Seneste billedgalleri

Giro d'Italia 2012 - 15. etape

1

2

3

4

Klik for at søge på feltet.dk

« Forrige|Næste »05.02.2012 kl. 01:14 af Simon Knudstrup. Foto: Reinhardt/DK

Michael Mørkøv: Alt hvad vi kunne ønske os

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

En tilfreds Michael Mørkøv frygter ikke en alliance fra de andre toppar mod par nummer 7, og danskeren føler at ham og Alex Rasmussen sammen med Marc Hester og Iljo Keisse er de stærkeste.

Par nummer 7 endte med at være de helt store vindere af aftenens sidste jagt, der blev kørt over en time. Ikke blot fordi de vandt jagten, men især fordi at de tog en omgang på alle de øvrige toppar, og dermed kørte sig tilbage i front af 6-dagesløbet.

 

”Vi var rigtig godt kørende, og jeg synes vi kørte en taktisk klog jagt. Vi sparede på kræfterne hele vejen igennem, og vi vidste at vi skulle ud og have en omgang på nierne (Hester/Keisse, red.) og toerne (Bartko/Lampater, red.), så derfor satte vi alt på et bræt til allersidst,” fortæller Michael Mørkøv til Feltet.dk.

 

Lørdagens første jagt var ellers langt fra optimal for Alex Rasmussen og Michael Mørkøv, da par nummer 9 tog en omgang på dem, og dermed bragte sig i spidsen sammen med tyskerne, en omgang foran par nummer 7.

 

”Ja, det var ikke det bedste der skete i den første jagt, at vi blev sat en omgang tilbage af nierne. Men at vi kunne hente den tilbage i timejagten var alt hvad vi kunne ønske. Det ville være surt at gå hjem i aften og være en omgang efter par nummer 9 og 2.”

 

Par nummer 7 og 9 er bedst

Det er tydeligt i jagterne, at det dansk/belgiske par kører meget på par nummer 7 – og omvendt. ”Nierne kører meget på os, men vi kører også enormt meget på dem. Det er et enormt taktisk spil, der foregår mellem os. Sådan er det at køre cykelløb på højt plan.”

 

Dette kan dog muligvis også give de øvrige toppar chancen, hvis par nummer 7 og 9 kommer til at fokusere for meget på hinanden.

 

”Chancen er der helt sikkert, for de andre par kører også stærkt. Par nummer 12 (Stam/Stroetinga, red.) kører stærkt, og Marvulli og min bror er også rigtig godt med. Men jeg synes at os og nierne har det overskud der skal til, og jeg er sikker på at når vi rigtig åbner op, så er vi også de to bedste par på banen.”

 

Mørkøv føler sig super kørende

”Jeg følte mig super kørende i dag, og jeg kunne se at Alex også var super kørende, og det cementerer vi ved at tage en dobbeltomgang over midnat til allersidst i jagten,” forklarer Michael Mørkøv, der ligner en mand i topform.

 

Selvom programmet for søndagen umiddelbart på papiret ligner det letteste under 6-dagesløbet, så skal rytterne være opmærksomme. Det kan gå hen og blive en rolig dag, hvor topparrene slapper lidt af og overlader scenen til nogle af de par, der er bagude, men det kan også være de igen vælger at udfordre hinanden. Sidste år tabte Marc Hester og Jens-Erik Madsen eksempelvis en omgang på familiesøndagen.

 

”Det kunne være rart med en rolig dag, nu vi skal tidligt op, men det er sådan set op til de andre par. Nu ligger vi i spidsen, og hvis de andre går ud og angriber os, så er vi jo nødt til at forsvare.”

 

Han frygter dog ikke rigtig en alliance fra de øvrige toppar mod par nummer 7. ”Jeg har ikke set noget af det tidligere, og det har egentlig været meget rart, for jeg synes det er et enormt fair cykelløb og alle kører deres chancer. Top fire kører for sejren,” udtaler Mørkøv.

Gratis penge til at spille for på Casino. Der er 10.000 casino dollars, som blot venter på dig. Vi har også gennemgået top 10 poker og bookmaker hjemmesider. Klik her.

SENESTE

Vis valgte

SØNDAG

Vis valgte

SEKTION: GIRO D'ITALIA

Vis valgte

SEKTION: TOUR OF CALIFORNIA

Vis valgte

SEKTION: NYT OM TEAM SAXO BANK

Vis valgte

SEKTION: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte

SEKTION: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte

SEKTION: NYT OM DE DANSKE HOLD

Vis valgte

SEKTION: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte

SEKTION: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte

SEKTION: TOUR DE FRANCE

Vis valgte

SEKTION: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte

12345678 Større




 

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk