Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

« Forrige|Næste » Foto: Sirotti

Markant ruteændring i Liège – Stölting til Flèche Wallone

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

23.02.2016 kl. 19:54 af Tobias Munck Sørensen.

I dag blev ruterne samt wildcard-invitationerne til de to vallonske Ardenner-klassikere offentliggjort, og særligt en ændring i Liège-Bastogne-Liège vil komme til at spille en afgørende rolle for udviklingen af løbet.

De seneste par år er Liège-Bastogne-Liège blev afgjort i en spurt mellem en del flere ryttere, end det generelt har været tilfældet i den ældste klassiker på kalenderen. Det virker til at man fra arrangørernes side har været lidt utilfreds med den udvikling, for i dag kunne de afsløre ruten for dette års løb, og det bliver en endnu hårdere finale end sædvanligt, der venter rytterne i afslutningen af det 253 kilometer lange løb.

 

Siden man i 2009 introducerede stigningen Côte de la Roche-aux-Faucons har stigningen markeret indledningen på en intens finale med undtagelse af i 2013, hvor vejarbejde umuliggjorde inklusionen af stigningen. Igen i år skal den forceres med omkring tyve kilometer til mål og helt som vanligt fører ruten herefter ned til den traditionsrige Côte de Saint-Nicolas.

 

Dennes top ligger normalt fire kilometer fra målet i Ans, men i år har man klemt endnu en stigning ind i finalen. Der er tale om Côte de la Rue Naniot, der er en 650 meter lang, brostensbelagt stigning, der har en gennemsnitlig stigningsprocent på hele 10,5 % og top blot 2,5 kilometer fra målstregen i Ans.

 

Dette kommer unægtelig til at gøre det lettere at skabe en større udskilning, end vi har bevidnet de seneste par år, og stigningen minder en del om dem, som Flandern Rundt er kendt for og synes som en hårdere udgave af de stigninger, der lagde vej til de afgørende momenter af sidste års verdensmesterskab i Richmond.

 

Mængden af kategoriserede stigninger forbliver på ti, som også var tilfældet sidste år, da Côte de Stockeu udgår. Den stigning plejer at ligge omkring 80 kilometer fra mål.

 

Arrangørerne offentliggjorde også de syv hold, der har opnået et wildcard til løbet, og det står nu klart, at de atten WorldTour-hold får selskab af Cofidis, Fortuneo-Vital Concept, Direct Energie, Roompot Oranje Peloton, Wanty-Groupe Gobert, Topsport Vlaanderen samt Bora-Argon 18.

 

image

 

Stölting med i Flèche Wallone

Det var ikke kun Liège-Bastogne-Liège, der blev præsenteret i dag, da det samme var tilfældet for Flèche Wallone. Her kunne man også offentliggøre, at ruten vil undergå en forandring, da den 4,3 kilometer lange stigning, Côte de Solières, introduceres og kommer til at have top 43 kilometer fra mål.

 

Herfra rammer man Mur de Huy for anden gang med 29 kilometer til mål, og herefter er ruten identisk med sidste sæson. Dette betyder, at man har valgt at fastholde inklusionen af Côte de Cherave, der sidste år gav anledning til et lidt mere underholdende cykelløb, end Flèche Wallone normalt er garant for. Det var også den finale, der blev brugt på tredje etape af sidste års Tour de France.

 

Wildcard-invitationerne til semiklassikeren inkluderede en glædelig nyhed, da det tyske hold med en stor dansk stamme, Stölting Service Group, befandt sig blandt de syv udvalgte hold. Den eneste anden forskel fra invitationerne til Liège-Bastogne-Liège er, at Delko-Marseille Provence KTM også blev inviteret. Direct Energie og Bora-Argon 18 er blevet fravalgt til Flèche Wallone. 

 

 

SENESTE

Vis valgte

TIRSDAG

Vis valgte

MANDAG

Vis valgte

SØNDAG

Vis valgte

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM TINKOFF-SAXO

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk