Seneste billedgalleri

Trofeo Laigueglia 2012

1

2

3

4

Klik for at søge på feltet.dk

« Forrige|Næste »29.01.2012 kl. 10:00 af Simon Knudstrup. Foto: Reinhardt/DK

Madsen: Nu har Hester muligheden for at vinde

Del på Twitter
Del på Facebook

Jimmi Madsen mener at nu er det nu for Marc Hester, der grundet omstændighederne ved årets 6-dagesløb har chancen for at vinde det københavnske 6-dagesløb.

Mens det i efterhånden lang tid har været sikkert at Michael Mørkøv og Alex Rasmussen sammen skulle danne par nummer 7 ved årets 6-dagesløb, så har det været et stort spørgsmålstegn hvem den tredje danske toprytter, Marc Hester, ville få som makker til det københavnske 6-dagesløb. Som bekendt endte valget med at falde på Iljo Keisse.

 

”Det har været let – og svært,” fortæller Jimmi Madsen, der sammen med Henrik Elmgreen står for at finde ryttere og sætte dem sammen som par, og uddyber: ”Fordi nu ved Marc, at nu har han altså chancen for at vinde sit første 6-dagesløb nogensinde. Nede i Gent har vi hørt af omveje, at der var han faktisk banens bedste. Desværre var vi ikke nede og se det løb, men der hørte vi at han simpelthen var banens bedste, så selvfølgelig skal den mand have en god makker, det er der ingen tvivl om.”

 

”Så det har stået sådan lidt i kortene. Skal han have Robert Bartko eller Peter Schep eksempelvis. Nu blev det så Keisse, for han deler faktisk kabine med ham under 6-dagesløbene hele vejen rundt, så de er ”best buddies”. Nu sagde Marc også på pressemødet, at måske er de det ikke efter 6-dagesløbet, for nu kommer de altså rigtig rigtig tæt på hinanden, og man ved når det går rundt med 60 i timen i en hundrede kilometer lang jagt, så kan man altså, hvis man har dårlige ben eller der er noget der ikke kører som det skal, godt begynde at vrisse lidt af hinanden. Så vi må jo håbe efter de seks dage, at de stadig er best buddies,” siger Jimmi Madsen til Feltet.dk.

 

Overraskelse ligger i kortene

Marc Hester og Iljo Keisse er allerede blevet udråbt som de store udfordrere til Michael Mørkøv og Alex Rasmussen, der har vundet de seneste tre københavnske 6-dagesløb. Par nummer 7 har dog langt fra haft optimale forberedelser, da de faktisk ikke har kørt et 6-dagesløb sammen siden de vandt det københavnske 6-dagesløb i februar 2011.

 

”Jeg vil sige, at hvis par nummer 7 havde kørt den normale træning op til, det vil sige Hannover og Berlin, som det var planlagt, så havde de fået trænet godt. Men nu starter vi altså bare på torsdag med hundrede kilometer, og de har stort set intet banespol i benene. At de så har en masse landevejskilometer er måske det de kan overleve på, men nu kommer der altså bare par nummer 9 med Hester og Keisse, og de kommer topmotiverede.”

 

”Hester ved han kan vinde, og det der med at man ved man kan vinde, så bliver man altså bare fem procent bedre. Og så har de kørt 6-dagesløb jævnligt hele vinteren, så lur mig om der måske ikke ligger en lille overraskelse i kortene. Den hundrede kilometer jagt kan godt afgøre rigtig meget,” lyder det fra Madsen.

 

Hesters store chance

Netop omstændighederne ved årets 6-dagesløb, hvor Hester har fået en absolut topmakker og har kørt mange 6-dagesløb samtidig med at par nummer 7 har haft en langt fra optimal forberedelse, gør at Marc Hester har sit livs chance for at tage sejren.

 

”Uden at ligge alt for meget pres på Marc, for det skal man heller ikke gøre, så har vi alligevel lagt det største pres på Marcs skuldre nu, for nu er det nu. Det er nu eller aldrig, at han har mulighed for at vinde i København.”

 

”Jeg ved godt at der selvfølgelig også er næste år, og der kan Hester og Keisse måske køre sammen igen. Men nu har han muligheden, og det har han fordi at par nummer 7, selvom de kommer i super form, ikke kommer med det berømte banespol i benene. Og så er det klart, at så er det nu man kan hugge dem ned, hvis man skal det, for til næste år er en anden situation, og der har par nummer 7 måske kørt et 6-dagesløb lige op til og nået at få banespolet inden. Det har de altså ikke i år,” kommer det fra Madsen.

 

På onsdag kan man læse om Jimmi Madsens syn på årets felt, om processen med at finde ryttere og efterfølgende sætte dem sammen som par, samt om de danske ryttere og deres makkere, som i år er af meget høj kvalitet.  

SENESTE

Vis valgte

ONSDAG

Vis valgte

TIRSDAG

Vis valgte

SEKTION: LIGE NU - VUELTA ANDALUCIA

Vis valgte

SEKTION: LIGE NU - TOUR OF OMAN

Vis valgte

SEKTION: NYT OM TEAM SAXO BANK

Vis valgte

SEKTION: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte

SEKTION: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte

SEKTION: NYT OM DE DANSKE HOLD

Vis valgte

SEKTION: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte

SEKTION: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte

SEKTION: GIRO D'ITALIA

Vis valgte

SEKTION: TOUR DE FRANCE

Vis valgte

12345678 Større

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk