Michael Rasmussen: Selvfølgelig er jeg bitter

Selvom han har indrømmet, at han dopede sig en stor del af karrieren, så føler Michael Rasmussen sig stadig uretfærdigt behandlet, og i et interview med den norske avis, Verdens Gang, fortæller han, at han stadig er bitter over at han mistede muligheden for at vinde Tour de France.

”Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke er bitter. Det er ikke en positiv egenskab, men lige i dette tilfælde er jeg bitter. Det skyldes, at Tour de France ikke ble spor renere af at jeg tog hjem. Cykelsporten blev ikke renere, da jeg forsvandt”, lyder det fra den tidligere rytter, som heller ikke fortryder, at han valgte at dope sig med en bred vifte af dopingpræparater for ikke at tale om blodtransfusioner for at opnå resultater.

”Nej, det gør jeg ikke. Jeg ville aldrig acceptere, at mindre talentfulde og hårdtarbejdende ryttere kørte fra mig. Jeg ved, at jeg var en af verdens aller-, allerbedste bjergryttere. Det var jeg fra jeg var 18 år gammel. Men på et tidspunkt var det ikke nok med talent og hårdt arbejde. Så bestemte jeg mig for også at blive en del af kulturen. Året etter blev jeg verdensmester i mountainbike”, forklarer han.

Læs også

Mexicansk kæmpetalent har fremtiden på plads: Skriver uhørt lang kontrakt

Det hele røg i liften med et brag, da han blev taget ud af Tour de France i 2007 iført den gule førertrøje og med ganske få etaper tilbage. Det var Rabobank-holdet, der valgte at tage ham ud, fordi det var kommet frem, at han havde løjet med sine whereabouts, ikke fordi han var testet positiv, og det har han stadig lidt svært ved at acceptere, også selvom han i 2013 officielt indrømmede at have dopet sig igennem en stor del af karrieren.

”Jeg blev meget vred. Jeg tænkte, at ’det kan ikke passe, at de, der står mig allernærmest, og som har opbevaret Epo, insulin og blodposer for mig, og sat kortisonsprøjter på falske lægeerklæringer, skal tage mig ud af Tour de France. Jeg forstod det ikke. Jeg blev sur, skuffet og ked af det - for jeg har aldrig løjet for mit hold. Man kan ikke lyve for nogen, som kender sandheden”.

I dag er Michael Rasmussens eneste berøring med den professionelle cykelsport, når han som tilknyttet Ekstra Bladet kommenterer sporten, men han lægger ikke skjul på, at han gerne ville arbejde i sporten igen.

”Men hvis nogen havde haft modet til det, så kunne jeg have skabt forbedringer. De havde ikke fået en politiker, som stryger rytterne med hårene. De havde fået en, som fortalte sandheden”, siger han til VG.