Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Morten Gadgaard vil skifte fokus i 2018. Efter flere sæsoner på landevejen, så vil han nu bruge sin power i skoven og på det mere ujævne underlag.
Annonce
I de seneste tre år har Morten Gadgaard kørt på landevejen på kontinentalhold, men nu skifter den 26-årige vestjyde fokus.
”Jeg skal i 2018 igang med et nyt kapitel i min cykelkarriere,” fastslår Morten Gadgaard overfor Feltet.dk.
”Jeg vil prøve mig selv af på mountainbike, hvor jeg vil køre på eliteplan. Jeg har sat to år af til, at nå mine mål, som er at komme i top 10 i Danmark i 2019.”
2018 bliver en oplæringssæson for Morten Gadgaard, hvor han skal lære MTB-løbene og vænne sin krop til den nye måde at køre cykelløb på.
”Mange siger jo, at når man har kørt elite landevej, så kan man også ’bare’ køre stærkt på en MTB cykel, men det er ikke nødvendigvis rigtigt. Man kan selvfølgelig bruge sin rå power og overføre den, men det tekniske er lige pt dér, hvor jeg skal arbejde hårdest. Den meget aggressive måde at køre på, er også noget som jeg skal lære.”
”Man angriber hele tiden sporet og kører med mange hårde accelerationer. Det er noget man skal træne og vænne kroppen til. Jeg har forberedt mig godt denne vinter, trods en lang pause og nogle trykkede ribben pt, så synes jeg, at jeg er kommet godt ud af vinteren og blevet klædt godt på til når sæsonen for alvor starter,” forklarer vestjyden.
Klubben og støtten er på plads
Morten Gadgaard stiller til start for Varde Cykelklub, ”som er en klub med et fantastisk omdømme og efter en lille måned i klubben, kan jeg kun bekræfte at dette er sandt.”
”Jeg er blevet taget rigtig godt imod, og træningerne er rigtig gode. Der møder mange ryttere op til træningerne, og der bliver kørt meget struktureret. så jeg er stolt af, at være en del af netop den klub.”
Danskeren vil få støtte fra Skjern Bank og Wizard Wheels, og vil ved siden af cyklingen stadig have sit faste job hos Give Stålspær, hvor han arbejder som smed.
Gadgaard vil ikke tegne landevejslicens i 2018, da fokus altså vil være rettet imod MTB-sporten.
”Jeg er helt bidt af det!”, smiler Morten Gaard og påpeger: ”Men har også altid være bidt af grus, brosten og alt det der ujævne eller glatte underlag, hvor balance, power og mod virkelig bliver sat på prøve.”
Morten Gadgaards mål bliver de danske A-løb, Shimano Ligaen, DM i XCO og XCM.
Håber Hembo vender tilbage til dansk cykelsport
Sidste år var det egentligt ikke meningen, at Morten Gadgaard skulle køre på landevejen, men han fik muligheden for at vende retur på kontinentalholdet Christina Jewelry-Kuma.
”2017 blev et år, hvor jeg gjorde comeback. Et comeback som jeg ikke fortryder, selvom holdet lukkede ned, og jeg kun kørte licens til slutningen af april.”
”Jeg er faktisk stolt over, at have kørt under navnet Christina Jewelry i to sæsoner. Claus og Christina er nogle fantastiske mennesker, som vil cykelsporten i Danmark, og de vil os ’unge’ ryttere. Vi har altid været velkomne til at komme og spise frokost på kontoret, låne en cykel, hjul, eller hvad det nu måtte være.”
Morten Gadgaard håber også, at Christina Jewelry igen snart vil være at finde i cykelsporten. Det var nemlig ikke dem, som var årsagen til, at holdet sidste år kørte helt af sporet, beretter Morten Gadgaard og peger i stedet for på den sportslige ledelse.
”Claus Hembo har altid taget sig af os danskere på sine hold. Det er jeg dybt taknemlig for. Det har ikke være succeshistorier holdet har været igennem de sidste sæsoner, men istedet for at rette kritikken på Claus Hembo, så kan jeg fortælle, at den er helt forfejlet. Claus og Christina Hembo var ’blot’ sponsorer og stod ikke for ledelsen af holdene. Det var ledelsen af holdet, som løb fra deres aftaler med både ryttere og sponsorerne.”
”Jeg håber at se Claus og Christina tilbage i dansk cykelsport igen,” slutter Morten Gadgaard før en træningstur på mountainbiken venter.
Annonce
Annonce
La Flèche Wallonne Fémi...(1.WWT) 17/04
EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04
La Flèche Wallonne(1.UWT) 17/04
EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04
Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04
Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04
Giro della Romagna(1.1) 21/04
Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04
Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce