Mest medvind i motionsløbet Berlin-Copenhagen

Træt, meget træt, men også lettet og lykkelig for at være kommet i mål. ”Det er fantastisk,” siger han. ”Jeg er bare super glad for at være kommet hjem.”

Elias har netop gennemført den første udgave af motionsløbet Berlin-Copenhagen. Feltet.dk var faldet i snak med ham allerede ved starten, som gik kl. 00.01 natten mellem fredag og lørdag, foran Mercedes Welt i centrum af Berlin – og tager også imod ham, da han mere end 17 timer senere når frem til Elefantporten ved Carlsbergs gamle grund i Valby.

Lidt under 13 timer tog turen officielt den guatamelansk-fødte, men på Sydsjælland bosatte cykelrytter. Ventetiden på færgelejet i Rostock samt ombord på overfarten til Gedser blev for ham som alle øvrige deltagere fratrukket. Den tid og en gennemsnitsfart på 31,5 rakte til en samlet 13. plads, hvilket Elias efter et skadesramt forår er mere end tilfreds med.

”Måske gør jeg det igen,” smiler han. ”Det var fedt, men hold op, de sidste 60 kilometer var hårde, dem kunne jeg godt have undværet.” Problemer med maven på turen op gennem Sjælland hjalp ikke ligefrem.

Binder hovedstæder sammen
Lørdag gik således ikke kun starten på årets Vuelta a Espana, som bringer det professionelle felt rundt i den nordlige del af Spanien. Også startskuddet på en mulig ny tradition for motionsfolket lød, da den første udgave af Berlin-Copenhagen blev afviklet. Motionsløbet gjorde dermed, hvad 2012-udgaven af den spanske rundtur ikke havde på programmet, at forbinde to lande.

Udover distancen, som placerer motionsløbet blandt de længste i Nordeuropa, er rutens geografiske specialitet – løbets start i en hovedstad og afslutning i en anden – det helt særlige ved Berlin-Copenhagen. Samtidig var motionsløbet en hovedaktivitet i Kræftens Bekæmpelses TRÆDTIL-kampagne, hvorfor alt overskud fra eventen ubeskåret går til kampagnen.

Som Feltet.dk tidligere har beskrevet, var det første gang, strækningen på 412 km skulle gennemkøres som stort anlagt motionsløb (ruten skulle oprindeligt have været 430 km., men ændret kort tid inden løbet). Den begivenhed valgte omkring 250 ryttere at tilmelde sig og deltage i, og de fik sig en speciel oplevelse med hjem – og udtrykte også en tro på konceptet.

Stort potentiale
”Det er en fed rute, og løbet har helt sikkert potentiale,” siger Jan, som Feltet.dk snakker med på færgeoverfarten. Sammen med de øvrige ryttere, som efter de første 247 km nåede frem til Rostock om morgenen og kunne nå med færgen kl. 11, har han netop spist et solidt frokostmåltid – med stor appetit og ivrig diskussionslyst. Nu sidder Jan med rødsprængte øjne og ser ud til at overveje, om han som mange andre skal forsøge at sove en smule, inden cykelturen snart fortsætter. Anden etape, på dansk grund.

Hans ven, Christian, sætter sig op. Han har ligget på gulvet, mens Jan har berettet om turen fra Berlin op gennem den vindstille og stjerneklare nordtyske nat, om hvordan der gik væddeløb i det til sidst, og om irritationen over ikke at kunne finde ud af, hvor man fik massage ved delmålet i Rostock.

Christian er enig med Jan. ”Det er særligt at køre om natten. Man oplever tingene helt anderledes – landskabet suser forbi, og man er som i en anden verden,” forklarer han.

Begge er de garvede langdistanceryttere, og da de opdagede løbet lidt ved en tilfældighed, var de ’på’. For Jan er det blot en formtest, inden han skal køre det knap 2.200 km lange Race Around Ireland, der også fungerer som kvalifikation for det mere kendte Race Across America (RAAM). Det ekstremcykelløb gennemførte Christian sidste år.

Kan blive endnu bedre
Og begge synes de, som også andre Feltet.dk falder i snak med, at førsteudgaven af Berlin-Copenhagen er kommet godt fra start. Det er et spændende tiltag og tiltaler dem med mod på det lidt ekstreme og anderledes.

Men organiseringen har mangler, påpeger de – det er godt, der eksempelvis ikke er det dobbelte antal deltagere med, enedes også Jan og Christian hurtigt om. Så kunne mange ting være gået galt.

Eksempelvis virkede starten en smule kaotisk, skilteanvisning har flere steder ikke været god nok, arrangørernes interne kommunikation under løbet til tider mangelfuld, og påbuddet om at køre i store grupper har skabt problemer og risikable situationer på de uoplyste veje, som ofte var af dårlig kvalitet, med farligt anlagte jernbaneoverskæringer eller længere brostensbelagte stræk.

Styrt i mørket
Det fik blandt andet Jens at mærke. Et godt stykke ude på ruten, midt på natten, styrtede han på et af brostensstykkerne og tabte sine briller, som han er nødt til at køre med for at kunne se ordentligt. Men i mørket og trods grundig eftersøgning med cykellygter af både han selv og andre fandt de ikke brillerne, og han måtte lade sig opsamle af løbsbussen og udgå. På færgen sidder han med sår på knæene, en smule skuffet, men ser nu alligevel mindre brugt ud end mange af de øvrige.

Endnu mere frisk og ærgerlig er Christian, som måtte udgå allerede efter blot 10 km, også efter et styrt. ”Jeg kommer igen næste år,” lover han. Stemningen er dog god i vennegruppen, som Christian er en del af, og som også netop har spist. De har mest positivt at sige om løbet, men også de bemærker, at de håber, løbsafviklingen forbedres.

Det er klart, at i et løb som dette, der køres for første gang, vil der være ting, som kan og skal gøres bedre. Men det felt, de sad i, blev ledt den forkerte vej kort efter start, og den omvej havde man da gerne undværet. Men hos René er tankerne lige nu mest på den videre færd, når kroppen efter pausen ombord på færgen igen skal i gang, når de sidste 165 km skal køres. ”Det bliver først hårdt nu,” siger han.

Varme og medvind op gennem Sjælland
Både René, Jan og Christian når dog ligesom Elias og ca. 180 øvrige ryttere i mål efter at have tilbagelagt strækningen mellem Gedser og Valby i København på en ekstremt varm dansk sommerdag, hvor vinden hovedsageligt, og til alles udtalte glæde, blæser fra syd og dermed giver rytterne medvind. Varmen og udmattelse er største forhindring, og der skal drikkes store mængder væske. Iveren for at få fyldt vanddunken op er stor ved det eneste depot på Sjælland. Herfra er der ca. 90 km til mål.

Nord for Køge, med godt 20 km til mål, rækker Feltet.dk’s udsendte en flaske vand til en tørlagt rytter, som ligger alene og kæmper, efter at løbet i sin slutfase for de forreste atter er blevet mere et væddeløb end et motionsløb. Han griber den grådigt. 

”Den flaske vand reddede mig sgu,” siger Torben, da han er kommet i mål som en af de første. Både han og alle andre, der når frem til målet i timerne efter er slidte, svedige og glade – og tages godt imod af familie og venner.

En af løbets ambassadører, den tidligere professionelle rytter, Bo Hamburger, er første mand i Valby og bliver samlet hurtigste mand i tiden tolv timer og ti minutter. I den anden ende er flere ryttere mere end 19 timer i sadlen.
 

Læs også

Verdensmesteren dropper Tour de France