24770
registrede brugere
« Forrige|Næste »23.01.2012 kl. 12:11 af Jesper Johannesen.
Det danske talenthold, BikeToyz-Kvickly Odder, har igen oprustet til årets sæson. Denne gang har holdet hentet Henrik Sølvsten som ny sportsdirektør.
Henrik Sølvsten tiltræder som ny sportsdirektør på talentholdet BikeToyz-Kvickly Odder efter en tid på Team Designa Køkken-Knudsgaard.
”Jeg kommer fra Team Designa Køkken-Knudsgaard, hvor jeg var Team Leder med ansvar for service og forplejning af rytterne. På BikeToyz-Kvickly Odder bliver min rolle mere som sportsdirektør. Her skal jeg hjælpe de unge mennesker til stille og roligt at finde sig til rette i A-Klassen”, siger holdets nye sportsdirektør.
”Det er et hårdt game, hvor det er store udfordringer den enkelte bliver stillet for - både fra hold og ryttere. Og ikke alle spiller ’spillet’ lige fair. Det er det, jeg skal hjælpe med. Ganske simpelt med troværdighed, loyalitet og opbakning”, tilføjer Sølvsten
I denne sæson har holdet følgende ryttere i stalden Nicolai Steensen, Lars Frydenlund Enevoldsen Jensen, Mads Molkte Steen, Anders Damgaard Christiansen, Søren Sølvsten Nielsen og Martin Grøn.
Lagt op til pause
Egentlig var der lagt op til pause fra cykelsporten, men en henvendelse fra talentholdets manager, Brian Henriksen, fik ham til at fortsætte med U23-ryttere.
”Efter tre år på Team Designa Køkken-Knudsgaard, var der ellers lagt op til, at der skulle holdes en pause, men da BikeToyz-Kvicklys manager Brian Henriksen kontaktede mig, fandt jeg det spændende at fortsætte arbejdet med et U23-hold.”
”Jeg mener at have høstet så megen erfaring gennem tiden, at jeg er klar til opgaven. Det ser spændende ud med holdets ryttere, som er klar og på kontrakt”, slutter Sølvsten.
Holdet - og den nye sportsdirektør - indleder sæsonen med det belgiske UCI 2.1-løb, Omloop van het Vaasland. Det helt store mål bliver U23 DM, hvor flere af holdets ryttere tidligere har gjort sig godt bemærket. Heriblandt bronzevinderen Nicolai Steensen.
Feltet.dk
•
Åsvinget 5
•
9800 Hjørring
•
Tlf. 5155 8966
•
info@feltet.dk