Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

« Forrige|Næste » Foto: Reinhardt/DK

Løbsberetning fra Jørgen Leths Æresløb

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

01.09.2012 kl. 18:35 af Simon Knudstrup.

Efter flot cykelløb blev det Christian Ranneries og Thorlak Frank, der vandt Jørgen Leths Æresløb efter en spændende duel mod Martin Mortensen og Jesper Mørkøv.

På en smuk sensommeraften i august afviklede CK Aarhus i går Jørgen Leths Æresløb. Tilskuerpladserne var fyldte og velodromen summede af 6-dages stemning på den flotte aften i hjertet af Aarhus.
 

Efter den rullende præsentation af feltet, skød Jørgen Leth aftenens først løb i gang - en spurt serie over fire spurter á fem omgange. Her sejrede det rent hollandske par Christian Kos/Erick Tol foran Christian Ranneries/Thorlak Frank og favoritterne i par nummer 7, der bestod af Martin Mortensen og Jesper Mørkøv.

Udskilningsløbet, en ægte klassiker på cykelbanen, blev vundet af Christian Ranneries i tæt duel med Philip Nielsen. Der skulle målfoto til for at afgøre hvem af de to rutinerede sjællændere, der krydsede stregen først. Linieløbet over 10 omgange blev vundet af Simon Bigum. Det lignede ellers længe, at Kaspar Schjønnemann skulle løbe med blomsterne efter et langt udbrud, men Bigum overraskede resten af feltet med at åbne spurten tidligt.
 

Erik Lindes Mindeløb, et linieløb over fem kilometer med føring af motor, blev et løb, hvor rytterne stille og roligt faldt fra efterhånden som tempoet steg. Her viste den landevejsprofessionelle Martin Mortensen sin store styrke, da han nærmest knuste konkurrenterne i en lang spurt.
 

Gigant Spurten over otte omgange, hvor den 6-dages rutinerede Jesper Mørkøv lavede spas og gav publikum god underholdning langs barrieren, vandt den lokale Aarhus dreng Nicklas Pedersen med en flot spurt, hvor han skød frem ud af det sidste sving til publikums jubel.
 

Den afsluttende jagt over 80 omgange blev mere spændende end man kunne have forudset. Tidligt smuttede Andreas Holm Gylling/Simon Bigum og hollænderne Christian Kos/Erick Tol rundt på en omgang, og bragte sig dermed en omgang foran de andre par. Martin Mortensen/Jesper Mørkøv forsøgte gentagende gange at tage denne omgang tilbage, men blev neutraliseret af de to førende par.

Det lykkedes dog Mortensen og Mørkøv at slå et hul og kort efter få selskab af Christian Ranneries/Thorlak Frank. De to par fik hurtigt vundet den omgang tilbage, de begge var nede. Par nummer 7 forsatte direkte forbi feltet i håb om endnu en omgang, men Ranneries/Thorlak Frank, der var solidt i spidsen på point, lukkede hurtigt ned for 7'ernes angreb.

I det efterfølgende skift angreb Martin Mortensen og fik omgående et forspring. Par nummer 7 fløj rundt mod en føring i løbet, men par nummer 1 med Ranneries og Frank reagerede ved selv at køre væk. Begge par nåede hurtigt rundt og tog en omgang, og det lignede en afgørelse mellem par nummer 1 og 7. Christian Moberg/Nicklas Pedersen forsøgte gentagende gange at komme rundt og med i kampen om podiet, men det blev "kun" til en række spurt sejre undervejs i jagt.
 

Med kun 18 omgange igen angreb Mortensen og Mørkøv på ny. Ranneries og Frank forsøgte at lukke hullet men kunne ikke nå op. Mortensen/Mørkøv kom hurtigt over en halv omgang foran og det lignede en sejr til par nummer 7. Men en stærkt kørende Christian Ranneries og lokale Thorlak Frank fandt de sidste kræfter frem i et nervepirrende forfølgelses løb. Med tre omgange igen var det stadig muligt for 7'erne at nå rundt og vinde løbet, men Ranneries tog en stor føring i feltet og spolerede det dermed for Mortensen og Mørkøv.
 

7'erne vandt sidste spurt, men lige lidt hjalp det, for Christian Ranneries (billedet) og Thorlak Frank vandt efter flot fight foran Mortensen og Mørkøv. Kampen om tredjepladsen stod mellem hollænderne Kos/Tol mod de unge danskere, lokale Andreas Holm Gylling og fynske Simon Bigum. Begge danskere havde imponeret med blændende kørsel gennem hele aftenen. Helt frem til sidste spurt var intet afgjort, og som aftenens store overraskelse tog de unge danskere stikket hjem, og kunne dermed bestige podiets nederste trin.

Se alle resultaterne fra stævnet her.

 

SENESTE

Vis valgte

FREDAG

Vis valgte

TORSDAG

Vis valgte

SENESTE: OPTAKTER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE KONTI-HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk