Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

« Forrige|Næste » Foto: Feltet.dk

Mørkøv og Rasmussen lidt fra toppen i Rotterdam

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

08.01.2016 kl. 00:25 af Philip Tarning-Andersen.

Efter første aften af Rotterdams 6-dagesløb er Jesper Mørkøv og Alex Rasmussen på omgangshøjde med de førende par, men halter en smule efter på point.

Seks par har skilt sig ud efter første aften af 6-dagesløbet i Rotterdam og ligger alle på omgangshøjde forrest i feltet. De danske mestre, Jesper Mørkøv og Alex Rasmussen er iblandt de par og har femtepladsen - en placering de fik flere gange i løbet af aftenen.

 

Lidt bekymrende er det dog, at parret ikke har scoret så mange point som dem i toppen. Danskerne har 34 point mod 61 til de førende hollændere, Wim Stroetinga og Raymond Kreder.

 

Lige åbning

Åbningsjagten var på 100 omgange (20 km) og bød ikke på nogen synderlig udskilning i klassementet, da 12 af de 14 par sluttede på omgansghøjde. Danskerne vandt en spurt og fik to andenpladser i sidste halvdel af jagten, og det rakte til en femteplads, mens Niki Terpstra og Yoeri Havik vandt jagten.

 

I dernypace indkørte Jesper Mørkøv en andenplads til parret, men hans makker i næste uges løb i Bremen, franske Morgan Kneisky, kunne han ikke slå. I parudkilningsløb fik parret en femteplads.

 

Udskilning i anden jagt og hurtig tidskørsel

Aftenens anden jagt skulle køres over 45 minutter. Halvvejs igennem var de to danskere i spidsen for jagten, men det endte dog med endnu en femteplads. Seks par sluttede på omgangshøjde og mindst to omgange foran de øvrige par. Af dem var Wim Stroetinga og Raymond Kreder hurtigst til sidst og vandt dermed jagten. Samlet tog de også føringen foran Terpstra og Havik, mens Mørkøv og Rasmussen naturligvis lå nummer fem.

 

Programmet var dog ikke slut med jagten, da der stadig resterede en partidskørsel og et pointløb med afløsning midtvejs. I partidskørslen kørte Mørkøv og Rasmussen de 400 meter i tiden 22,289 sekunder - det var næsthurtigst. Kenny De Ketele og Moreno Pauw var dog med afstand de bedste med 21,700 sekunder. Pointløbet gav en ottendeplads til danskerne og lidt opmuntring til Filippo Pozzato og den erfarne Jens Mouris, der vandt løbet med en omgang.

 

Samlet er Mørkøv og Rasmussen dermed nummer fem efter første døgn. De er på omgangshøjde med de bedste, men halter en smule efter på point. Stroetinga og Kreder fører med to point ned til De Ketele og De Pauw.

 

Samlet stilling efter 1. døgn

1 Wim Stroetinga - Raymond Kreder (Holland) 61

2 Kenny De Ketele - Moreno De Pauw (Belgien) 59

3 Albert Torres - Sebastian Mora (Spanien) 50

4 Niki Terpstra - Yoeri Havik (Holland) 45

5 Jesper Mørkøv - Alex Rasmussen (Danmark) 34

6 Morgan Kneisky (Frankrig) - Christian Grasmann (Tyskland) 13

 

1 omgang efter

7 Filippo Pozzato (Italien) - Jens Mouris (Holland) 22

 

2 omgange efter

8 Sebastian Wotschke - Hans Pirius (Tyskland) 13

9 Barry Markus - Jesper Asselman (Holland) 10

 

3 omgange efter

10 Lucas Liss - Marcel Kalz (Tyskland) 12

 

4 omgange efter

11 Michel Kreder - Andre Looij (Holland) 11

12 Vojtech Hacecky - Jiri Hochman (Tjekkiet) 0

 

5 omgange efter

13 Alex Buttazzoni - Marco Zanotti (Italien) 0

14 Melvin van Zijl - Michael Vingerling (Holland) 0

 

LØRDAG

Vis valgte

FREDAG

Vis valgte

TORSDAG

Vis valgte

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM TINKOFF-SAXO

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk