Kloppenburg: Nogle gange har man de der dage

På opløbsstrækningen, på vej ind til en beskeden placering langt nede i rækkerne, sætter Magriet Kloppenburg pludselig en spurt ind. Og med den afviser hun lige akkurat en australsk rytter i at gå forbi.

Sekunder senere, på den anden side af målstregen og med et tomt og udtryksløst blik, der ikke desto mindre udtrykker dyb skuffelse, møder hun sin soigneur, Patricia, og får en overtrækstrøje overrakt. Før hun tager den på begraver hun hovedet i den. Øjnene er blanke, vejrtrækningen ukontrolleret.

Ikke mange minutter herefter proklameres det, idet hjemmebaneheltinden Marianne Vos træder op på podiet, at hun er ny verdensmester. Sølvet går til Italien og bronzen til England. Det bliver naturligvis ikke nævnt i den sammenhæng, men danske Magriet Kloppenburg, der kører sit første VM, bliver nummer 38. Én plads foran Lisa Jakobs fra Australien.

En svær sæson
Før cykel cross sæsonen for alvor gik i gang rejste den danske, men i Belgien bosiddende cykelrytter til Kina for der at køre og vinde et UCI cykel cross løb. Forud var gået en hektisk tid med at få alt til at falde på plads, med sponsorer og den slags.

Trods sejren kom hun desværre skadet hjem fra ’Riget i midten’, måtte holde en pause - og siden da har 2013-2014 sæsonen været en svær størrelse for Magriet Kloppenburg. Sygdom, manglende resultater og en krævende livsstil med løb, træning, deltidsarbejde mv. er gået hånd i hånd. Og i dag, i Hoogerheide i Holland, årets mødested for verdens bedste cykel crossere, ramlede tingene ligesom sammen.

I stedet for at lave det gode resultat, hun drømte om, mødte virkeligheden hende med en decideret offday - en dag, hvor der ”intet signal var fra hovedet og til benene,” som hun udtrykker det overfor Feltet.dk, da vi møder hende efter, at snavs, mudder, sved og den værste skuffelse er vasket af og skyllet ned i den hollandske rendesten. 

Men følelsen fra da hun kom i mål og gemte hovedet i overtrækstrøjen sidder stadig hende.

”Man er jo helt vildt skuffet. Det er et stort løb, og mange er kommet for at heppe på mig, så der er følelsen af at have skuffet dem. Selvom det selvfølgelig ikke er sådan. Sådan føles det bare. Sponsorer, mine forældre og andre, som er kommet fra Danmark for at se løbet.”

Positive elementer?
”Nogle gange har man de der dage, og det er bare dårlig timing,” siger VM-debutanten og giver også udtryk for, at der intet positivt er at tage med fra løbet. Trods de bedste ønsker og selvtillid udadtil, kunne hun lige fra start i løbet mærke, at det ikke var hendes dag.

Det, minder Feltet.dk hende om, skyldes måske delvis den umiddelbare skuffelse og nævner både den afsluttende spurt som et opmuntrende udtryk for vilje - og ikke mindst det faktum, at hun kæmper sig igennem på en dårlig dag, i et svært føre.

”Jeg så godt, at hende der australieren kom, og så tænkte jeg bare: Fandeme nej - den skal hun ikke have. Mere var der ikke i det,” griner den danske rytter, som selv har samlet en række sponsorer og hvis stædighed og ærgerrighed altså glimtede i denne afsluttende stund af VM-løbet. Noget, den lattermilde og positive rytter dog ikke tillægger større betydning.

Løbet var alt i alt en lang og sej omgang, hvor dog ambitionen om at køre og gennemføre et VM holdt hende i gang. Men der er dage som den i dag, hvor tvivlen melder sig.

”Nogle gange kan det godt være en kamp, mest med sig selv. Den opstår inde i hovedet, når det ikke går godt, og der tænker man, at den skal holdes i gang. Måske kommer der lige pludselig hul igennem, der er altid lidt håb.”

”Men i dag var der et par gange, hvor jeg kørte forbi pitten og tænkte: Jeg kunne også bare køre ind. Det er ikke det værd. Men så kommer man i tanke om både dem, som er kommet herned, og på UCI-pointene,” forklarer hun og tilføjer, igen med et grin, men også med seriøsitet i øjnene og dybde i tonen: ”Men fyrre minutter kan godt føles som lang, lang tid.”

I næste uge …
En efterhånden og på flere planer lang sæson nærmer sig nu sin afslutning for Margriet Kloppenburg, der som en af de få fra sin årgang af talentfulde, danske dameryttere stadig kører - og kæmper for det. Gør hvad der står i hendes magt; lever en professionel cykelryttertilværelse for at kunne udleve passionen om at køre med på højeste niveau.

Men før sæsonen er ved ende, mangler der fortsat en stor håndfuld løb, blandt andet næste afdeling af Bpost Trophee allerede i næste uge. Hvordan sætte sig op til den efter en skuffelse som den i dag?

”Nu tager jeg det lige med ro i et par dage og får hovedet på plads - får lavet en plan for de sidste par uger af sæsonen,” siger hun.

”Det er igen et andet løb, og det er også helt anderledes, hvordan man skal sætte sig op. Jeg havde jo aldrig kørt VM før, og det var spændende og setuppet et andet, end jeg er vant til. Der var for eksempel andre mennesker end normalt: folk fra DCU, som også er interesserede,” siger hun og afslutter med ordene: ”I næste uge er jeg bare mig selv igen.”
 

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege