Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

« Forrige|Næste » Foto: Etixx-QuickStep / Tim De Waele

Martin lavede en 'Dan Martin' og tog første sejr

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

04.02.2016 kl. 16:36 af Lasse Wedege Penning.

Årets første store bjergslag på europæisk grund stod for dagen her til eftermiddag, da de mange klatrere i Volta a la Comunitat Valenciana skulle dyste om hæderen i de spanske bjerge.

Fabio Aru og Diego Rosa (Astana), Joaquim Rodríguez (Katusha), Pierre Rolland (Cannondale Pro Cycling Team), Daniel Martin (Etixx-QuickStep) Wout Poels og Leopold König (Team Sky), Ion Izagirre og Jesus Herrada (Movistar). Det er nærmest ikke til at sparke sig frem for gode klatrere i den spanske sæsonåbner Volta a la Comunitat Valenciana. Efter gårsdagens indledende enkeltstart skulle de på 2. etape i dag stå deres første test, da afslutningen i Fredes sluttede med 18 kilometer opad. Det var åbenbart guf for Daniel Martin, som lavede sit klassiske angreb mindre end en kilometer fra toppen og efterlod alle bag sig. Poels holdt med en tredjeplads fast i sin førertrøje.

 

Pablo Torres (Burgos), Artits Bagues (Euskadi), Fabio Chinello (Amico), Anton Vorobyev (Katusha) og Federicho Burchio (GM Europa) var de første til at gøre væsen af sig, da de angreb tidligt på etapen og hurtigt tog fem minutter på feltet. Team Sky med førertrøjen på skuldrene af Wout Poels tog ansvar i feltet og kontrollerede forspringet, så det stille og roligt skrumpede.

 

Da positionskampen begyndte hen mod etapens afsluttende stigning, var det tydeligt, at det blot var et spørgsmål om tid, før de ville blive hentet. Op ad stigningen overtog Vasil Kiryenka fronten på Team Sky-toget, og så gik det stærkt. Flere forsøgte at angribe, men ingen kunne komme væk, og 12 kilometer fra mål var også hele udbruddet hentet.

 

Omkring 50 mand var en del af favoritfeltet, og Jose Herrada (Movistar) var den første til at komme med et seriøst angreb. Han tog hurtigt ti sekunder, som han holdt fast i, mens først David Lopez og senere Mikel Nieve overtog fra Kiryenka i feltet. På den sidste kilometer satte Dan Martin sit klassiske angreb ind, og da han nåede op til Herrada, strøg han forbi spanieren og fortsatte direkte mod målstregen.

 

Ingen kunne svare ireren igen, og han tog en fornem etapesejr to sekunder foran Jesus Herrada, der slog Wout Poels i spurten om andenpladsen. Poels' tredjeplads var nok til at holde fast i førertrøjen 15 sekunder foran Luis Leon Sanchez (Astana).

 

SENESTE

Vis valgte

ONSDAG

Vis valgte

TIRSDAG

Vis valgte

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM TINKOFF-SAXO

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk