt til den hurtige gennemsnitsfart, der var mulighed for at præstere. Valget faldt derfor hurtigt på ruten med de 180 kilometer. Dels fordi jeg vidste, at der var begrænsede højdemeter på ruten, men jeg forventede også, at der var væsentlig færre deltagere, og dermed måske lidt mindre stress i feltet undervejs.

Selve løbet var organiseret i såkaldte startbokse med cirka 1000 deltagere i hver af de allerforreste startbokse. Glæden var således stor da jeg fandt ud af, at mit relativt høje startnummer alligevel indebar en placering i startboks A. Dels fordi det ville betyde en mere rolig og, forhåbentlig sikker, start på løbet. Samtidig var der måske en reel mulighed for faktisk, at kunne gøre sig gældende i løbets afslutning. Så igen blev der lige sendt en tanke afsted til Team Motionsfeltet.dk. Det var ikke bare en startplads de havde fået, nej det var til allerforreste række.

Startboks A gav en gunstig startposition

Taktikken hjemme på hotel Tiefenthal blev justeret en smule. Jeg besluttede mig for at møde op ved startboksen, når den vil blive åbnet op præcis klokken 7.05. Selve løbet skyddes i gang klokken 7.45, og tiden går jo hurtig, når man er "race-klar". Taktikken var klar: jeg skulle forsøge at holde mig op i den forreste del af feltet og så se hvad der vil ske undervejs i løbet. Det skulle dog vise sig at være noget sværere at efterleve.

Ruterne til løbet var planlagt således, at 180 kilometer deltagerne først skulle køre 120 kilometer ruten, og når man kom tilbage til Hamborg bymidte, så kørte man efterfølgende 60 kilometer ruten. Deltagerne på 60 kilometer blev sendt afsted en halv time efter os andre, og når vi kom ind efter de 120 kilometer, var de på det tidspunkt for længst nået i mål.

De to ruter på 60 kilometer og 120 kilometer danner tilsammen den tredje rute på 180 kilometer

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

Det betød til gengæld at 120 kilometer og 180 kilometer skulle starte samtidig, hvilket vil sige at startboks A indeholdt ryttere til begge distancer. Lidt mærkelig afvikling synes jeg, men det betød nu ikke det store for selve løbet. Tiden nærmerede sig klokken 7.45, og gaderne nede omkring havnen var ved at være fyldt godt op. Vi fik underholdning af en kendt speaker i tyske cykelløb sammenhænge, og han kunne fortælle alle røverhistorierne og få interview med de "rigtige" tidligere eliteryttere som nu var pensionerede.

De mange tusindvis af ryttere er ved at indfinde sig i startboksene

Løbet blev skudt i gang, og vi blev, af et stort antal Race Marshalls, ført sikkert ud af byen gennem Hamborgs gader. Samtlige tilstødende veje på hele ruten var afspærret og der var godt fyldt op med flagposter. Imponerende når man tænker på den godt og vel 180 kilomter lange rute som skulle dækkes af.

Kæden blev absolut holdt stram igennem det meste af løbet, og der var de sædvanlige cykelløbsaccelerationer, hvor farten på ingen tid gik fra 30 km/t til 55 km/t - og tilbage igen. Der blev prøvet ude foran med flere angreb, men de forskellige udbrud fik ikke lov til at holde længe af gangen, og så snart de var sluset ind i feltet igen, var der nye folk afsted på eventyr. Men det er nærmest en umulig rute at skabe sig hul på.

Der var enkelte situationer specielt i begyndelsen af løbet, hvor der var lidt bakker, der kunne skabe lidt uro i feltet. Det var dog ikke nok til, at det kunne gøre en forskel. Jeg havde egentlig fået den opfattelse fra tidligere deltagere, at ruten var flad som en pandekage, men det er jeg nu ikke helt enig i.

Jeg kan godt følge argumentet med, at man nærmest bliver suget med op over, men når man ligger en lille smule med fremme i feltet, så kan selv små bakker godt bide lidt i benene med små 40 km/t. Min Garmin registrerede godt 650 højdemeter på de 180 kilometer og de var primært placeret i starten og ikke mindst i den sidste del. Midt på ruten var det meget fladt - og denne dag også lidt blæsende!

Vi var knap kommet i gang med løbet, før jeg trængte til at lade vandet. Det grublede jeg en del over, og det blev det jo kun værre af. Et stop det forkerte sted kunne jo nemt betyde, at man ikke kom op til feltets front igen, og der var jo ikke umiddelbart nogen til at hjælpe med at køre op igen. Der var ingen i den del af feltet, som gjorde tegn til noget, og efter den første times tid var pinen bare blevet værre og værre. Til sidst kunne jeg snart ikke få ordentlig med luft ned i lungerne, fordi det pressede sig på. Der skulle dog vise sig en mulighed 1 time senere.

I selve løbet havde vi kørt cirka 80 kilometer, og ude på et øde sted midt på landevejen, kom der pludselig en indsnævring over en å, hvor en rytter blev fanget i yderste højre side og derfor væltede lige midt i det hele.

Det skabte naturligvis kaos og flere ryttere som styrtede, og desværre blev jeg fanget bagved den prop af mennesker. Det var til gengæld en oplagt mulighed for at lade vandet. Det slap måske 60 ryttere i gennem, som fik sig et lille hul på cirka et par minutter, så den store jagt blev efterfølgende sat ind. Vi var heldigvis flere som var ivrige efter at komme tilbage, så der blev kørt i gennem hos alle. Efter cirka 10 minutter var jeg tilbage igen, og her fortsatte lokomotivet med de cirka +40 km/t i snit.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

Den vilde jagt tilbage til fronten af feltet

Små 5 minutter efter var det som om luften gik helt af ballonen. Vi var nede at køre 25 km/t. Så var der pludselig en som prikkede mig på skulderen. Det var vores sønderjyske Team Motionsfeltet.dk-medlem, kraftbomben Kim Ternstrup, som vist nok var lidt træt af, at det hele var gået lidt i stå (tror jeg nok, han sagde). Vi udvekslede et par hurtigere gloser og så forsvandt Kim helt op foran igen. Han var selvfølgelig taget til Hamborg på egen hånd, og han skulle snart forberede sig på afslutningen på de 120 kilometer, som der ikke var langt tilbage af.

Da vi slap af med alle 120'erne kom der lidt mere ro på. Farten blev holdt omkring de 40 km/t, men det kørte lidt mere i jævnt flow. Det viste sig også, at der kom et par grumme bakke små 30 kilometer før mål, så jeg tror, at flere sparede på kræfterne og ventede på deres mulighed, når der igen vil gå ræs i den.

Afslutningen ind mod Hamborg var hektisk. Pulsen steg igen, men jeg synes, at jeg havde godt med overskud, så jeg besluttede mig for at give det et skud med fremme i afslutningen. Men der var kamp om pladserne og stort set umuligt, når ikke man kendte ruten. De sidste 3 kilometer kørte vi helt inde i centrum og det blev en farlig affære. Vejen var smal i forvejen og de opstillede bander på begge sider gjorde det endnu mere trangt.

Da vi nærmere os den sidste del af opløbet og de sidste 4-500 meter, havde jeg fundet en linje i venstre side med to stærke fyre foran. De skulle være mit lead out - selvfølgelig uden at de vidste det.

De kom desværre op at slås om hvem der skulle være forrest, så de var ved at vælte dem selv og banderne - og så blev jeg nødt til at trække bremse for ikke at blive trukket med ned.

2 gear ned, stadig 300 meter igen, podiepladserne var væk, men fortsat mulighed for at avancere nogle pladser lige indtil en gut foran mig hiver hænderne i vejret og jubler de sidste 100 meter henover målstregen. Da rytterne nærmest kører side om side på hele vejen, kunne jeg ikke komme forbi og jeg måtte trække bremsen endnu engang. Det var ekstremt farligt det ham gutten havde gang i, så jeg blev sgu lidt sur. Totalt unødvendigt.

Kommer over målstregen i et total kaotisk opløb indtil målstregen

Afslutningen var total kaotisk, men man behøver jo ikke nødvendigvis at gøre som jeg, ved at køre med om de forreste placeringer. Her kunne jeg godt have tænkt mig lidt mere plads og færre sving, men det er jo netop det fede ved at ruten jo lavet til de professionelle og ikke kun os motionister. Det er jo dagligdag for de professionelle ryttere, og så er det samtidig fedt med en dejlig masse tilskuere, der virkelig er tæt på når man suser forbi.

Parkerer cyklen på hovedet

Vel ankommet over målstregen blev vi mødt af en række hjælpere, og vi fik alle et ”well done” og en medalje over hovedet. Herefter trak jeg videre til expo-området for en gang frokost og lidt hygge. En sjov ting som jeg bemærkede var, at man i Hamborg ”parkerer” sin cykel ved at stille den på hovedet.

Løbet er virkeligt velorganiseret og kan kraftigt anbefales. Jeg vil stadigvæk fremhæve den store sikkerhed fra arrangørernes side. De gør virkelig, hvad de kan for at skabe et kanon arrangement.

Problemet er mere rytterne i mellem, hvor jeg desværre opleverede flere episoder, hvor folk skubbede til hinanden, fordi de begge mente at det var deres plads. Men hvis man holder sig en smule bagved, kan man sagtens komme sikkert rundt og dermed få en fantastisk oplevelse i bagagen.

BLIV GRATIS MEDLEM AF TEAM MOTIONSFELTET.DK